Ville du gå tre år i fængsel for at redde en ven?
2.0
Man tager et moralsk dilemma som kan udtrykkes i én sætning, tilsætter patos og lader det trække i 111 minutter
Tre unge amerikanske mænd tilbringer nogle uger sammen i Malaysia. Den står på rom, indfødte damer og hash. De to af drengene (arkitekten Tony og livsnyderen Sheriff) vender tilbage til USA, mens Green Peace-flipperen Lewis bliver tilbage for at arbejde på et "red aberne fra udryddelse"-projekt.
Sår i mundvigen
To år senere bliver Tony og Sheriff kontaktet af Lewis adovokat Beth (Anne Heche): Lewis har siddet i fængsel i to år, han er dømt til døden for at besidde hash. Vel at mærke de tre knægtes fælles hash. Tony og Sheriff kan redde deres ven fra døden ved at rejse tilbage til Malaysia og tage deres del af straffen - 3 år hvis de begge gør det, 6 år hvis kun den ene af dem gør det...
Vince Vaughn spiller den vægelsindede hovedperson Sheriff, som Beth forsøger at overtale med alle midler. Joaquin Phoenix spiller den stakkels fængslede Lewis, komplet med nøgen overkrop, sorte rande under øjnene og sår i mundvigen.
Filmen bygger på et dilemma som i og for sig er interessant nok: ville du ofre tre år af dit liv for at redde en anden fra at blive hængt - eller ville du bare være glad for at redde din egen røv? Instruktør Joseph Ruben magter bare ikke at gøre temaet interessant, for filmen er bygget på suspense i den allerkedeligste form: Tager Tony og Sheriff tilbage til Penang for at redde deres ferieven, eller gør de det ikke? Tony og Sheriff skifter mening sådan ca. hvert tiende minut, hvilket betyder at filmen mister sin troværdighed efter rundt regnet en halv time.
Filmen kan opfattes som en debatfilm, og har da også denne genres største svaghed: Underholdningsværdien går fløjten, og pegefingeren er alt for tydelig ("Lad være med at lege med narkotika i de varme lande, for deres fængsler er meget beskidte og ubekvemme").
111 minutter i selskab med Joseph Rubens film føles som LANG tid. Ikke så lang tid som tre år i et Malaysisk fængsel. Men næsten.
Tre unge amerikanske mænd tilbringer nogle uger sammen i Malaysia. Den står på rom, indfødte damer og hash. De to af drengene (arkitekten Tony og livsnyderen Sheriff) vender tilbage til USA, mens Green Peace-flipperen Lewis bliver tilbage for at arbejde på et "red aberne fra udryddelse"-projekt.
Sår i mundvigen
To år senere bliver Tony og Sheriff kontaktet af Lewis adovokat Beth (Anne Heche): Lewis har siddet i fængsel i to år, han er dømt til døden for at besidde hash. Vel at mærke de tre knægtes fælles hash. Tony og Sheriff kan redde deres ven fra døden ved at rejse tilbage til Malaysia og tage deres del af straffen - 3 år hvis de begge gør det, 6 år hvis kun den ene af dem gør det...
Vince Vaughn spiller den vægelsindede hovedperson Sheriff, som Beth forsøger at overtale med alle midler. Joaquin Phoenix spiller den stakkels fængslede Lewis, komplet med nøgen overkrop, sorte rande under øjnene og sår i mundvigen.
Filmen bygger på et dilemma som i og for sig er interessant nok: ville du ofre tre år af dit liv for at redde en anden fra at blive hængt - eller ville du bare være glad for at redde din egen røv? Instruktør Joseph Ruben magter bare ikke at gøre temaet interessant, for filmen er bygget på suspense i den allerkedeligste form: Tager Tony og Sheriff tilbage til Penang for at redde deres ferieven, eller gør de det ikke? Tony og Sheriff skifter mening sådan ca. hvert tiende minut, hvilket betyder at filmen mister sin troværdighed efter rundt regnet en halv time.
Filmen kan opfattes som en debatfilm, og har da også denne genres største svaghed: Underholdningsværdien går fløjten, og pegefingeren er alt for tydelig ("Lad være med at lege med narkotika i de varme lande, for deres fængsler er meget beskidte og ubekvemme").
111 minutter i selskab med Joseph Rubens film føles som LANG tid. Ikke så lang tid som tre år i et Malaysisk fængsel. Men næsten.
19/11-2018
