Den hovedløse rytter

4.0
Hollywoods wunderkind Tim Burton er tilbage i biograferne med den okkulte detektivhistorie "Sleepy Hollow". Et visuelt imponerende udstyrsstykke, men uden de store nuancer i persontegningen.

Da Tim Burton var barn i tressernes Burbank, Californien, brugte han det meste af sin tid på at sidde klistret til fjernsynet. Her fornøjede han sig især med store mængder af gamle horrorfilm. Da han nogle år senere debuterede som filminstruktør, var det med kortfilmen "Vincent", en produktion inspireret af ekspressionistiske gyserfilm og horrorstjernen Vincent Price, som også lagde fortællerstemme til filmen.
Kærligheden til de gamle gyserfilm har været den røde tråd igennem hele Tim Burtons karriere. Tænk blot på film som "Beetlejuice" ('88), "Batman" ('89), "Edward Saksehånd" ('90), "Batman vender tilbage" ('92) og "Nightmare Before Christmas" ('94). Alle foregår de i dette kunstige gotiske univers, fyldt med gamle knirkende bygninger, sne og mørke. Tim Burtons film virker ofte lidt gammeldags, ja, excentriske. Men de er også poetiske og fyldt med natsort humor.

Hoveder i frit fald

I Tim Burtons nye film "Sleepy Hollow" er horror-inspirationen mere tydelig end nogensinde. Filmen er en slags personlig opdatering af Washington Irvings 200 år gamle gyser og detektivhistorie "The Legend of Sleepy Hollow".

Den unge - og lidt opblæste - politibetjent Ichabod Crane (Johnny Depp) bliver af sine overordnede sendt til byen Sleepy Hollow for at opklare en række mord. Ichabod Crane er en mand af den moderne tid, han tror på rationalitet og videnskabelige opklaringsmetoder. Men mordene i Sleepy Hollow skyldes tilsyneladende en overnaturlig hovedløs rytter, der er spyttet ud af helvede for at hærge og hugge hoveder af i landsbyen. Og mens ligene hober sig op i Sleepy Hollow som følge af den hovedløse rytters sværdslag og øksehug, bliver Ichabod Cranes moderne forståelseshorisont sat på en hård prøve.

Indlevelsen mangler
Hvor historien i "Sleepy Hollow" ind imellem mangler noget fremdrift, er filmværkets styrke til gengæld dets flotte ekspressive stilistik og gotiske atmosfære. Byen Sleepy Hollow er mørk, kold og våd holdt i hvide, sorte og brune nuancer. Kontrasten til farverne og den røde dør i Ichabod Cranes drømme - der både skjuler hans fortid og årsagen til hans rationalistiske livsindstilling - er så meget desto mere slående.
Det kunstige og stiliserede univers går igen i det teatralske skuespil og den tegneserieagtige karakterskildring. Man kan fornemme, at skuespillerne - især Johnny Depp og Christina Ricci - nyder at spille igennem og udtale deres linjer med patos og styrke. Men skuespillet bevirker - sammen med filmens noget firkantede personer - at man ser værket med distance fremfor indlevelse.

Masser af stjerner

"Sleepy Hollow" byder på en perlerække af skuespillere, og det er ganske underholdende at spotte en stjerne eller to undervejs i den rutschebanetur, som filmen udgør. Blandt andet optræder Michael Gambon ("Den syngende detektiv"), Lisa Marie (Tim Burtons kone), Christopher Walken og den gamle Hammer-horror stjerne Christopher Lee i biroller. Af skuespillerpræstationer imponerer især Miranda Richardson i en for hende noget utraditionel rolle: Hun spiller nemlig en begærlig, magtliderlig og dejligt ondskabsfuld kvindefigur.

Flot opdatering

Mange vil sikkert synes, at "Sleepy Hollow" er for meget - eller måske netop for lidt - men er man fan af genren, må man overgive sig. Filmen er en flot og fabulerende opdatering af de gotiske gys. En sjælden mulighed for at forlade biografmørket med hovedet under armen.
Sleepy Hollow