Blodfest
3.0
Set i sammenhæng med den retrostrøm af horrorfilm, der har huseret lærredet de seneste år, forekommer det kun naturligt at grave gamle Michael Myers op igen for at terrorisere Jamie Lee Curtis én sidste gang.
Det er 20 år siden at den sindsforstyrede Michael Myers "went Trick or Treat" i John Carpenters indiskutable horrormesterværk "Maskernes nat" (1978). I hele fem sequels har han forsøgt at skabe lidt ekstra liv i kludene på Allehelgenens aften ved konsekvent at rydde ud i den promiskuøse amerikanske ungdom. Desuden har han konstant været på jagt efter sin sejlivede søster (spillet af Jamie Lee Curtis i de to første film), uden det dog er lykkedes ham at få kål på hende. Netop som man troede, at han var blevet sendt til de evige slasher-marker, er han genopstået; som regel i endnu mere voldsom og blodtørstig form.
Pas på han har kniv!
I Steve Miners "H20" lever Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) et tilsyneladende sorgløst liv under navnet Keri Tate. Hun lever sammen med sin 17 årige søn Josh, der går på den samme skole, hvor hun er forstander. Hun har dog ikke lagt fortiden bag sig og plages konstant af mareridt om sin psykopatiske bror, naturligvis ikke uden grund. For Michael Myers er tilbage - og han er stadig en vred ung mand. Han opsporer hurtigt Lauries nye identitet, men denne gang er han ikke kun ude efter søs men også hendes søn, der har nået den hug-og-stik modne alder. Og så er der ellers lagt i kakkelovnen til et ordentligt blodorgie.
Velfungerende gys
Af alle de psykopatiske teenagemordere der i tidens løb har farvet lærredet rødt, er Michael Myers den mest skræmmende. Ikke bare fordi han var den første, men fordi han er den mindst karrikerede og den mest konsekvente i hans myrderier. Disse egenskaber har Miner heldigvis beholdt i den nye version, og det gør den en god del mere uhyggelig, og dermed bedre, end andre af de nye horrorfilm - deriblandt også "Scream". Selvfølgelig kan den ikke undgå at kører med i det selvironiske og selvreferende spor, men det undgår at blive anstrengende og påklistret. Blandt andet er der en ganske morsom scene, hvor Keris sekretær (spillet af Janet Leigh, Jamies rigtige mor) giver hende et par moderlige råd med på vejen. De små indbyggede historier om Keris indre slagsmål med sin fortid og Josh's slagsmål med moderens paranoia fungere ganske godt indenfor filmens horrorrammer.
Som ægte horrorfilm fanatiker skal der efterhånden noget ekstra godt i posen før man bliver rigtig skræmt, og det har "H20" svært ved at byde på. Men det skal ikke spolerer indtrykket af, at filmen er det bedste filmgys, der har set dagens lys i meget lang tid.
Det er 20 år siden at den sindsforstyrede Michael Myers "went Trick or Treat" i John Carpenters indiskutable horrormesterværk "Maskernes nat" (1978). I hele fem sequels har han forsøgt at skabe lidt ekstra liv i kludene på Allehelgenens aften ved konsekvent at rydde ud i den promiskuøse amerikanske ungdom. Desuden har han konstant været på jagt efter sin sejlivede søster (spillet af Jamie Lee Curtis i de to første film), uden det dog er lykkedes ham at få kål på hende. Netop som man troede, at han var blevet sendt til de evige slasher-marker, er han genopstået; som regel i endnu mere voldsom og blodtørstig form.
Pas på han har kniv!
I Steve Miners "H20" lever Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) et tilsyneladende sorgløst liv under navnet Keri Tate. Hun lever sammen med sin 17 årige søn Josh, der går på den samme skole, hvor hun er forstander. Hun har dog ikke lagt fortiden bag sig og plages konstant af mareridt om sin psykopatiske bror, naturligvis ikke uden grund. For Michael Myers er tilbage - og han er stadig en vred ung mand. Han opsporer hurtigt Lauries nye identitet, men denne gang er han ikke kun ude efter søs men også hendes søn, der har nået den hug-og-stik modne alder. Og så er der ellers lagt i kakkelovnen til et ordentligt blodorgie.
Velfungerende gys
Af alle de psykopatiske teenagemordere der i tidens løb har farvet lærredet rødt, er Michael Myers den mest skræmmende. Ikke bare fordi han var den første, men fordi han er den mindst karrikerede og den mest konsekvente i hans myrderier. Disse egenskaber har Miner heldigvis beholdt i den nye version, og det gør den en god del mere uhyggelig, og dermed bedre, end andre af de nye horrorfilm - deriblandt også "Scream". Selvfølgelig kan den ikke undgå at kører med i det selvironiske og selvreferende spor, men det undgår at blive anstrengende og påklistret. Blandt andet er der en ganske morsom scene, hvor Keris sekretær (spillet af Janet Leigh, Jamies rigtige mor) giver hende et par moderlige råd med på vejen. De små indbyggede historier om Keris indre slagsmål med sin fortid og Josh's slagsmål med moderens paranoia fungere ganske godt indenfor filmens horrorrammer.
Som ægte horrorfilm fanatiker skal der efterhånden noget ekstra godt i posen før man bliver rigtig skræmt, og det har "H20" svært ved at byde på. Men det skal ikke spolerer indtrykket af, at filmen er det bedste filmgys, der har set dagens lys i meget lang tid.
19/11-2018
