Pigernes store bingoaften
3.0
Guds gave til mænd er kvinder, og Guds gave til kvinder er kvinder. Bland lidt engelsk socialrealisme, den store jackpot og lidt skæbneironi oveni, og puff: en tøsetåreperser, hvor regnbuen nok så smukt kommer til syne gennem de salte dråber - selv i Nevadas ørken. Kort sagt "Girls Night!"
Forestil dig at sidde hver dag og sætte dimsedutter i dippedutter for et eller andet større japansk computerfirma. Samtidig er formanden på nakken af dig, fordi han er en lille sexfrustreret mandsling, der ikke kan finde på andre måder at hævde sin underjordiske selvtillid på. Derhjemme råber familien både af dig og af hinanden, hvis da ikke den mand, du bor sammen med kun kommunikerer ved at skramle med potter og pander og en meget sammenbidt mund. Hvis dagligdagen ser sådan ud, så tror da fanden at fredagsbingoen med tøserne fra fabrikken er ugens højdepunkt.
Hjemme er hvor hjertet er - i midten og lidt til venstre
Brenda Blethyn spiller Dawn, der er den stille af de to hjerteveninder, mens Julie Walters er Jackie, altid på jagt efter eventyret - eller i det mindste noget bedre. Dawn har mand, børn og hus, mens Jackie håber på den store gevinst hos bingobossen i den lokale spillehal. Gevinsten havner imidlertid hos Dawn, der stik mod alle forventninger ser den nationale bingepræmie havne i sit skød. Som altid deler hun præmien ligeligt med Jackie, hvilket bringer sure miner op til overfladen hos kvindernes mænd. Men held i spil...som sagt...bringer uheld i kærlighed, og den brystkræft som skulle have været udryddet, er vendt tilbage for at blive. De to guldklumper får pludseligt travlt, og inden nogen får set sig om befinder de sig i spillebyen over alle spillebyer - Las Vegas.
Enter Kris Kristoffersen aka Cody, cowboy, gentleman og Vietnamveteran i nævnte rækkefølge, der gerne vil vise de britiske ladies det smukke amerikanske landskab. Som Jackie siger, så er han en rigtig god fangst, men Dawn vil alligevel hellere hjem til mand og børn. Forståeligt nok, for naturens ur tikker hastigt, og der er meget, der skal ordnes inden det store farvel.
Carpe Diem
Trods et forlæg, der meget vel kunne være blevet honningsødt og klistret, formår Nick Hurran at holde tøjlerne stramt og ikke lade de to store kvinder løbe løbsk i deres roller. Filmen balancerer fint på den snævre kant mellem grin og gråd, og især Dawns begravelse er tacklet med finfølelse og værdighed. Selv Kris Kristoffersen - der har spillet denne rolle utallige gange før - er i overenstemmelse med landskabet omkring Las Vegas, rå og klippefast.
Hvad der trækker filmen lidt ned er dens overdrevne hang til klichéer, dem om liv og død, kærlighed og venskab, England og Amerika og så videre. De mennesker, der omgiver Dawn og Jackie er alle temmeligt endimmensionale, mens de selv gennemgår den klassiske kartarsis og personlige forandring. Alt i alt er "Girls Night!" lidt for forudsigelig, trods det faktum, at den er professionelt udført og velspillet. En rigtig venindefilm af den slags, der skriger, at man skal leve i nuet, for i morgen er det måske for sent
Forestil dig at sidde hver dag og sætte dimsedutter i dippedutter for et eller andet større japansk computerfirma. Samtidig er formanden på nakken af dig, fordi han er en lille sexfrustreret mandsling, der ikke kan finde på andre måder at hævde sin underjordiske selvtillid på. Derhjemme råber familien både af dig og af hinanden, hvis da ikke den mand, du bor sammen med kun kommunikerer ved at skramle med potter og pander og en meget sammenbidt mund. Hvis dagligdagen ser sådan ud, så tror da fanden at fredagsbingoen med tøserne fra fabrikken er ugens højdepunkt.
Hjemme er hvor hjertet er - i midten og lidt til venstre
Brenda Blethyn spiller Dawn, der er den stille af de to hjerteveninder, mens Julie Walters er Jackie, altid på jagt efter eventyret - eller i det mindste noget bedre. Dawn har mand, børn og hus, mens Jackie håber på den store gevinst hos bingobossen i den lokale spillehal. Gevinsten havner imidlertid hos Dawn, der stik mod alle forventninger ser den nationale bingepræmie havne i sit skød. Som altid deler hun præmien ligeligt med Jackie, hvilket bringer sure miner op til overfladen hos kvindernes mænd. Men held i spil...som sagt...bringer uheld i kærlighed, og den brystkræft som skulle have været udryddet, er vendt tilbage for at blive. De to guldklumper får pludseligt travlt, og inden nogen får set sig om befinder de sig i spillebyen over alle spillebyer - Las Vegas.
Enter Kris Kristoffersen aka Cody, cowboy, gentleman og Vietnamveteran i nævnte rækkefølge, der gerne vil vise de britiske ladies det smukke amerikanske landskab. Som Jackie siger, så er han en rigtig god fangst, men Dawn vil alligevel hellere hjem til mand og børn. Forståeligt nok, for naturens ur tikker hastigt, og der er meget, der skal ordnes inden det store farvel.
Carpe Diem
Trods et forlæg, der meget vel kunne være blevet honningsødt og klistret, formår Nick Hurran at holde tøjlerne stramt og ikke lade de to store kvinder løbe løbsk i deres roller. Filmen balancerer fint på den snævre kant mellem grin og gråd, og især Dawns begravelse er tacklet med finfølelse og værdighed. Selv Kris Kristoffersen - der har spillet denne rolle utallige gange før - er i overenstemmelse med landskabet omkring Las Vegas, rå og klippefast.
Hvad der trækker filmen lidt ned er dens overdrevne hang til klichéer, dem om liv og død, kærlighed og venskab, England og Amerika og så videre. De mennesker, der omgiver Dawn og Jackie er alle temmeligt endimmensionale, mens de selv gennemgår den klassiske kartarsis og personlige forandring. Alt i alt er "Girls Night!" lidt for forudsigelig, trods det faktum, at den er professionelt udført og velspillet. En rigtig venindefilm af den slags, der skriger, at man skal leve i nuet, for i morgen er det måske for sent
19/11-2018
