Et lille lysende mesterværk
5.0
Nick Cassavetes' debutfilm "Unhook the Stars" er et lille lysende mesterværk, der på forbilledlig vis beskriver et varmt og særegent venskabsforhold mellem tre generationer uden at blive hverken sentimental eller pladderromantisk.
Der er blevet sagt og skrevet meget om Nick Cassavetes, søn af John Cassavetes, USA's måske bedste independent-instruktør. Altid sættes den skuespilleruddannede Nick i forhold til sin far: Er han bedre eller dårligere? Laver han det samme eller noget helt andet? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles. I og for sig er det vel ligemeget, for det er den enkelte film, der tæller, men hvis man ser på Nick Cassavetes debutfilm "Unhook the Stars", kan man i al fald konstatere én ting: noget må han sgu ha' lært, for "Unhook the Stars" er intet mindre end et lille lysende mesterværk.
Mor i hovedrollen
Nick Cassavetes' mor Gena Rowlands, som blev kendt for sit ægteskab og samarbejde med John Cassavetes, spiller den midaldrende enke Mildred. Vi forstår, at hun det meste af sit liv har oplevet verden fra sidelinien, fra sit forstadshjem og det lille beskyttede minisamfund, der omgiver det. Omverden er noget hun oplever gennem tv eller bøger - særligt et stort leksikon, som hun har læst op af for sine børn.
To børn har Mildred nemlig, en søn og en datter. Sønnen Ethan (David Sherrill) er en succesfuld forretningsmand med smart, hengiven kone. Han er netop blevet tilbudt et toplønnet topjob i en anden by. Datteren Ann Mary Margaret (Moira Kelly) er en trodsig 23-årig, der stadig bor hjemme hos sin mor. Mildred forsøger at holde en god stemning mellem dem, men Ann Mary Margaret er ved at få spat af hende, og i filmens start flytter hun hjemmefra. Pludselig er Mildred helt alene i det pæne forstadshjem.
Starten på et venskab
Overfor Mildred bor Monica (Marisa Tomei), Frankie (David Thornton) og deres lille søn J.J. (Jake Lloyd). Da Frankie efter utalige skænderier skrider, beder Monica Mildred om hjælp til at passe J.J. - bare en enkelt dag. Dette udvikler sig imidlertid, og Mildred begynder at hente J.J. fra skole hver eneste dag og passe ham, indtil Monica kommer hjem fra sit arbejde på det lokale mejeri. Mildred og J.J. begynder langsomt at komme ind på livet af hinanden, og den ellers så stille J.J. åbner sig mere og mere op.
Også Mildred og Monica knyttes tæt sammen. De har brug for hinanden til at udfylde den pludselige tomme plads i deres respektive liv, og de åbner nye døre for hinanden. F.eks introduceres Mildred til Monicas barvenner - heriblandt fransk/canadieren Big Tommy (Gerard Depardieu), som med det samme falder for Mildred. Måske er det gensidigt, men filmen ser sig for god til at lade dem springe i kanen med det samme, vi må som tilskuer selv gætte med og gætte videre.
Gennem sit forhold til Monica, J.J. og Big Tommy bliver Mildred om man så må sige reinkarneret og oplever et nyt og andet liv. For første gang begynder hun at indtage den ellers så fjerntliggende omverden. Men det er store skridt at tage, og da Frankie pludselig forsones med Monica, og der derfor ikke rigtig er brug for hende mere til at tage sig af J.J., er det op til Mildred selv, om hun kan klare den nyvundne frihed, og om hun virkelig tør leve sit nye andet liv.
En perle
Cassavetes giver sig tid til at beskrive sine personer og det venskabsforhold, der udvikler sig på tværs af generationer og sociale lag. Han veksler mellem humor og alvor, glæder og sorger på en stilfærdig og ligefrem måde, så filmen aldrig - som det ellers tit er tilfældet med (Hollywoos)film af samme kaliber - bliver for sentimental, klichéfuld eller pladderromantisk.
Filmen er stilfærdigt iscenesat og udvikler sig langsomt gennem sin præcist styrede hverdagsrealisme, så man som tilskuer hurtigt indfanges i det lille forstadsmiljø. Vi kommer bl.a. p.g.a. de virkelig gode skuespillere rundt om personerne og deres handlinger, griner og græder med dem, og efter filmen er man fuld af varme. "Unhook the Stars" beviser ikke bare independentfilmens styrke, når den virkelig folder sig ud. Som ren film betragtet er den ganske enkelt en perle, som vi ellers kun ser meget få af.
Der er blevet sagt og skrevet meget om Nick Cassavetes, søn af John Cassavetes, USA's måske bedste independent-instruktør. Altid sættes den skuespilleruddannede Nick i forhold til sin far: Er han bedre eller dårligere? Laver han det samme eller noget helt andet? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles. I og for sig er det vel ligemeget, for det er den enkelte film, der tæller, men hvis man ser på Nick Cassavetes debutfilm "Unhook the Stars", kan man i al fald konstatere én ting: noget må han sgu ha' lært, for "Unhook the Stars" er intet mindre end et lille lysende mesterværk.
Mor i hovedrollen
Nick Cassavetes' mor Gena Rowlands, som blev kendt for sit ægteskab og samarbejde med John Cassavetes, spiller den midaldrende enke Mildred. Vi forstår, at hun det meste af sit liv har oplevet verden fra sidelinien, fra sit forstadshjem og det lille beskyttede minisamfund, der omgiver det. Omverden er noget hun oplever gennem tv eller bøger - særligt et stort leksikon, som hun har læst op af for sine børn.
To børn har Mildred nemlig, en søn og en datter. Sønnen Ethan (David Sherrill) er en succesfuld forretningsmand med smart, hengiven kone. Han er netop blevet tilbudt et toplønnet topjob i en anden by. Datteren Ann Mary Margaret (Moira Kelly) er en trodsig 23-årig, der stadig bor hjemme hos sin mor. Mildred forsøger at holde en god stemning mellem dem, men Ann Mary Margaret er ved at få spat af hende, og i filmens start flytter hun hjemmefra. Pludselig er Mildred helt alene i det pæne forstadshjem.
Starten på et venskab
Overfor Mildred bor Monica (Marisa Tomei), Frankie (David Thornton) og deres lille søn J.J. (Jake Lloyd). Da Frankie efter utalige skænderier skrider, beder Monica Mildred om hjælp til at passe J.J. - bare en enkelt dag. Dette udvikler sig imidlertid, og Mildred begynder at hente J.J. fra skole hver eneste dag og passe ham, indtil Monica kommer hjem fra sit arbejde på det lokale mejeri. Mildred og J.J. begynder langsomt at komme ind på livet af hinanden, og den ellers så stille J.J. åbner sig mere og mere op.
Også Mildred og Monica knyttes tæt sammen. De har brug for hinanden til at udfylde den pludselige tomme plads i deres respektive liv, og de åbner nye døre for hinanden. F.eks introduceres Mildred til Monicas barvenner - heriblandt fransk/canadieren Big Tommy (Gerard Depardieu), som med det samme falder for Mildred. Måske er det gensidigt, men filmen ser sig for god til at lade dem springe i kanen med det samme, vi må som tilskuer selv gætte med og gætte videre.
Gennem sit forhold til Monica, J.J. og Big Tommy bliver Mildred om man så må sige reinkarneret og oplever et nyt og andet liv. For første gang begynder hun at indtage den ellers så fjerntliggende omverden. Men det er store skridt at tage, og da Frankie pludselig forsones med Monica, og der derfor ikke rigtig er brug for hende mere til at tage sig af J.J., er det op til Mildred selv, om hun kan klare den nyvundne frihed, og om hun virkelig tør leve sit nye andet liv.
En perle
Cassavetes giver sig tid til at beskrive sine personer og det venskabsforhold, der udvikler sig på tværs af generationer og sociale lag. Han veksler mellem humor og alvor, glæder og sorger på en stilfærdig og ligefrem måde, så filmen aldrig - som det ellers tit er tilfældet med (Hollywoos)film af samme kaliber - bliver for sentimental, klichéfuld eller pladderromantisk.
Filmen er stilfærdigt iscenesat og udvikler sig langsomt gennem sin præcist styrede hverdagsrealisme, så man som tilskuer hurtigt indfanges i det lille forstadsmiljø. Vi kommer bl.a. p.g.a. de virkelig gode skuespillere rundt om personerne og deres handlinger, griner og græder med dem, og efter filmen er man fuld af varme. "Unhook the Stars" beviser ikke bare independentfilmens styrke, når den virkelig folder sig ud. Som ren film betragtet er den ganske enkelt en perle, som vi ellers kun ser meget få af.
19/11-2018