Drømmefabrikken
3.0
De to halvgamle komikere Steve Martin og Eddie Murphy får sammen et comeback i "Bowfinger", en morsom og velspillet satire over Hollywoods filmverden.
"Bowfinger" er en film om Hollywood. Om drømmefabrikken i en forstad til englenes by. Op igennem filmhistorien har der været en lang række af disse film, vigtigst er nok "Illusionernes by" ('53) af Vincente Minnelli. Men modsat de fleste andre af disse meta-film, handler "Bowfinger" om filmbyens udskud. De skæbner, der aldrig rigtigt bliver til noget, men hele tiden forsøger. Personer med filmdrømme, som tager til Hollywood og opdager, at en adresse i byen ikke nødvendigvis er lig med rigdom og berømmelse.
Mest læner "Bowfinger" sig op af Tim Burtons film "Ed Wood" ('94). Men hvor "Ed Wood" er baseret på en virkelig person - Edward D. Wood Jr. (verdens dårligste filminstruktør) - er Bobby Bowfinger opdigtet. Alligevel må man sige, at Bobby Bowfinger er en Ed Wood-inspireret figur. Der er dog den forskel imellem de to, at hvor Ed Wood gør alt for at lave sine film ud fra utopiske kunstneriske ambitioner, er Bobby Bowfinger mere en forretningsmand. Han er simpelthen ude på at score kassen.
Skjult kamera
Sammen med en gruppe af godtroende fantaster og en minimal kagedåse-opsparing kaster Bobby Bowfinger sig ud i et sidste desperat forsøg på at vinde mammon og berømmelse i drømmebyen. Hans kamikazeagtige filmprojekt går i gang med et tvivlsomt manuskript fra Bowfingers revisor, så godt som uden penge, uden udstyr og især uden en stjerne. Han forsøger at overtale actionstjernen Kit Ramsey til at være med i filmen, men da den seriøse stjerne selvfølgelig siger nej, får Bobby Bowfinger den vilde ide at optage nogle scener med Kit Ramsey med skjult kamera, og så bruge dem i filmen. Da det er en science fiction-film med rummonstre, Bowfinger laver, kommer der selvfølgelig mange sjove optrin ud af scenerne, hvor de mildest talt bizarre karakterer overfalder den paranoide Kit Ramsey og fyrer deres besynderlige science fiction- dialoger af.
Undskyld, hvor ligger Hollywood?
Skuespillerne leverer generelt varen, dog er Steve Martin lidt anonym og grå i forhold til, hvad man kunne forvente. Til gengæld er Eddie Murphy rigtig sjov, både som den hysteriske og rablende Kit Ramsey, og især i sin anden lille rolle som Kit Ramseys ukendte bror, den supernørdede stikirenddreng Jiff. Scenerne med Jiff hører til filmens mest grinagtige.
Heather Graham - kendt som Rollergirl i "Boogie Nights" ('98) - leverer en overbevisende og morsom præstation den tilsyneladende naive blondine Daisy. Hun kommer ind med 4-bussen fra Iowa for at blive stjerne og finder hurtigt en plads i gruppen af misfits, som Bowfinger har samlet omkring sig for at få lavet filmen. Hun er en ekstremt dårlig skuespillerinde, men via sine talenter på det seksuelle område, får hun skrevet ekstra nøgenscener med sig selv ind i filmen.
Satiriske hug
Ironien er grundlaget for "Bowfinger"s humor. Filmen er en satire over det etablerede Hollywood. Først og fremmest er det Kit Ramsey som arketypen på en sort actionstjerne, der står for skud. Men også beskrivelsen af den Scientology-agtige meditationskult Mindhead, hvor Kit Ramsey hele tiden må søge tilflugt og terapi, er fin satire. Her yder Terence Stamp en perfekt indsats som Terry Stricter, en diabolsk figur som helt klart er modelleret over L. Ron Hubbard. Filmen giver et skræmmende billede af systemet i Hollywood lige nu. Her hænger den etablerede filmindustri og Scientology tilsyneladende sammen som ærtehalm.
I alt er "Bowfinger" en lille, velfungerende komedie. At den så samtidig har lidt på hjerte, gør den ikke dårligere. Og så er det både Steve Martin og Eddie Murphys bedste film i laaang tid.
"Bowfinger" er en film om Hollywood. Om drømmefabrikken i en forstad til englenes by. Op igennem filmhistorien har der været en lang række af disse film, vigtigst er nok "Illusionernes by" ('53) af Vincente Minnelli. Men modsat de fleste andre af disse meta-film, handler "Bowfinger" om filmbyens udskud. De skæbner, der aldrig rigtigt bliver til noget, men hele tiden forsøger. Personer med filmdrømme, som tager til Hollywood og opdager, at en adresse i byen ikke nødvendigvis er lig med rigdom og berømmelse.
Mest læner "Bowfinger" sig op af Tim Burtons film "Ed Wood" ('94). Men hvor "Ed Wood" er baseret på en virkelig person - Edward D. Wood Jr. (verdens dårligste filminstruktør) - er Bobby Bowfinger opdigtet. Alligevel må man sige, at Bobby Bowfinger er en Ed Wood-inspireret figur. Der er dog den forskel imellem de to, at hvor Ed Wood gør alt for at lave sine film ud fra utopiske kunstneriske ambitioner, er Bobby Bowfinger mere en forretningsmand. Han er simpelthen ude på at score kassen.
Skjult kamera
Sammen med en gruppe af godtroende fantaster og en minimal kagedåse-opsparing kaster Bobby Bowfinger sig ud i et sidste desperat forsøg på at vinde mammon og berømmelse i drømmebyen. Hans kamikazeagtige filmprojekt går i gang med et tvivlsomt manuskript fra Bowfingers revisor, så godt som uden penge, uden udstyr og især uden en stjerne. Han forsøger at overtale actionstjernen Kit Ramsey til at være med i filmen, men da den seriøse stjerne selvfølgelig siger nej, får Bobby Bowfinger den vilde ide at optage nogle scener med Kit Ramsey med skjult kamera, og så bruge dem i filmen. Da det er en science fiction-film med rummonstre, Bowfinger laver, kommer der selvfølgelig mange sjove optrin ud af scenerne, hvor de mildest talt bizarre karakterer overfalder den paranoide Kit Ramsey og fyrer deres besynderlige science fiction- dialoger af.
Undskyld, hvor ligger Hollywood?
Skuespillerne leverer generelt varen, dog er Steve Martin lidt anonym og grå i forhold til, hvad man kunne forvente. Til gengæld er Eddie Murphy rigtig sjov, både som den hysteriske og rablende Kit Ramsey, og især i sin anden lille rolle som Kit Ramseys ukendte bror, den supernørdede stikirenddreng Jiff. Scenerne med Jiff hører til filmens mest grinagtige.
Heather Graham - kendt som Rollergirl i "Boogie Nights" ('98) - leverer en overbevisende og morsom præstation den tilsyneladende naive blondine Daisy. Hun kommer ind med 4-bussen fra Iowa for at blive stjerne og finder hurtigt en plads i gruppen af misfits, som Bowfinger har samlet omkring sig for at få lavet filmen. Hun er en ekstremt dårlig skuespillerinde, men via sine talenter på det seksuelle område, får hun skrevet ekstra nøgenscener med sig selv ind i filmen.
Satiriske hug
Ironien er grundlaget for "Bowfinger"s humor. Filmen er en satire over det etablerede Hollywood. Først og fremmest er det Kit Ramsey som arketypen på en sort actionstjerne, der står for skud. Men også beskrivelsen af den Scientology-agtige meditationskult Mindhead, hvor Kit Ramsey hele tiden må søge tilflugt og terapi, er fin satire. Her yder Terence Stamp en perfekt indsats som Terry Stricter, en diabolsk figur som helt klart er modelleret over L. Ron Hubbard. Filmen giver et skræmmende billede af systemet i Hollywood lige nu. Her hænger den etablerede filmindustri og Scientology tilsyneladende sammen som ærtehalm.
I alt er "Bowfinger" en lille, velfungerende komedie. At den så samtidig har lidt på hjerte, gør den ikke dårligere. Og så er det både Steve Martin og Eddie Murphys bedste film i laaang tid.
19/11-2018
