Discofeber Der er ikke meget andet end gedigen nostalgi i Mark Christophers "54" om den hotte 70'er natklub Studio 54 I rækken af retrofilm om de muntre og frigjorte 70ere, er vi, fra pornomiljøet i "Boogie Nights" og Bowie-glitteret i "Velvet Goldmine", kommet til den legendariske new yorker natklub 54, hvor de kendte hang ud og slog sig løs i en em af drugs og disco. Den unge Jersey knøs Shane (Ryan Phillip) drømmer om det hurtige disco-liv i New York og specielt om natklubben 54. Han får endelig taget sig sammen til at smutte over broen til det forjættede land, og sandlig om han ikke slipper igennem klubbens strenge entre krav og ind i noget der kunne ligne himmerige. Og så går det hurtigt. Klubbens ejer, den noget dekadente Steve Rubell (Mike Myers) får et godt øje til ham, og giver ham et job som tallerkenvasker, afrydder og skal desuden "underholde" de sultne kvinder på balkonen. Han finder sammen med det unge ægtepar Anita (Salma Hayek) og Greg (Breckin Meyer), og flytter ind i deres lejlighed. Han bliver mere og mere kendt i de hotte kredse samtidig med at han får et forhold til drømmepigen Julie (Neve Campbell). Men alt der glitrer er ej guld, og foruden at berømmelsen stiger ham til hovedet begynder skattevæsnet at undersøge klubbens enorme indtjening. Det ender naturligvis med klubben lukkes, og Steve Rubell sættes i fængsel, mens vor unge knøs indser at livet er andet end lutter disco. Triviel nostalgi
Som man sikkert kan fornemme, er der ikke meget historie at komme efter her. Vi får en meget triviel og forudsigelig fortælling, der klinger lige så hult som den dunkende 70er disco. Men nostalgien er ramt ganske godt, og det er tydeligt når dén får lov at være i fokus, så fungerer filmen. Men så snart historien igen tager over lulles man i søvn, og venter kun på det næste sus fra fortiden. Mange af filmens figurer er derfor kun uinteressante skabeloner, og man kommer aldrig rigtigt ind under huden på dem. Den unge Ryan Phillip er for grøn til at kunne gøre Shane figuren interessant mens Salma Hayek da stadig er et syn for guder men det bliver mere og mere tydeligt at hun måske ikke har meget andet at byde på. Neve Campbell er på samme måde tuttenuttet men uden det helt store talent. Myers - en skuespiller?!

2.0
Derimod er det faktisk en stor overraskelse at se Mike Myers give den som dekadent natklubejer Steve Rubell. Med lige dele manerer og charme får han skabt en figur, der er lige så elskværdig som den er ynkværdig. Efter "Waynes World" var der absolut tegn i sol og måne på at han skulle blive en døgnflue, men med "Austin Powers: International Man of Mystery" (der for tiden er ude på video) og nu denne præstation, viser det sig, at manden har et langt større potentiale end først antaget.

Velfungerende nostalgi-episoder og en overdådig Mike Myers gør Mark Christophers "54" til en sporadisk oplivende oplevelse.
54