Mad Maximus

Dine endeløse skoletimer i "historie" får kridt til egen tavle, når dette fantastisk flotte stykke fakta-forvanskning brager hen over lærredet. I "Gladiator" får man sig noget af en vild tur i tidsmaskinen. Den britiske instruktør, Ridley Scott, har nemlig givet de støvede historiebøger et overdådigt filmisk liv i "Gladiator". Et liv, der på alle måder kan sanses i bifsædet; her føles det som om, at sværd og pile fiser dig om ørerne, filmens mange kødsår får det til at svide i din krop, og de mange spektakulære computereffekter gør, at Colosseum ikke mere ligner en stor kopi af Hammershus-ruinen. "Gladiator" giver "Det gamle Rom" en ordentlig omgang visuel Viagra, så det nu føles mere ungt og virilt end nogensinde.

Alle veje fører til Rom
Hærføreren Maximus (Russell Crowe) har lagt det meste af verdenen for sine fødder. Hans hære har kæmpet sig igennem så mange lande, at Romerriget nu hersker over en fjerdedel af jordens befolkning. Efter et blodigt slag mod barbarerne i Germanien, sætter den aldrende Kejser Marcus Aurelius (Richard Harris) spørgsmålstegn ved udviklingen i Romerriget og sår desuden tvivl omkring sin kejser-rolle. Han foreslår derfor, at Maximus overtager hans gerning. Maximus frasiger sig æren og ønsker i stedet at vende tilbage til kone og barn i Italien. Kejseren skal derfor lade sit embede overgå til sin søn Commodus (Joaquin Phoenix), men det vil Kejseren ikke, da Commodus ikke besidder de dyder, der skaber en god leder.

En af Commodus' dårlige dyder er det store had, han nærer mod sin far og Maximus. Det er også dette had, der bliver dødbringende for Kejser Aurelius. Heldigvis får Maximus kæmpet sig ud af Commodus' fatale kløer. Hårdt såret vender Maximus derfor hjem til sin elskede kone og barn - men for sent. Nu er det så Maximus, der får overtræk på hade-kontoen! Gladiator-træneren Proximo (Oliver Reed) tager Maximus til sig, og han lærer den desillusionerede Maximus at kæmpe til døden. Snart bliver Maximus gladiatorernes Michael Laudrup. Hans store succes fører ham til Colosseum i Rom, og snart står han igen ansigt til ansigt med den onde Commodus. Hævnens time er kommet.

Romkugler
Den australske skuespiller Russell Crowe, kendt fra bl.a. "L.A. Confidential" (1997) og "The Insider" (2000), er blevet Hollywoods helt store antihelt. Hans sløve blik dækker over et så nuanceret skuespil, at man aldrig helt ved, hvor man har ham. Et skuespiltalent, som kun få besidder i Hollywood! I "Gladiator" bliver Crowe desuden frydefuldt flankeret af flere store, britiske skuespillere som Richard Harris, Derek Jacobi og afdøde Oliver Reed.
Desuden skal vi da heller ikke glemme, at de danske farver er rigt repræsenteret på skuespilfronten. Som Commodus' søster Lucilla ses Connie Nielsen ("Mission to Mars"), og i en lille birolle som uovervindelig gladiator ses selveste Sven-Ole Thorsen. "Gladiator" er en stort anlagt fortælling, der både får drengerøven og Tude-Marie frem i dig. Filmen fornøjer med så eksplicit vold og så store følelser, at det suser i filmsanserne. Dog irriteres man endnu en gang over, at amerikansk film ikke kan fatte sig i korthed. "Gladiator" varer 2½ time, og det gør, at bifsædet ulmer, og din røv føles som Forum Romanum: stor og ruin-agtig.