Som om én Arnold ikke var nok...
2.0
Den futuristiske action-thriller "Den 6. dag" er en helt igennem skabelon-agtig cocktail af hi-tech effekter og plat slå-på-tæven-humor, som mest af alt påkalder sig en følelse af déjà-vu
Der var engang, hvor man med glæde så frem til hver ny science fiction-strimmel med det østrigske muskelbundt Arnold Schwarzenegger. Det var i 1980'erne, hvor karismatiske Arnold leverede øretæver på samlebånd i upretentiøse og fermt fabrikerede actionthrillers som "Terminator" (1984), "Commando" (1985), "Predator" (1987) og "Total Recall" (1990). Siden er det gået hastigt tilbage for ikonet Schwarzenegger, hvis seneste film "Den 6. dag" da også mest er rutine og repetition.
Og Gud skabte mennesket
Handlingen i "Den 6. dag" udspiller sig i en nær fremtid, hvor den teknologiske udvikling har muliggjort kloning - identisk kopiering - af menneskelige gener. De store multinationale koncerner står selvsagt i kø for at score kassen på at fremstille kunstige overmennesker, men for at imødegå denne skrupelløse profittænkning og bevare en sund etisk distance, har regeringen indsat en slags stopklods; den 6. dag-loven. Med reference til det gammeltestamentelige skriftsted "..og på den 6. dag skabte Gud manden og kvinden", har loven til formål at hindre kloning af menneskeligt DNA.
I centrum for begivenhederne står den hjertensgode familiefar Adam Gibson (Schwarzenegger), der arbejder som helikopterpilot i firmaet Double X Charter. Til sin store skræk finder Adam en dag sit hjem invaderet af en klon, som ligner ham selv til perfektion. Samtidig kidnappes han af en flok bøller sendt ud af den magtgale Michael Drucker (Tony Goldwyn), stenrig chef for Replacement Technologies. Det viser sig, at Drucker har klonet den forkerte mand og nu ønsker alle sporene af sin fejltagelse slettet. Adam tager imidlertid kampen op, godt hjulpet af sin klon, og snart forvandles begge til sande dræbermaskiner.
Plagiat uden bid
Plottet i "Den 6. dag" er unødigt kompliceret, og manuskriptet - af ægteparret Cormac og Marianne Wibberley - er så ulogisk sat sammen, at det forekommer uden konsekvens. Der er et par komiske guldkorn undervejs (især en virtuel girlfriend med timeglasfigur og firmaet RePet), men det hele drukner i larmende skyderi og formålsløs lemlæstelse. Når Schwarzenegger fyrer en af sine platte one-liners af, efterlader det en dårlig smag i munden, fordi de i reglen efterfølger rene slagteorgier. At den småborgerlige Adam Gibson pludselig forvandles til en selvtægtsmand, er svært at sluge.
Instruktøren Roger Spottiswoode var i sin tid klipper for den legendariske Sam Peckinpah og viste betydelig tæft med det politiske drama "Under Fire" (1983), inden han solgte ud med en række håndværksmæssigt gedigne, men totalt personlighedsløse, mainstreamfilm. Med middelmådige produktioner som "Turner og hund" (1989), "Air America" (1990), "Stop, eller min mor skyder!" (1992) og "Tomorrow Never Dies" (1997) på CV'et, burde det være tydeligt for enhver, at Spottiswoodes arbejde ikke påkalder sig anvendelsen af de store superlativer.
Der er absolut heller intet nyt i "Den 6. dag", som - selv om den leverer jævn underholdning i et par timer - ikke kan skjule, at dens ideer er planket fra andre (bedre) Schwarzenegger-film, ikke mindst Paul Verhoevens "Total Recall". Umiddelbart skulle man tro, at to gange Arnold ville være dobbelt så godt, men det forholder sig nærmest modsat. "Den 6. dag" er et prototypisk Hollywoodprodukt - rig på virtuose special effects og øredøvende bulder og brag, men fattig på sjæl, originalitet og ægte, uspoleret fortælleglæde.
Der var engang, hvor man med glæde så frem til hver ny science fiction-strimmel med det østrigske muskelbundt Arnold Schwarzenegger. Det var i 1980'erne, hvor karismatiske Arnold leverede øretæver på samlebånd i upretentiøse og fermt fabrikerede actionthrillers som "Terminator" (1984), "Commando" (1985), "Predator" (1987) og "Total Recall" (1990). Siden er det gået hastigt tilbage for ikonet Schwarzenegger, hvis seneste film "Den 6. dag" da også mest er rutine og repetition.
Og Gud skabte mennesket
Handlingen i "Den 6. dag" udspiller sig i en nær fremtid, hvor den teknologiske udvikling har muliggjort kloning - identisk kopiering - af menneskelige gener. De store multinationale koncerner står selvsagt i kø for at score kassen på at fremstille kunstige overmennesker, men for at imødegå denne skrupelløse profittænkning og bevare en sund etisk distance, har regeringen indsat en slags stopklods; den 6. dag-loven. Med reference til det gammeltestamentelige skriftsted "..og på den 6. dag skabte Gud manden og kvinden", har loven til formål at hindre kloning af menneskeligt DNA.
I centrum for begivenhederne står den hjertensgode familiefar Adam Gibson (Schwarzenegger), der arbejder som helikopterpilot i firmaet Double X Charter. Til sin store skræk finder Adam en dag sit hjem invaderet af en klon, som ligner ham selv til perfektion. Samtidig kidnappes han af en flok bøller sendt ud af den magtgale Michael Drucker (Tony Goldwyn), stenrig chef for Replacement Technologies. Det viser sig, at Drucker har klonet den forkerte mand og nu ønsker alle sporene af sin fejltagelse slettet. Adam tager imidlertid kampen op, godt hjulpet af sin klon, og snart forvandles begge til sande dræbermaskiner.
Plagiat uden bid
Plottet i "Den 6. dag" er unødigt kompliceret, og manuskriptet - af ægteparret Cormac og Marianne Wibberley - er så ulogisk sat sammen, at det forekommer uden konsekvens. Der er et par komiske guldkorn undervejs (især en virtuel girlfriend med timeglasfigur og firmaet RePet), men det hele drukner i larmende skyderi og formålsløs lemlæstelse. Når Schwarzenegger fyrer en af sine platte one-liners af, efterlader det en dårlig smag i munden, fordi de i reglen efterfølger rene slagteorgier. At den småborgerlige Adam Gibson pludselig forvandles til en selvtægtsmand, er svært at sluge.
Instruktøren Roger Spottiswoode var i sin tid klipper for den legendariske Sam Peckinpah og viste betydelig tæft med det politiske drama "Under Fire" (1983), inden han solgte ud med en række håndværksmæssigt gedigne, men totalt personlighedsløse, mainstreamfilm. Med middelmådige produktioner som "Turner og hund" (1989), "Air America" (1990), "Stop, eller min mor skyder!" (1992) og "Tomorrow Never Dies" (1997) på CV'et, burde det være tydeligt for enhver, at Spottiswoodes arbejde ikke påkalder sig anvendelsen af de store superlativer.
Der er absolut heller intet nyt i "Den 6. dag", som - selv om den leverer jævn underholdning i et par timer - ikke kan skjule, at dens ideer er planket fra andre (bedre) Schwarzenegger-film, ikke mindst Paul Verhoevens "Total Recall". Umiddelbart skulle man tro, at to gange Arnold ville være dobbelt så godt, men det forholder sig nærmest modsat. "Den 6. dag" er et prototypisk Hollywoodprodukt - rig på virtuose special effects og øredøvende bulder og brag, men fattig på sjæl, originalitet og ægte, uspoleret fortælleglæde.
19/11-2018
