Brad Pitt i Bred Epik
2.0
Kinas militære besættelse af Tibet kobles sammen med en fortabt faders hjemkomst i "Syv år i Tibet" - Jean-Jacques Annauds version af historien om den autentiske person Heinrich Harrer
I 1939, kort før 2. verdenskrigs udbrud, forlader østrigeren Heinrich Harrer sin gravide kone og Tyskland (i prioriteret rækkefølge) for at bestige en bjergtinde i Himalaya. I sit inderste er han ikke klar til faderrollen, og ideologisk er han for umoden til at føle sig hverken tiltrukket eller frastødt af nazistpartiet. Harrer søger væk, op i den tynde luft, hvor hans tanker kan samle sig om én ting: At nå toppen af et bjerg.
Mod Tibet
Det, der først kunne synes som en flugt, ender imidlertid som en lang dannelsesrejse for Harrer. Udbruddet af 2. verdenskrig forhindrer ham i at vende hjem, og de næste mange år skal han tilbringe dels som krigsfange, dels som forhutlet vandringsmand i Himalaya, og dels som nær og ganske ekstraordinær ven af Dalai Lama, Tibets åndelige leder. Ekstraordinær, fordi fremmede ellers ikke bydes velkommen i Tibet. Det er nemlig blevet spået, at Tibet vil blive offer for en invasion, som vil ødelægge landet som tibetanerne kender og elsker det.
Problemet i denne første halvdel af filmen, indtil Harrer møder Dalai Lama, er den manglende dramatiske fremdrift. Der er flotte episke billeder af øde bjerglandskaber, og den stakkels forsultne Brad Pitt ser ene og forblæst ud - dog er de gyldne hårlokker altid renvaskede og perfekt sat. Der er David Thewlis i rollen som Peter Aufschnaiter, lederen af bjergbestigningsekspeditionen. Han slår på et tidspunkt følgeskab med Harrer, men aldrig bliver deres rejse andet end en tilfældig - og lang - travetur gennem et landskab, der er en dekorativ, men i grunden betydningsløs kulisse. Det kan muligvis tilskrives autenciteten i beretningen, men er ikke desto mindre fælt kedeligt at se på.
Mod hjemmet
Anden halvdel af filmen beskriver Harrers møde med Tibet og Dalai Lama som ung dreng. Dalai Lama er videbegærlig og nyder den eksotiske udlændings selskab, mens Harrer får mulighed for at optræde som den far, han aldrig har været for sin egen søn. Med Kinas invasion af Tibet sluttes cirklen - denne krig sender Harrer hjem til Tyskland, hvor han må finde et ståsted i sin - nu forandrede - familie.
Temaet er klassisk, men blodfattigt fortalt i "Syv år i Tibet". På trods af Brad Pitts hæderlige præstation, forbliver Harrer en dødbider og hans udviklingshistorie postuleret. Dramatikken er konstant at finde på den lade side. Og det er ikke nok at dække sig ind under det politiske budskab, når det begrænser sig til, at det er synd for tibetanerne. Filmen er ikke stort længere end gennemsnittet, men det lykkes den fint at give det indtryk. Syv lange og syv brede - det er for lang tid til for lidt substans.
I 1939, kort før 2. verdenskrigs udbrud, forlader østrigeren Heinrich Harrer sin gravide kone og Tyskland (i prioriteret rækkefølge) for at bestige en bjergtinde i Himalaya. I sit inderste er han ikke klar til faderrollen, og ideologisk er han for umoden til at føle sig hverken tiltrukket eller frastødt af nazistpartiet. Harrer søger væk, op i den tynde luft, hvor hans tanker kan samle sig om én ting: At nå toppen af et bjerg.
Mod Tibet
Det, der først kunne synes som en flugt, ender imidlertid som en lang dannelsesrejse for Harrer. Udbruddet af 2. verdenskrig forhindrer ham i at vende hjem, og de næste mange år skal han tilbringe dels som krigsfange, dels som forhutlet vandringsmand i Himalaya, og dels som nær og ganske ekstraordinær ven af Dalai Lama, Tibets åndelige leder. Ekstraordinær, fordi fremmede ellers ikke bydes velkommen i Tibet. Det er nemlig blevet spået, at Tibet vil blive offer for en invasion, som vil ødelægge landet som tibetanerne kender og elsker det.
Problemet i denne første halvdel af filmen, indtil Harrer møder Dalai Lama, er den manglende dramatiske fremdrift. Der er flotte episke billeder af øde bjerglandskaber, og den stakkels forsultne Brad Pitt ser ene og forblæst ud - dog er de gyldne hårlokker altid renvaskede og perfekt sat. Der er David Thewlis i rollen som Peter Aufschnaiter, lederen af bjergbestigningsekspeditionen. Han slår på et tidspunkt følgeskab med Harrer, men aldrig bliver deres rejse andet end en tilfældig - og lang - travetur gennem et landskab, der er en dekorativ, men i grunden betydningsløs kulisse. Det kan muligvis tilskrives autenciteten i beretningen, men er ikke desto mindre fælt kedeligt at se på.
Mod hjemmet
Anden halvdel af filmen beskriver Harrers møde med Tibet og Dalai Lama som ung dreng. Dalai Lama er videbegærlig og nyder den eksotiske udlændings selskab, mens Harrer får mulighed for at optræde som den far, han aldrig har været for sin egen søn. Med Kinas invasion af Tibet sluttes cirklen - denne krig sender Harrer hjem til Tyskland, hvor han må finde et ståsted i sin - nu forandrede - familie.
Temaet er klassisk, men blodfattigt fortalt i "Syv år i Tibet". På trods af Brad Pitts hæderlige præstation, forbliver Harrer en dødbider og hans udviklingshistorie postuleret. Dramatikken er konstant at finde på den lade side. Og det er ikke nok at dække sig ind under det politiske budskab, når det begrænser sig til, at det er synd for tibetanerne. Filmen er ikke stort længere end gennemsnittet, men det lykkes den fint at give det indtryk. Syv lange og syv brede - det er for lang tid til for lidt substans.
19/11-2018
