Mutantkrigen raser
4.0
Den eventyrlige og fantasifulde science fiction-film "X-Men" handler om to grupper af muterede superskabninger, som bekriger hinanden for henholdsvis at forsvare og overtage jordkloden.
Da Stan Lee og Jack Kirby i 1963 skabte tegneserien "X-Men" for forlaget Marvel, blev den ikke i første omgang nogen stor succes. Seriens to hovedmodstandere, professor Xavier og Magneto, var tydeligvis kalkeret over samtidens sorte borgerretsforkæmpere Martin Luther King og Malcolm X - den første prædikede fredelig sameksistens, den anden ønskede direkte konfrontation. Kampen om seriemarkedet var hård i de år, og læserne foretrak de mere apolitiske helte Superman og Batman.
I 1970'erne prøvede flere af Marvels bedste tegnere, bl.a. Neal Adams og John Byrne, kræfter med "X-Men", og med et toppede serien hitlisten over de mest solgte blade i USA. Siden er det gået slag i slag. Serien er i dag uden sammenligning den bedst sælgende på verdensplan, og i hjemlandet går legetøjsfigurer, computerspil og samlekort af X-mutanterne som varmt brød.
Stol på få, frygt de øvrige
Filmen "X-Men" udspiller sig i en nær fremtid, hvor den genetiske udvikling har gjort, at der fødes stadigt flere mutanter - mænd og kvinder med ekstraordinære egenskaber. Menneskeheden frygter, på grund af fordomme og uvidenhed, disse anderledes skabninger, som konstant udsættes for spot og hån. Den kørestolsbundne professor Xavier (Patrick Stewart) leder en skole for begavede unge, hvor mutantbørn kan få indsigt i deres overnaturlige kræfter og lære at anvende dem i det godes tjeneste. Den dyriske Wolverine (Hugh Jackman), en traumatiseret enspænder med skarpe stålkløer, ankommer sammen med den mystiske teenagepige Rogue (Anna Paquin) til Xaviers mutantskole.
Wolverine indgår i Projekt X-alliancen og møder de øvrige mutanter: Storm (Halle Berry), som kan kontrollere vejret og skabe torden og lynild, Cyclops (James Marsden), der kan skyde laserstråler ud af øjnene og Jean Grey (Famke Janssen), en velskabt mutantkvinde med stærke telepatiske evner.
Overfor de retfærdighedssøgende X-mutanter står den magtgale Magneto (Ian McKellen), som med sit broderskab af ondskabsfulde mutanter, Sabretooth (Tyler Mane), Toad (Ray Park) og kamæleon-pigen Mystique (Rebecca Romijn-Stamos), vil tvinge menneskeheden i knæ og tage herredømmet over kloden. Da Magneto først omskaber den mutantfjendtlige senator Kelly (Bruce Davison) til en blævret slimbudding, og efterfølgende vil angribe et stort FN-ambassadørmøde på Manhattan, går X-heltene i aktion. Snart fyldes luftrummet over New York af hidsigt kæmpende mutanter.
Orgie af trickeffekter
"X-Men" er instrueret af Bryan Singer, som herhjemme bedst kendes for "The Usual Suspects". Det er vel utopi at ønske sig mere uddybende psykologi i en film af denne type, men til gengæld ville det ikke have skadet med noget mere information om de forskellige karakterers baggrund og oprindelse. For de ikke-indviede kan filmen af og til være lidt svær at følge. Disse småindvendiger skal dog ikke trække fra i den samlede helhedsbedømmelse: "X-Men" er overordentligt vellykket.
"X-Men" er et visuelt sansebombardement for legebørn i alle aldre. Den får hele armen i dette gigantiske overflødighedshorn af imponerende trickeffekter, som ikke kan andet end tilfredsstille de mange fanatiske tegneserie- og science fiction-elskere herhjemme. Find magien i sindet frem og rid med på "X-Men"-bølgen - to'eren er allerede i støbeformen!
Da Stan Lee og Jack Kirby i 1963 skabte tegneserien "X-Men" for forlaget Marvel, blev den ikke i første omgang nogen stor succes. Seriens to hovedmodstandere, professor Xavier og Magneto, var tydeligvis kalkeret over samtidens sorte borgerretsforkæmpere Martin Luther King og Malcolm X - den første prædikede fredelig sameksistens, den anden ønskede direkte konfrontation. Kampen om seriemarkedet var hård i de år, og læserne foretrak de mere apolitiske helte Superman og Batman.
I 1970'erne prøvede flere af Marvels bedste tegnere, bl.a. Neal Adams og John Byrne, kræfter med "X-Men", og med et toppede serien hitlisten over de mest solgte blade i USA. Siden er det gået slag i slag. Serien er i dag uden sammenligning den bedst sælgende på verdensplan, og i hjemlandet går legetøjsfigurer, computerspil og samlekort af X-mutanterne som varmt brød.
Stol på få, frygt de øvrige
Filmen "X-Men" udspiller sig i en nær fremtid, hvor den genetiske udvikling har gjort, at der fødes stadigt flere mutanter - mænd og kvinder med ekstraordinære egenskaber. Menneskeheden frygter, på grund af fordomme og uvidenhed, disse anderledes skabninger, som konstant udsættes for spot og hån. Den kørestolsbundne professor Xavier (Patrick Stewart) leder en skole for begavede unge, hvor mutantbørn kan få indsigt i deres overnaturlige kræfter og lære at anvende dem i det godes tjeneste. Den dyriske Wolverine (Hugh Jackman), en traumatiseret enspænder med skarpe stålkløer, ankommer sammen med den mystiske teenagepige Rogue (Anna Paquin) til Xaviers mutantskole.
Wolverine indgår i Projekt X-alliancen og møder de øvrige mutanter: Storm (Halle Berry), som kan kontrollere vejret og skabe torden og lynild, Cyclops (James Marsden), der kan skyde laserstråler ud af øjnene og Jean Grey (Famke Janssen), en velskabt mutantkvinde med stærke telepatiske evner.
Overfor de retfærdighedssøgende X-mutanter står den magtgale Magneto (Ian McKellen), som med sit broderskab af ondskabsfulde mutanter, Sabretooth (Tyler Mane), Toad (Ray Park) og kamæleon-pigen Mystique (Rebecca Romijn-Stamos), vil tvinge menneskeheden i knæ og tage herredømmet over kloden. Da Magneto først omskaber den mutantfjendtlige senator Kelly (Bruce Davison) til en blævret slimbudding, og efterfølgende vil angribe et stort FN-ambassadørmøde på Manhattan, går X-heltene i aktion. Snart fyldes luftrummet over New York af hidsigt kæmpende mutanter.
Orgie af trickeffekter
"X-Men" er instrueret af Bryan Singer, som herhjemme bedst kendes for "The Usual Suspects". Det er vel utopi at ønske sig mere uddybende psykologi i en film af denne type, men til gengæld ville det ikke have skadet med noget mere information om de forskellige karakterers baggrund og oprindelse. For de ikke-indviede kan filmen af og til være lidt svær at følge. Disse småindvendiger skal dog ikke trække fra i den samlede helhedsbedømmelse: "X-Men" er overordentligt vellykket.
"X-Men" er et visuelt sansebombardement for legebørn i alle aldre. Den får hele armen i dette gigantiske overflødighedshorn af imponerende trickeffekter, som ikke kan andet end tilfredsstille de mange fanatiske tegneserie- og science fiction-elskere herhjemme. Find magien i sindet frem og rid med på "X-Men"-bølgen - to'eren er allerede i støbeformen!
19/11-2018
