Forvent det umulige
4.0
Det er rasende usandsynligt, men vældigt underholdende
Det er ingen tvivl om, at det fedeste ved "Mission: Impossible" er temaet - fire enkle toner, der bider sig fast i hjernen og bliver hængende i månedsvis. Dermed ikke være sagt, at filmen er dårlig. Den er absolut et godt bud på to timers kvalificeret underholdning. Den har endda, hvad langt fra alle actionfilm er ovebebyrdet med, en historie med både begyndelse, midte og slutning. Og det er såmænd helt rart i forhold til film som "Eraser", hvor handlingen bliver skubbet hen bag ved en masse kæmpe eksplosioner.
"Mission: Impossible" er baseret på en gammel tv-serie fra slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne. Den handlede (som filmen gør) om den slags yderst hemmelige agenter, hvis operationer regeringen altid vil benægte eksistensen af. Filmen starter med en hemmelig operation i Prag, hvor de yderst hemmelige agenter skal forhindre, at en liste over samtlige amerikanske agenter i Østeuropa, bliver stjålet. Imidlertid går det hele helt galt. Alle agenterne, undtagen Ethan Hunt, bliver dræbt, og det er tydeligt, at der må være en forræder et eller andet sted. Da Ethan er den eneste, der har overlevet, ser det unægtelig ud, som om han er forræderen (men eftersom han bliver spillet af Tom Cruise, ved vi selvfølgelig godt, at det er han ikke).
Ethan må bevise sin uskyld. Det kan han kun gøre ved at lokke skurkene ud af deres skjul, og det kræver lokkemad. Lokkemaden er listen over agenter i Østeuropa. Den befinder sig i CIA's hovedkvarter i Langley, Virginia. Den er med andre ord rigtig, rigtig godt bevogtet. Men Ethan slår sig sammen med to andre frafaldne agenter, computereksperten Luther (Ving Rhames, der spillede Marsellus i "Pulp Fiction") og den franske knivekspert Krieger (Jean Reno, som spillede hovedrollen i "Leon") samt hustruen - ellere rettere enken efter - hans umiddelbare overordnede Phelps (Jon Voigt), Claire (Emmanuelle Beart), der alligevel viser sig at have overlevet den indledende masakre. Sammen udklækker de en snedig plan til at omgås det vanvittig avancerede sikkerhedsystem. Og så går det i øvrigt derudaf dobbeltspil og vilde stunts, som f.eks. en kombination af helt, skurk, en helikopter, et tog og en tunnel. Det er altsammen flot og spændende skruet sammen. Det er selvfølgelig rasende usandsynligt, men det øger kun underholdningsværdien.
Som det åbentbart er en trend i actionfilm i 90'erne (jvf. f.eks. "Desperat valg" og "Eraser") er "Mission: Impossible" spækket med alt muligt avanceret teknologisk isenkram. 90'ernes actionfilm forgår i en slags teknologisk utopia. Det utopiske er ikke tingene i sig selv - det kan sikkert sagtens lade sig gøre at instalere et kamera i et par briller. Det utopiske er at det altid virker. Hverken computerer eller internet-forbindelsen nogensinde går ned, og det tager ti sekunder at dechifrere en kode på 30 tegn. Iøvrigt bruger skurkene i "Mission: Impossible" PC, så gæt selv, hvad heltene bruger - og hvem der har sponsoreret filmen.
Alt i alt lever "Mission: Impossible" op til forventingerne om flot underholdning .. og så er temaet bare så fedt.
Det er ingen tvivl om, at det fedeste ved "Mission: Impossible" er temaet - fire enkle toner, der bider sig fast i hjernen og bliver hængende i månedsvis. Dermed ikke være sagt, at filmen er dårlig. Den er absolut et godt bud på to timers kvalificeret underholdning. Den har endda, hvad langt fra alle actionfilm er ovebebyrdet med, en historie med både begyndelse, midte og slutning. Og det er såmænd helt rart i forhold til film som "Eraser", hvor handlingen bliver skubbet hen bag ved en masse kæmpe eksplosioner.
"Mission: Impossible" er baseret på en gammel tv-serie fra slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne. Den handlede (som filmen gør) om den slags yderst hemmelige agenter, hvis operationer regeringen altid vil benægte eksistensen af. Filmen starter med en hemmelig operation i Prag, hvor de yderst hemmelige agenter skal forhindre, at en liste over samtlige amerikanske agenter i Østeuropa, bliver stjålet. Imidlertid går det hele helt galt. Alle agenterne, undtagen Ethan Hunt, bliver dræbt, og det er tydeligt, at der må være en forræder et eller andet sted. Da Ethan er den eneste, der har overlevet, ser det unægtelig ud, som om han er forræderen (men eftersom han bliver spillet af Tom Cruise, ved vi selvfølgelig godt, at det er han ikke).
Ethan må bevise sin uskyld. Det kan han kun gøre ved at lokke skurkene ud af deres skjul, og det kræver lokkemad. Lokkemaden er listen over agenter i Østeuropa. Den befinder sig i CIA's hovedkvarter i Langley, Virginia. Den er med andre ord rigtig, rigtig godt bevogtet. Men Ethan slår sig sammen med to andre frafaldne agenter, computereksperten Luther (Ving Rhames, der spillede Marsellus i "Pulp Fiction") og den franske knivekspert Krieger (Jean Reno, som spillede hovedrollen i "Leon") samt hustruen - ellere rettere enken efter - hans umiddelbare overordnede Phelps (Jon Voigt), Claire (Emmanuelle Beart), der alligevel viser sig at have overlevet den indledende masakre. Sammen udklækker de en snedig plan til at omgås det vanvittig avancerede sikkerhedsystem. Og så går det i øvrigt derudaf dobbeltspil og vilde stunts, som f.eks. en kombination af helt, skurk, en helikopter, et tog og en tunnel. Det er altsammen flot og spændende skruet sammen. Det er selvfølgelig rasende usandsynligt, men det øger kun underholdningsværdien.
Som det åbentbart er en trend i actionfilm i 90'erne (jvf. f.eks. "Desperat valg" og "Eraser") er "Mission: Impossible" spækket med alt muligt avanceret teknologisk isenkram. 90'ernes actionfilm forgår i en slags teknologisk utopia. Det utopiske er ikke tingene i sig selv - det kan sikkert sagtens lade sig gøre at instalere et kamera i et par briller. Det utopiske er at det altid virker. Hverken computerer eller internet-forbindelsen nogensinde går ned, og det tager ti sekunder at dechifrere en kode på 30 tegn. Iøvrigt bruger skurkene i "Mission: Impossible" PC, så gæt selv, hvad heltene bruger - og hvem der har sponsoreret filmen.
Alt i alt lever "Mission: Impossible" op til forventingerne om flot underholdning .. og så er temaet bare så fedt.
19/11-2018
