En rigtig kedelig strandtur
2.0
Den gamle Smukke Kaj har lavet en film som til dels handler om hans egen fortid. Denne gang går det ud over det provinsielle, småtskårne og smålige i en vestjysk provinsby. Resultatet er en ungdomsfilm som desværre er mere firkantet end godt er.
Peter Bay er en alsidig herre. Vi er mange, der med fryd husker ham som Smukke Kaj i den hedengangne platte og kampsjove komikergruppe 5 X Kaj. Men han har også skrevet manuskript til såkaldte seriøse film som fx "Kun en pige" og "Det forsømte forår" og lavet dokumentarudsendelsen "De nye sjove" om unge og uerfarne stand up-komikere. Som instruktør kender vi ham for den satiriske hippiefilm "Fede tider" (1996), som fik enhver gammel flipper til at klaske sig på lårene af grin. I den film tager han fat i sin egen ungdom i de glade 70'ere hvor alle skulle være åh så fælles og tolerante og side i skrædderstilling og snakke om alt. Og hvor det viste sig, at når det kom til stykket, var hippierne nogle egoistiske, barnlige og egentlig ret intolerante mennesker, og de fede tider var slet ikke så fede endda.
Nu har han taget fat i sin jyske barndom og revser det provinsielle og smålige i en vestjysk fiskerby. Men det kunne lige så godt være et hvilket som helst andet provinshul i Danmark. Peter Bay mener nemlig at det småtskårne og snæversynede er noget der er karakteristisk for folk fra provinsen inklusive ham selv. Og han kender til følelsen af at man instinktivt tager afstand fra den nye og fremmede. Selv om novellefilmen "Surferne kommer" foregår i nutiden og således ikke i Peter Bays ungdom handler den om den provinsielle smålighed og den til tider hadske fjendtlighed mod alt der kommer ude fra.
Fiskerne mod surferne
Anne er fra Køwenhawnstrup og flyttet til det nordjyske surfparadis Klitmøller sammen med sin mor. Hun er kæreste med fiskersønnen Nils-Peter og alt er i og for sig ret godt. Bortset fra at Anne ikke vil bolle med ham selv om Nils-Peter siger at alle de andre har gjort det. Anne er ikke klar til det, og er lige glad med hvad alle de andre siger. Hun er nemlig fra stenbroen og har mod og pigehjerte nok til at have sin egen mening. Nils-Peter holder nu af hende alligevel, men den dag surferne kommer går det galt.
Surferne er taget på ferie i Klitmøller for det er Nordeuropas bedste surfsted, men de er så anderledes at det provinsielle vestjyske samfund instinktivt tager afstand fra dem. De er tyskere, går i moderne og meget mærkeligt tøj, og så hører de techno for fuld hammer på bilstereoen. De lokale kan selvfølgelig ikke tolerere denne anderledeshed for vi befinder os nemlig i Lars Lilholt-land hvor alle drengene går i skovmandsskjorter, og pigerne har lidt for meget makeup på. Surferne kunne lige så godt komme fra Mars - forskellen mellem dem og vestjyderne er så skarpt skåret ud, at det kun kan føre til sammenstød. Og det gør det.
En trist historie
Anne bliver sur på sine kammerater og kæresten pga. deres kollektive afvisning af de ellers flinke tyskere og hun får derfor noget surfundervisning af den charmerende Dieter. Hun gør det både for at provokere sine kammerater og for at vise familien og Nils-Peter, at de ikke skal tage hende for givet. Men også fordi at ham der Dieter - han er ret sød. De lokale og specielt Nils-Peter kan selvfølgelig ikke klare denne åbenlyse provokation og konflikten spidser til og ender galt.
Dette sammenstød på fiktionssiden fører desværre også til et sammenstød mellem selve filmen og enhver biografgænger på over 25 som forlanger et lidt mere nuanceret konflikt end den man finder i "Surferne kommer". For selv om det småtskårne og intolerante er størrelser der er vigtige at lave film om, er det lidt for hårdt sat op til at man som voksen rigtigt kan tage det alvorligt. Det er til gengæld enormt morsomt at se de jyske rednecks i ternede skjorter og pickuptrucks med Gnags på radioen blive hængt ud som totalt latterlige, men i længden er de for karikerede og entydige til at de bliver vedkommende og de tyske surfere er så uskyldige og humanistiske at de bliver kedelige.
En ungdomsfilm som et ungdomspublikum måske vil kunne lide, mens alle andre vil korse sig.
Peter Bay er en alsidig herre. Vi er mange, der med fryd husker ham som Smukke Kaj i den hedengangne platte og kampsjove komikergruppe 5 X Kaj. Men han har også skrevet manuskript til såkaldte seriøse film som fx "Kun en pige" og "Det forsømte forår" og lavet dokumentarudsendelsen "De nye sjove" om unge og uerfarne stand up-komikere. Som instruktør kender vi ham for den satiriske hippiefilm "Fede tider" (1996), som fik enhver gammel flipper til at klaske sig på lårene af grin. I den film tager han fat i sin egen ungdom i de glade 70'ere hvor alle skulle være åh så fælles og tolerante og side i skrædderstilling og snakke om alt. Og hvor det viste sig, at når det kom til stykket, var hippierne nogle egoistiske, barnlige og egentlig ret intolerante mennesker, og de fede tider var slet ikke så fede endda.
Nu har han taget fat i sin jyske barndom og revser det provinsielle og smålige i en vestjysk fiskerby. Men det kunne lige så godt være et hvilket som helst andet provinshul i Danmark. Peter Bay mener nemlig at det småtskårne og snæversynede er noget der er karakteristisk for folk fra provinsen inklusive ham selv. Og han kender til følelsen af at man instinktivt tager afstand fra den nye og fremmede. Selv om novellefilmen "Surferne kommer" foregår i nutiden og således ikke i Peter Bays ungdom handler den om den provinsielle smålighed og den til tider hadske fjendtlighed mod alt der kommer ude fra.
Fiskerne mod surferne
Anne er fra Køwenhawnstrup og flyttet til det nordjyske surfparadis Klitmøller sammen med sin mor. Hun er kæreste med fiskersønnen Nils-Peter og alt er i og for sig ret godt. Bortset fra at Anne ikke vil bolle med ham selv om Nils-Peter siger at alle de andre har gjort det. Anne er ikke klar til det, og er lige glad med hvad alle de andre siger. Hun er nemlig fra stenbroen og har mod og pigehjerte nok til at have sin egen mening. Nils-Peter holder nu af hende alligevel, men den dag surferne kommer går det galt.
Surferne er taget på ferie i Klitmøller for det er Nordeuropas bedste surfsted, men de er så anderledes at det provinsielle vestjyske samfund instinktivt tager afstand fra dem. De er tyskere, går i moderne og meget mærkeligt tøj, og så hører de techno for fuld hammer på bilstereoen. De lokale kan selvfølgelig ikke tolerere denne anderledeshed for vi befinder os nemlig i Lars Lilholt-land hvor alle drengene går i skovmandsskjorter, og pigerne har lidt for meget makeup på. Surferne kunne lige så godt komme fra Mars - forskellen mellem dem og vestjyderne er så skarpt skåret ud, at det kun kan føre til sammenstød. Og det gør det.
En trist historie
Anne bliver sur på sine kammerater og kæresten pga. deres kollektive afvisning af de ellers flinke tyskere og hun får derfor noget surfundervisning af den charmerende Dieter. Hun gør det både for at provokere sine kammerater og for at vise familien og Nils-Peter, at de ikke skal tage hende for givet. Men også fordi at ham der Dieter - han er ret sød. De lokale og specielt Nils-Peter kan selvfølgelig ikke klare denne åbenlyse provokation og konflikten spidser til og ender galt.
Dette sammenstød på fiktionssiden fører desværre også til et sammenstød mellem selve filmen og enhver biografgænger på over 25 som forlanger et lidt mere nuanceret konflikt end den man finder i "Surferne kommer". For selv om det småtskårne og intolerante er størrelser der er vigtige at lave film om, er det lidt for hårdt sat op til at man som voksen rigtigt kan tage det alvorligt. Det er til gengæld enormt morsomt at se de jyske rednecks i ternede skjorter og pickuptrucks med Gnags på radioen blive hængt ud som totalt latterlige, men i længden er de for karikerede og entydige til at de bliver vedkommende og de tyske surfere er så uskyldige og humanistiske at de bliver kedelige.
En ungdomsfilm som et ungdomspublikum måske vil kunne lide, mens alle andre vil korse sig.
19/11-2018