A Day in the Life
4.0
Har du nogensinde drømt om at være kendt? Nu kan du se, hvor galt det kan gå, i "Being John Malkovich" - en skæv, nyskabende og aldeles anderledes komedie om en mystisk portal, der fører direkte ind i skuespilleren John Malkovichs hoved.
Craig (en nørdet, langhåret John Cusack) er dukkefører, og det er jo ikke særlig sexet. Han drømmer om at være kendt og berømt, men huslejen skal betales, og den dyreglade kone Lotte (en næsten ugenkendelig Cameron Diaz) skal forsørges. Så han tager et job som arkivar i et besynderligt firma, der ligger godt gemt væk på 7½ etage. Der er lavt til loftet, men lir i luften, for Craig møder sexbomben Maxine (en meget kælen Catherine Keener), som han forelsker sig i. Hun er nu mere interesseret i magt og penge, så da Craig finder en mystisk portal, bliver Maxine interesseret.
Går man igennem portalen, bliver man nemlig suget ind i skuespilleren John Malkovichs hoved og ser verden ud gennem hans øjne. Efter et kvarter bliver man spyttet ud igen og lander slimet og ulækker ved afkørslen til en motorvej! Lotte lurer i kulissen, mens Craig og Maxine begynder at sælge "ture" ind i John Malkovich, og efterhånden bliver Craig - der jo kan et og andet med dukker - bedre og bedre til at styre den distingverede skuespiller, når han selv tager turen. Han kan med tiden også blive inde i John M., så længe han lyster.
Malkovich er ikke begejstret for arrangementet - det er jo hans hoved, krop og eksistens, det går ud over - men Craig er lykkelig, for Maxine vil kun have sex med ham, når han er inde i Malkovich. Samtidig kan han, når han styrer og kontrollerer John Malkovichs krop, blive en kendt dukkefører. Skuespilleren har nemlig magten til at stoppe sin dramatiske karriere og kaste sig over dukkerne i stedet.
Det ér weird
Lyder det weird? Well, det er det også, men man accepterer hurtigt det noget specielle univers, filmen foregår i, og griner højt og ofte. Der er en dejlig selvironi, set med filmbranchens briller, over handlingen og skuespillet - særligt John Malkovich som sig selv er fremragende. Han står for nogle af filmens bedste øjeblikke. Som da han tager turen ind i sig selv, med Dali'ske tilstande til følge, eller da han - godt nok ved Craigs mellemkomst - beslutter sig for at blive dukkefører i stedet for skuespiller, og det hele bliver realiseret med den største selvfølgelighed.
"Being John Malkovich" handler om at træde ud af anonymitetens skygge og ind i berømmelsens og udødelighedens skær. Om at være nogen og noget. Og så leger den helt åbenlyst med det ønske, mange mennesker har om at se verden fra andre personers synspunkter og om at kontrollere og besidde andre.
Visuelt uinteressant
Faktisk er det ganske store temaer, der bliver vendt, men det mærker man ikke så meget til, fordi det hele er pakket ind i sort og surreel komedie. Det virker godt, rigtig godt, det meste af filmen, men synes desværre at kamme over mod slutningen, hvor det hele bliver lidt for farce-agtigt.
"Being John Malkovich" er instrueret af Spike Jonze, der ellers mest har gjort det i musikvideoer. I den forbindelse er det værd at bemærke, at filmen faktisk er ganske uinteressant og uopfindsom, når det kommer til det visuelle udtryk. Men hvad "Being John Malkovich" mangler på den front, henter den til gengæld hjem på underholdningsværdien og den mildest talt originale, skæve og overraskende historie.
Craig (en nørdet, langhåret John Cusack) er dukkefører, og det er jo ikke særlig sexet. Han drømmer om at være kendt og berømt, men huslejen skal betales, og den dyreglade kone Lotte (en næsten ugenkendelig Cameron Diaz) skal forsørges. Så han tager et job som arkivar i et besynderligt firma, der ligger godt gemt væk på 7½ etage. Der er lavt til loftet, men lir i luften, for Craig møder sexbomben Maxine (en meget kælen Catherine Keener), som han forelsker sig i. Hun er nu mere interesseret i magt og penge, så da Craig finder en mystisk portal, bliver Maxine interesseret.
Går man igennem portalen, bliver man nemlig suget ind i skuespilleren John Malkovichs hoved og ser verden ud gennem hans øjne. Efter et kvarter bliver man spyttet ud igen og lander slimet og ulækker ved afkørslen til en motorvej! Lotte lurer i kulissen, mens Craig og Maxine begynder at sælge "ture" ind i John Malkovich, og efterhånden bliver Craig - der jo kan et og andet med dukker - bedre og bedre til at styre den distingverede skuespiller, når han selv tager turen. Han kan med tiden også blive inde i John M., så længe han lyster.
Malkovich er ikke begejstret for arrangementet - det er jo hans hoved, krop og eksistens, det går ud over - men Craig er lykkelig, for Maxine vil kun have sex med ham, når han er inde i Malkovich. Samtidig kan han, når han styrer og kontrollerer John Malkovichs krop, blive en kendt dukkefører. Skuespilleren har nemlig magten til at stoppe sin dramatiske karriere og kaste sig over dukkerne i stedet.
Det ér weird
Lyder det weird? Well, det er det også, men man accepterer hurtigt det noget specielle univers, filmen foregår i, og griner højt og ofte. Der er en dejlig selvironi, set med filmbranchens briller, over handlingen og skuespillet - særligt John Malkovich som sig selv er fremragende. Han står for nogle af filmens bedste øjeblikke. Som da han tager turen ind i sig selv, med Dali'ske tilstande til følge, eller da han - godt nok ved Craigs mellemkomst - beslutter sig for at blive dukkefører i stedet for skuespiller, og det hele bliver realiseret med den største selvfølgelighed.
"Being John Malkovich" handler om at træde ud af anonymitetens skygge og ind i berømmelsens og udødelighedens skær. Om at være nogen og noget. Og så leger den helt åbenlyst med det ønske, mange mennesker har om at se verden fra andre personers synspunkter og om at kontrollere og besidde andre.
Visuelt uinteressant
Faktisk er det ganske store temaer, der bliver vendt, men det mærker man ikke så meget til, fordi det hele er pakket ind i sort og surreel komedie. Det virker godt, rigtig godt, det meste af filmen, men synes desværre at kamme over mod slutningen, hvor det hele bliver lidt for farce-agtigt.
"Being John Malkovich" er instrueret af Spike Jonze, der ellers mest har gjort det i musikvideoer. I den forbindelse er det værd at bemærke, at filmen faktisk er ganske uinteressant og uopfindsom, når det kommer til det visuelle udtryk. Men hvad "Being John Malkovich" mangler på den front, henter den til gengæld hjem på underholdningsværdien og den mildest talt originale, skæve og overraskende historie.
19/11-2018
