Hva' fa'en, er det dig Askepot?!
3.0
Med Andy Tennants "For Evigt" er der lagt i kakkelovnen til en revurdering af vore gængse opfattelse af Askepot, som et stakkels, ydmygt offer, der kun på grund af sit milde væsen og skønhed får lov til at få prinsen på den hvide hest.
"For Evigt" starter med, at Jeanne Moreau , som Le Grande Dame i rent Titanic-stil sætter sig for at fortælle Brd. Grimms sande historie om Askepot, hvis virkelige navn var Danielle de Barbarac (Drew Barrymore). Danielle har det ikke helt nemt. Som otte-årig mister hun sin far, som hun er ufattelig tæt knyttet til. Og det oven i købet blot en uge efter at hun havde fået en ny stedmoder og to meget fine stedsøstre. Da hendes stedmoder Baronesse Rodmilla de Ghent (Anjelica Houston) ikke kan få sat skik på den drengede, boglærde pige, sætter hun Danielle til at være simpel tjenestepige. Men ti år senere tilsmiler lykken Danielle, da hun får mulighed for at tage til hoffet og løskøbe en kær tjener fra gæld. Hun klæder sig som en adelsfrøken og render (naturligvis) ind i den unge, smækre Prins Henry (Dougray Scott). De diskuterer en smule filosofi, inden Danielle må tilbage til godset og være tjenestepige igen. Prinsen har andre ting at tænke på. Han skal giftes med en ukendt spansk prinsesse. Men hans fader kongen, giver ham dog det ultimatum, at hvis han selv kan finde en passende frøken inden for de næste fem dage, så kan proklamere forlovelsen til et maskebal til ære for Leonardo da Vinci. Og så går den vilde forvekslings og forelskelses jagt. Men med den lille forskel, at Danielle ikke er en mø, der stikker op for bollemælk. Hun klarer næsten ærterne selv, og hun får kun en lille hjælpende hånd fra geniet Leonardo Da Vinci og sit intellekt.
Askepot er blevet en rødstrømpe
Det er altid rart at få fortalt en god historie, som man kender. Sådan forholder det sig med "For evigt". Det er en nuttet lille film, som især mange teenage-piger vil synes er vidunderlig. Vi ved, hvem der er de gode, og hvem der de onde. "For evigt" ligger dog et godt stykke fra den velkendte Disney version af Askepot-sagnet. Vi har med en noget mere slagfærdig heltinde at gøre. Hun kan både citere Sir Thomas Moore og fægte i en snæver vending. Og da prinsen kommer for at redde hende, har hun allerede reddet sig selv. Drew Barrymore er helt i vinkel, som den selvstændige og kloge Danielle. Hun er ikke efter prinsen for prinsens skyld, men fordi hun faktisk kan lide ham. Det kan man dog undre sig lidt over, da Dougray Scott er en smule fad i sin udgave af den kække Prins Henry af Frankrig. Han fægter dog lækkert. Men helt god er Anjelica Houston som den onde stedmoder Baronesse Rodmilla. Der er ikke mange som hende, der kan være onde med blot et løftet øjenbryn. Hun støttes dog også godt af sine uvorne døtre, hvoraf den ene for et umanerligt morsomt raserianfald. Det er som altid de små sidekicks, som står for humoren i en sådan fortælling, og det gælder også for denne film, som i en jævn strøm deler små grin og smil ud. "For evigt" er forsøgt lanceret som dette års Romeo og Julie-film. Til at opnå denne titel er den dog for traditionel og ikke helt på højde med Baz Luhrmans film fra 1997.
Alt i alt er "For Evigt" en god lille romantisk film, med flotte kostumer, prinser, skurke og heltinder. Tre store øjne bliver det til "For evigt
"For Evigt" starter med, at Jeanne Moreau , som Le Grande Dame i rent Titanic-stil sætter sig for at fortælle Brd. Grimms sande historie om Askepot, hvis virkelige navn var Danielle de Barbarac (Drew Barrymore). Danielle har det ikke helt nemt. Som otte-årig mister hun sin far, som hun er ufattelig tæt knyttet til. Og det oven i købet blot en uge efter at hun havde fået en ny stedmoder og to meget fine stedsøstre. Da hendes stedmoder Baronesse Rodmilla de Ghent (Anjelica Houston) ikke kan få sat skik på den drengede, boglærde pige, sætter hun Danielle til at være simpel tjenestepige. Men ti år senere tilsmiler lykken Danielle, da hun får mulighed for at tage til hoffet og løskøbe en kær tjener fra gæld. Hun klæder sig som en adelsfrøken og render (naturligvis) ind i den unge, smækre Prins Henry (Dougray Scott). De diskuterer en smule filosofi, inden Danielle må tilbage til godset og være tjenestepige igen. Prinsen har andre ting at tænke på. Han skal giftes med en ukendt spansk prinsesse. Men hans fader kongen, giver ham dog det ultimatum, at hvis han selv kan finde en passende frøken inden for de næste fem dage, så kan proklamere forlovelsen til et maskebal til ære for Leonardo da Vinci. Og så går den vilde forvekslings og forelskelses jagt. Men med den lille forskel, at Danielle ikke er en mø, der stikker op for bollemælk. Hun klarer næsten ærterne selv, og hun får kun en lille hjælpende hånd fra geniet Leonardo Da Vinci og sit intellekt.
Askepot er blevet en rødstrømpe
Det er altid rart at få fortalt en god historie, som man kender. Sådan forholder det sig med "For evigt". Det er en nuttet lille film, som især mange teenage-piger vil synes er vidunderlig. Vi ved, hvem der er de gode, og hvem der de onde. "For evigt" ligger dog et godt stykke fra den velkendte Disney version af Askepot-sagnet. Vi har med en noget mere slagfærdig heltinde at gøre. Hun kan både citere Sir Thomas Moore og fægte i en snæver vending. Og da prinsen kommer for at redde hende, har hun allerede reddet sig selv. Drew Barrymore er helt i vinkel, som den selvstændige og kloge Danielle. Hun er ikke efter prinsen for prinsens skyld, men fordi hun faktisk kan lide ham. Det kan man dog undre sig lidt over, da Dougray Scott er en smule fad i sin udgave af den kække Prins Henry af Frankrig. Han fægter dog lækkert. Men helt god er Anjelica Houston som den onde stedmoder Baronesse Rodmilla. Der er ikke mange som hende, der kan være onde med blot et løftet øjenbryn. Hun støttes dog også godt af sine uvorne døtre, hvoraf den ene for et umanerligt morsomt raserianfald. Det er som altid de små sidekicks, som står for humoren i en sådan fortælling, og det gælder også for denne film, som i en jævn strøm deler små grin og smil ud. "For evigt" er forsøgt lanceret som dette års Romeo og Julie-film. Til at opnå denne titel er den dog for traditionel og ikke helt på højde med Baz Luhrmans film fra 1997.
Alt i alt er "For Evigt" en god lille romantisk film, med flotte kostumer, prinser, skurke og heltinder. Tre store øjne bliver det til "For evigt
19/11-2018