Det perfekte spil

4.0
Kevin Costner er tilbage i sin yndlingsrolle som sportsmand og førsteelsker i en film, der kalder minderne frem fra Hollywoods guldalder

Genren "romantisk sportsfilm" tilhører efterhånden Kevin Costner. I film som "Field of Dreams" 1989, "Bull Durham" (1988) og "Tin Cup" (1996) har Costner igen og igen kombineret sin kærlighed til sport og kvinder, og nu føjer han med "For Love of the Game" endnu en perle til samlingen.

Costner på banen
Billy Chapel (Costner) er en aldrende baseball-kaster, som i sæsonens sidste kamp skal gøre op med sig selv, om han vil opgive sit elskede hold og lade sig blive forflyttet til et andet, eller om han skal stoppe, mens legen er god, og i stedet satse på livet sammen med den kvinde, som måske alligevel betyder mere for ham end livet på banen.

Et umage par
Det var ikke just den mest åbenlyse kombination, da Kevin Costner, indbegrebet af en pæn Hollywood førsteelsker, og Sam Raimi, instruktør af ultrastilistiske lavbudget gyserfilm som "Evil Dead"-trilogien, fandt sammen om at lave en romantisk film om en baseball-spiller med kæreste- og karriereproblemer. Men det var netop sådan en film, de to modpoler i amerikansk film havde brug for. Costner havde hårdt brug for et friskt, kreativt input efter den mildt sagt svage og trivielle "Message in a Bottle", og Raimi har længe forsøgt at komme ud af rollen som instruktør af gyser- og spændingsfilm, så det var et perfekt skridt for dem begge. Samtidig er både Costner og Raimi store baseball-fans, og de blev tiltrukket af den uforbeholdne kærlighed til spillet, som skinner så klart igennem i manuskriptet til "For Love of the Game", og det blev altså deres fælles udgangspunkt.

Uden kvinder ingen kærlighed
Men Costner kan naturligvis ikke lave en sportsfilm uden romantik. I "For Love of the Game" bliver Chapels store kærlighed Jane spillet varmt og charmerende af Kelly Preston. Men hans liv på turnéer og i træningslejre lever ikke just op til hendes drøm om et godt forhold, og de har da også haft en god portion op- og nedture. Kærlighedshistorien er flettet ind i baseballkampen i form af flash backs, og da Jane samme morgen har fortalt Billy, at hun flytter til London for at arbejde, forstår vi til fulde det pres, der ligger på hans skuldre for at træffe de rigtige valg i sit liv og samtidig spille koncentreret i denne afgørende skæbnekamp.

Godt gammeldags drama
"For Love of the Game" minder på mange måder om en gammel Hollywoodfilm, som, hvis den var blevet lavet for 50 år siden, kunne have haft James Stewart i hovedrollen, for filmen omhandler mange af de samme dyder og værdier, som også optrådte i flere af hans film. Først og fremmest er der kærligheden til sport, der er den sidste arena, hvori mennesket kan stræbe efter perfektion. Dernæst er der kammeratskabet og holdindsatsen, som igen bærer individet frem uden at tage værdi fra nogle af parterne. Og sidst, men absolut ikke mindst, er der den svære kærlighed til et andet menneske, som kan synes nærmest umulig at kombinere med de store professionelle ambitioner, men som altid er værd at kæmpe for. Man kan indvende, at "For Love of the Game" er både sentimental og overromantisk, men personligt nød denne anmelder hvert eneste minut, og på trods af sine 2 timer og et kvarter føltes den ikke et minut for lang. Tværtimod var det rart at være i selskab med en film, som ikke var bange for at byde på en god, gammeldags opbyggelig historie, og så var det ydermere overordentligt forfriskende med en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonerne havde rundet de 30 år.
For Love Of The Game