Kom nu hjem, Jan Mølby !
3.0
Efter mødet med filmen "Twin Town" må det stå fosforescerende klart for enhver med bopæl i hovedstaden, at der i virkeligheden ikke er så meget ondt at sige om provinsbyen som begreb. "Pretty shitty city" er alt nok. Det er ihvertfald hvad instruktøren Kevin Allen indledningsvist lader en af sine hovedpersoner hvæse om det walesiske provinshul Swansea. Og han har ret. Noget så ret.
Raffinaderiet troner i silhuet mod en syregul solnedgang. De lokale politimænd er så korrupte, at de forhandler direkte med narkobaronerne og sørger gerne for kokain til byens trængende. Pensionister pusher valium og lindrer gigtsmerterne med "sjove" svampe-ekstrakter. Hunde løber rundt og hedder Cantona.
Lad os følge efter dén der. Cantona. Den løber hjem til sin forarmede familie bosat i et par campingvogne lidt uden for byen. Udover far, mor og en søster vippende på kanten af sædelighedslovgivningen, bor her "Twin Towns" hovedpersoner, brødrene Jeremy (Rhys Ifans) og Julian (Llyr Evans), kendt som "tvillingerne".
Det kan være svært at afgøre hvorvidt de to er genuint retarderede, seriøst utilpassede, psykopatiske syrehoveder eller nihilistiske djævle. Måske er de endda det hele på én gang. Deres evigt bøvede ansigter peger på retardo-tesen, deres kærlighed til farens limtuber og avanceret rygegrej på det med syren, deres udspekulerede hævn og gennemgående ondskabsfuldhed på det djævelske.
Hvorom alting er, Jeremy og Julian er af Kevin Allen udset til at guide seeren rundt gennem sit mentale fotografi af et moralsk falmende Swansea.
Med de to mærkeligt sanseløse no-brains ved rattet, bliver det til en del stjålne biler, til den Store Skandale da de spolerer rigmandsdatterens vinderchancer i karaoke-konkurrencen med to præcist afleverede stråler urin. Det bliver til et anstrengt forhold til den over-urineredes hævngerrige far og dennes lakajer i narkoåpolitiet (og det skal tages helt bogstaveligt), det bliver til eskalerende vold, hunde-begravelse, mordbrand, falske beviser o.s.v. i en hidsigt roterende skrue af hævn og mod-hævn, der som bekendt altid ender i kaos og utopiske flugtforsøg.
Altså: Død og ødelæggelse i provinsen.
Men det er også en farce
"Twin Town" præsenteres på plakaten og i pressematerialet med vanlig opportunisme ved henvisning til "Trainspotting" og dennes instruktør Danny Boyle, der denne gang krediteres som executive producer. Det skal man nu ikke lade sig forlede af. Det kan godt være Wales og Skotland har meget tilfælles som kulturelle udkantsområder, men som film betragtet, er "Trainspotting" at finde mindst en division over Kevin Allens grovkornede farce. Ikke mindst rent visuelt forekommer "Twin Town" temmelig ordinær overfor Danny Boyles hæsblæsende og originale påfund, der iøvrigt også havde et mere spændende og varieret persongalleri.
Og ligeså sjov og intelligent er den altså heller ikke.
Nu er humor jo heldigvis ikke et objektivt fænomen, og hvad nogen finder plat, finder andre raffineret.
Kan man stå for en fyr på toilettet, der for hver prut han slår skifter fra "elsker" til "elsker ikke"?
Synes man det er sjovt, at folk ligefrem deler ord for at få plads til et fuck, som i "Al Pa-fucking-cino"?
Om lattertårerne vælder frem eller ej må tiden vise. "Twin Town" er landet med et tungt bump i København og Århus. Så kan man jo altid glæde sig over, at man ikke blev født i Swansea. Og kom så hjem, Jan Mølby, der er sgu´ da rarere hjemme i Kolding......
Raffinaderiet troner i silhuet mod en syregul solnedgang. De lokale politimænd er så korrupte, at de forhandler direkte med narkobaronerne og sørger gerne for kokain til byens trængende. Pensionister pusher valium og lindrer gigtsmerterne med "sjove" svampe-ekstrakter. Hunde løber rundt og hedder Cantona.
Lad os følge efter dén der. Cantona. Den løber hjem til sin forarmede familie bosat i et par campingvogne lidt uden for byen. Udover far, mor og en søster vippende på kanten af sædelighedslovgivningen, bor her "Twin Towns" hovedpersoner, brødrene Jeremy (Rhys Ifans) og Julian (Llyr Evans), kendt som "tvillingerne".
Det kan være svært at afgøre hvorvidt de to er genuint retarderede, seriøst utilpassede, psykopatiske syrehoveder eller nihilistiske djævle. Måske er de endda det hele på én gang. Deres evigt bøvede ansigter peger på retardo-tesen, deres kærlighed til farens limtuber og avanceret rygegrej på det med syren, deres udspekulerede hævn og gennemgående ondskabsfuldhed på det djævelske.
Hvorom alting er, Jeremy og Julian er af Kevin Allen udset til at guide seeren rundt gennem sit mentale fotografi af et moralsk falmende Swansea.
Med de to mærkeligt sanseløse no-brains ved rattet, bliver det til en del stjålne biler, til den Store Skandale da de spolerer rigmandsdatterens vinderchancer i karaoke-konkurrencen med to præcist afleverede stråler urin. Det bliver til et anstrengt forhold til den over-urineredes hævngerrige far og dennes lakajer i narkoåpolitiet (og det skal tages helt bogstaveligt), det bliver til eskalerende vold, hunde-begravelse, mordbrand, falske beviser o.s.v. i en hidsigt roterende skrue af hævn og mod-hævn, der som bekendt altid ender i kaos og utopiske flugtforsøg.
Altså: Død og ødelæggelse i provinsen.
Men det er også en farce
"Twin Town" præsenteres på plakaten og i pressematerialet med vanlig opportunisme ved henvisning til "Trainspotting" og dennes instruktør Danny Boyle, der denne gang krediteres som executive producer. Det skal man nu ikke lade sig forlede af. Det kan godt være Wales og Skotland har meget tilfælles som kulturelle udkantsområder, men som film betragtet, er "Trainspotting" at finde mindst en division over Kevin Allens grovkornede farce. Ikke mindst rent visuelt forekommer "Twin Town" temmelig ordinær overfor Danny Boyles hæsblæsende og originale påfund, der iøvrigt også havde et mere spændende og varieret persongalleri.
Og ligeså sjov og intelligent er den altså heller ikke.
Nu er humor jo heldigvis ikke et objektivt fænomen, og hvad nogen finder plat, finder andre raffineret.
Kan man stå for en fyr på toilettet, der for hver prut han slår skifter fra "elsker" til "elsker ikke"?
Synes man det er sjovt, at folk ligefrem deler ord for at få plads til et fuck, som i "Al Pa-fucking-cino"?
Om lattertårerne vælder frem eller ej må tiden vise. "Twin Town" er landet med et tungt bump i København og Århus. Så kan man jo altid glæde sig over, at man ikke blev født i Swansea. Og kom så hjem, Jan Mølby, der er sgu´ da rarere hjemme i Kolding......
19/11-2018
