Fransk fart
2.0
"Taxi 2" er den opfindsomme titel på efterfølgeren til den første "Taxi" film, og der er da heller ikke meget nyt at hente her. Selvom Luc Besson står bag, er der ikke noget, der hæver denne fjollede actionfilm op over det trivielle
Den japanske forsvarsminister er på rundrejse i Europa for at se på anti-terror udstyr. Han vil underskrive en stor og lukrativ kontrakt med det land, der præsenterer de bedste varer for ham. Det franske politi har derfor forberedt sig ekstra godt og arrangeret en række fingerede angreb, der skal imponere ministeren. Desværre er den japanske mafia, yakuzaen, også ude efter ministeren.
Så opvisningen i fransk effektivitet bliver derfor til en pinlig kidnapning af både ministeren og politikvinden Petra. Heldigvis er taxichaufføren Daniel, ligesom i den første film i serien, klar til at hjælpe politiet med at finde dem igen. Han er ikke alene en glimrende detektiv, men også en fartdjævel uden lige, så jagten kan kun ende med et bjerg af smadrede biler.
Den gamle garde
Luc Besson er igen bagmanden, han har både produceret og skrevet filmen. Besson har selv instrueret film som "Leon" (1994) og "Det Femte Element" (1997) og har karrieren igennem skabt sin egen glatte æstetiske stil. Det kan undre, at han lægger navn til et så visuelt kedeligt produkt.
Karaktererne er alle forudsigelige skabeloner fremstillet af de samme skuespillere som i forgængeren. Et lyspunkt er dog Jean-Christophe Bouvet. I rollen som halv-sindssyg general spiller han, så øjnene bogstavlig talt er ved at falde ud af hovedet på ham, og det er ret sjovt. Den langbenede svenske model Emma Sjöberg, der spiller den kidnappede Petra, giver også en karateopvisning iført g-streng, der holder interessen fanget i et par minutter. Instruktøren har tydeligvis ladet skuespillerne klare sig selv og koncentreret sig om de mange biljagter, der desværre ikke engang er særligt imponerende.
Højt at flyve
Det er bestemt positivt, at man kan lave en actionfilm, hvor der ikke ses en dråbe blod, men harmløsheden får hele herligheden til at fremstå alt for fjollet. Da politikommisæren på et tidspunkt falder ned fra et tag, bliver han f.eks. pakket ind i gips fra top til tå, som man kender det fra utallige vittighedstegninger, og det er altså ikke sjovt mere. En biljagt, hvor den ene bil er udstyret med vinger og derfor kan flyve flere hundrede meter, er heller ikke særligt spændende.
Franskmænd vil måske opfatte løjerne som en hyldest til Louis De Funés, der i en stribe film i 60`erne og 70`erne klovnede sig igennem rollen som Inspecteur Cruchot, men nostalgien kan ikke bære filmen igennem herhjemme. Det skal dog siges, at filmen er behagelig kort, og som sådan kender sin egen begrænsning.
Herfra anbefales det at vente, til filmen kommer på video, for som underholdning på en tømmermandsplaget søndag eftermiddag, hvor enhver alvor er udelukket, fungerer "Taxi 2" garanteret glimrende. I biffen har man lov til at forvente meget mere.
Den japanske forsvarsminister er på rundrejse i Europa for at se på anti-terror udstyr. Han vil underskrive en stor og lukrativ kontrakt med det land, der præsenterer de bedste varer for ham. Det franske politi har derfor forberedt sig ekstra godt og arrangeret en række fingerede angreb, der skal imponere ministeren. Desværre er den japanske mafia, yakuzaen, også ude efter ministeren.
Så opvisningen i fransk effektivitet bliver derfor til en pinlig kidnapning af både ministeren og politikvinden Petra. Heldigvis er taxichaufføren Daniel, ligesom i den første film i serien, klar til at hjælpe politiet med at finde dem igen. Han er ikke alene en glimrende detektiv, men også en fartdjævel uden lige, så jagten kan kun ende med et bjerg af smadrede biler.
Den gamle garde
Luc Besson er igen bagmanden, han har både produceret og skrevet filmen. Besson har selv instrueret film som "Leon" (1994) og "Det Femte Element" (1997) og har karrieren igennem skabt sin egen glatte æstetiske stil. Det kan undre, at han lægger navn til et så visuelt kedeligt produkt.
Karaktererne er alle forudsigelige skabeloner fremstillet af de samme skuespillere som i forgængeren. Et lyspunkt er dog Jean-Christophe Bouvet. I rollen som halv-sindssyg general spiller han, så øjnene bogstavlig talt er ved at falde ud af hovedet på ham, og det er ret sjovt. Den langbenede svenske model Emma Sjöberg, der spiller den kidnappede Petra, giver også en karateopvisning iført g-streng, der holder interessen fanget i et par minutter. Instruktøren har tydeligvis ladet skuespillerne klare sig selv og koncentreret sig om de mange biljagter, der desværre ikke engang er særligt imponerende.
Højt at flyve
Det er bestemt positivt, at man kan lave en actionfilm, hvor der ikke ses en dråbe blod, men harmløsheden får hele herligheden til at fremstå alt for fjollet. Da politikommisæren på et tidspunkt falder ned fra et tag, bliver han f.eks. pakket ind i gips fra top til tå, som man kender det fra utallige vittighedstegninger, og det er altså ikke sjovt mere. En biljagt, hvor den ene bil er udstyret med vinger og derfor kan flyve flere hundrede meter, er heller ikke særligt spændende.
Franskmænd vil måske opfatte løjerne som en hyldest til Louis De Funés, der i en stribe film i 60`erne og 70`erne klovnede sig igennem rollen som Inspecteur Cruchot, men nostalgien kan ikke bære filmen igennem herhjemme. Det skal dog siges, at filmen er behagelig kort, og som sådan kender sin egen begrænsning.
Herfra anbefales det at vente, til filmen kommer på video, for som underholdning på en tømmermandsplaget søndag eftermiddag, hvor enhver alvor er udelukket, fungerer "Taxi 2" garanteret glimrende. I biffen har man lov til at forvente meget mere.
19/11-2018
