Jah, han var vist gode venner med Hitler
3.0
Det er ikke ofte, at en stort set uprøvet instruktør bliver hædret med Oscars, men det var hvad der skete for Brian Singer og dennes film nr. 2, "The Usual Suspects". Derfor er vi også mange, som med spænding har set frem til hans næste film - "Den gode elev".
"Den gode elev" er baseret på en Stephen King-novelle, fra samme bog som "Stand By Me" og "The Shawshank Redemption". Og er der noget, Stephen King kan, så er det den syge og ulækre historie. Det er sådan en af slagsen, der er forlægget for "Den gode elev".
Todd (Brad Renfro) er den dygtige highschool-elev, som har temauge om Nazi-Tyskland. Han bliver inspireret til at læse mere og udvikler en sygelig fascination af, hvad der skete under krigen. Han bliver besat for at finde ud af, hvad der drev mennesker til at begå de handlinger, de gjorde under holocoust. Ved et tilfælde opdager han, at en gammel mand i byen formentlig er den eftersøgte naziforbryder Karl Dussander (Ian McKellen). I stedet for at melde sin opdagelse til myndighederne, konfronterer Todd den gamle nazist med sin viden. Han vil undlade at melde ham, hvis Dussander tilgengæld vil fortælle om, hvordan det virkelig var i udryddelseslejrene. Det bliver starten på et sygeligt afhængighedsforhold, hvor de to spinder et net af løgne og bedrag omkring sig. Det går naturligvis ikke i længden. Specielt ikke når der kommer mord med ind i billedet.
Med sådant oplæg burde Brian Singers talent have rig mulighed for at udfolde sig. Men det er som om, der mangler noget. Filmen er slet ikke nær så stramt skruet sammen som "The Usual Suspects" (1996), og der var da et par gange, hvor jeg kiggede på mit ur. For selvom historien er spændende, bliver den trukket for meget i langdrag, og nogle scener kunne med held være skåret fra.
Dette betyder dog ikke, at "Den gode elev" hermed er en dårlig film. At skære ind til benet i en film er efterhånden mere reglen end undtagelsen. "Den gode elev" byder dog på et par meget solide skuespilspræstationer. Brad Renfro er simpelthen uhyggelig som den pæne dreng med en skyggeside. Det er rart at se, at han kan levere det, han lovede (og mere til), da han som tolvårig debuterede i Joel Schumachers "Klienten".
Og Ian McKellen legemeliggører fantastisk det nazistiske dilemma. For det ene øjeblik er han en helt almindelig, elskelig og lidt fordrukken gammel mand, det andet en grim psykopat. Det gode skuespil er det, som redder "Den gode elev". Det gør, at de sekvenser som virker, også er de mest ulækre og ubehagelige længe set. Og fordi "Den gode elev" trods alt giver en noget at tænke over, og bliver liggende lige under huden og lurer, så bliver det til tre øjne til "Den gode elev".
"Den gode elev" er baseret på en Stephen King-novelle, fra samme bog som "Stand By Me" og "The Shawshank Redemption". Og er der noget, Stephen King kan, så er det den syge og ulækre historie. Det er sådan en af slagsen, der er forlægget for "Den gode elev".
Todd (Brad Renfro) er den dygtige highschool-elev, som har temauge om Nazi-Tyskland. Han bliver inspireret til at læse mere og udvikler en sygelig fascination af, hvad der skete under krigen. Han bliver besat for at finde ud af, hvad der drev mennesker til at begå de handlinger, de gjorde under holocoust. Ved et tilfælde opdager han, at en gammel mand i byen formentlig er den eftersøgte naziforbryder Karl Dussander (Ian McKellen). I stedet for at melde sin opdagelse til myndighederne, konfronterer Todd den gamle nazist med sin viden. Han vil undlade at melde ham, hvis Dussander tilgengæld vil fortælle om, hvordan det virkelig var i udryddelseslejrene. Det bliver starten på et sygeligt afhængighedsforhold, hvor de to spinder et net af løgne og bedrag omkring sig. Det går naturligvis ikke i længden. Specielt ikke når der kommer mord med ind i billedet.
Med sådant oplæg burde Brian Singers talent have rig mulighed for at udfolde sig. Men det er som om, der mangler noget. Filmen er slet ikke nær så stramt skruet sammen som "The Usual Suspects" (1996), og der var da et par gange, hvor jeg kiggede på mit ur. For selvom historien er spændende, bliver den trukket for meget i langdrag, og nogle scener kunne med held være skåret fra.
Dette betyder dog ikke, at "Den gode elev" hermed er en dårlig film. At skære ind til benet i en film er efterhånden mere reglen end undtagelsen. "Den gode elev" byder dog på et par meget solide skuespilspræstationer. Brad Renfro er simpelthen uhyggelig som den pæne dreng med en skyggeside. Det er rart at se, at han kan levere det, han lovede (og mere til), da han som tolvårig debuterede i Joel Schumachers "Klienten".
Og Ian McKellen legemeliggører fantastisk det nazistiske dilemma. For det ene øjeblik er han en helt almindelig, elskelig og lidt fordrukken gammel mand, det andet en grim psykopat. Det gode skuespil er det, som redder "Den gode elev". Det gør, at de sekvenser som virker, også er de mest ulækre og ubehagelige længe set. Og fordi "Den gode elev" trods alt giver en noget at tænke over, og bliver liggende lige under huden og lurer, så bliver det til tre øjne til "Den gode elev".
19/11-2018
