Taxi fra Frankrig
4.0
Gerard Pirés og Luc Bessons kollektive værk oser af filmisk overlegenhed.
Lanceret som det største europæiske actionhit i 10 år, må Luc Bessons nyeste produktion vække nogen interesse. Han selv er producent og manusskriptforfatter men har overladt instruktionen til kollegaen Gerard Pirés. Og det gør Pirés rigtig godt. Taxi er en gennemført stilfuld actionkomedie, som ledsages af et dovent groovet soundtrack, leger med lækre billeder og afdæmpet humor.
At være en taxichauffør
Daniel (Samy Naceri) siger sit job op som Marseilles hurtigeste pizzabud for istedet at tjene penge som taxichauffør. Det er ikke en helt almindelig taxi, han har investeret i, for ved få justeringer kan øsen ændres til racerbil af de hurtigeste i klasse. Et udslag af Daniels lidenskablige forhold til hurtige biler. En dag sætter politimanden Emilien (Frederic Diefenthal) sig ind i taxien. Daniel fræsser intetanende gennem byen med 190 km i timen og mister selvfølgelig sit kørekort. Emilien er en kørselsamøbe og har stadig ikke efter 8 køreprøver erhvervet sig sit kørekort. Det hæmmer ham en del i arbejdet som ordensmagt og især kollegaernes respekt kniber det med. Emilien ser chancen for at få byens hurtigeste chauffør, og han foreslår, at Daniel arbejder for ham i en måned for at få sit kørekortet tilbage. Samtidig røver en tysk bande banker rundt om i Marseilles, og snart er Daniel og Emilien, inkarnationen af det klassiske film-makkerpar, på en intens biljagt efter tyskernes knaldrøde Mercedes. Med Daniels smukke kæreste og Emiliens sexede chef som pikant kvindeligt input opfylder Taxi med stor selvironi sin status som vaske-ægte actionfilm med good og bad guys, luksus-sild og turbo-køretøjer.
Taxi er en let lille sag. At filmen formår at holde sig på ca. halvanden time er i sig selv en ren fryd i disse kvantitative tider. Filmens stil og tempo vidner om et sjældnet overskud, og alle scener fra biljagter til kærlighedseancer kobles elegant og vittigt sammen. Historien er trofast overfor sin genre, men alligevel så stil- og selvsikker, at der brillieres med overraskende pointer og filmiske hilsner til amerikanske værker. Er det mon tilfældigt, at Pulp Fictions kendingsmelodi introducerer Daniel? Og er det mon ikke Luc Bessons hilsen til Tarantino, når Daniel og Emilien sidder i taxien og diskuterer franske baguettes? Det er det skønne ved denne film, at den forbliver fransk i sit afslappede og underdrevne udtryk, men at den med fransk overlegenhed låner fra sine forbilleder.
Lanceret som det største europæiske actionhit i 10 år, må Luc Bessons nyeste produktion vække nogen interesse. Han selv er producent og manusskriptforfatter men har overladt instruktionen til kollegaen Gerard Pirés. Og det gør Pirés rigtig godt. Taxi er en gennemført stilfuld actionkomedie, som ledsages af et dovent groovet soundtrack, leger med lækre billeder og afdæmpet humor.
At være en taxichauffør
Daniel (Samy Naceri) siger sit job op som Marseilles hurtigeste pizzabud for istedet at tjene penge som taxichauffør. Det er ikke en helt almindelig taxi, han har investeret i, for ved få justeringer kan øsen ændres til racerbil af de hurtigeste i klasse. Et udslag af Daniels lidenskablige forhold til hurtige biler. En dag sætter politimanden Emilien (Frederic Diefenthal) sig ind i taxien. Daniel fræsser intetanende gennem byen med 190 km i timen og mister selvfølgelig sit kørekort. Emilien er en kørselsamøbe og har stadig ikke efter 8 køreprøver erhvervet sig sit kørekort. Det hæmmer ham en del i arbejdet som ordensmagt og især kollegaernes respekt kniber det med. Emilien ser chancen for at få byens hurtigeste chauffør, og han foreslår, at Daniel arbejder for ham i en måned for at få sit kørekortet tilbage. Samtidig røver en tysk bande banker rundt om i Marseilles, og snart er Daniel og Emilien, inkarnationen af det klassiske film-makkerpar, på en intens biljagt efter tyskernes knaldrøde Mercedes. Med Daniels smukke kæreste og Emiliens sexede chef som pikant kvindeligt input opfylder Taxi med stor selvironi sin status som vaske-ægte actionfilm med good og bad guys, luksus-sild og turbo-køretøjer.
Taxi er en let lille sag. At filmen formår at holde sig på ca. halvanden time er i sig selv en ren fryd i disse kvantitative tider. Filmens stil og tempo vidner om et sjældnet overskud, og alle scener fra biljagter til kærlighedseancer kobles elegant og vittigt sammen. Historien er trofast overfor sin genre, men alligevel så stil- og selvsikker, at der brillieres med overraskende pointer og filmiske hilsner til amerikanske værker. Er det mon tilfældigt, at Pulp Fictions kendingsmelodi introducerer Daniel? Og er det mon ikke Luc Bessons hilsen til Tarantino, når Daniel og Emilien sidder i taxien og diskuterer franske baguettes? Det er det skønne ved denne film, at den forbliver fransk i sit afslappede og underdrevne udtryk, men at den med fransk overlegenhed låner fra sine forbilleder.
19/11-2018
