Kristendom og pigeliv
4.0
Cæcilia Holbek Triers, "Nonnebørn", er en modig debut i afdelingen: Voksenfilm med barn i hovedrollen - noget, som ofte har vist sig at være "Box office poison". Men (også) i dette tilfælde er der tale om en film, der fortjener at blive taget alvorligt som et bud på en god biografoplevelse for alle.
"Kære Gud. Giv mig et tegn på, at du ikke eksisterer", siger pigen Johanne i filmens start og opsummerer allerede her det religiøse skisma, der er kernen i Johannes og "Nonnebørn"s historie. For Johanne er fra en ganske almindelig verdslig barndom dumpet hovedkulds ned i den fundamentalistisk katolske børneopdragelse, der håndfast udføres på nonneklosteret. Hendes forældre har af omstændighederne været tvungne til midlertidigt at overgive hende i nonnernes varetægt, og Johanne må sande, at det ikke er en feriekoloni, hun er kommet på. For pigerne dér er klosteret et sted, man er blevet sendt som straf eller som løsningen på forældrenes magtesløshed, og omgivelserne er da ved første øjekast heller ikke ulig et fængsel. De kan ikke forlade klosterets område, de får frataget deres private tøj, og deres breve til familien censureres.
Indbyrdes blandt pigerne er der en hakkeorden, og øverst i hierarkiet regerer Marianne, en ældre pige, der systematisk mobber de andre. For Johanne er det et chok. Hun har meget svært ved at forlige sig med nonnernes autoritære opdragelse og pigernes interne hierarki, og selv om hun gør en indsats for at passe ind, falder det hende meget svært. Især hendes manglende viden om de formelle ting omkring religionen gør hende til et let mål for omgivelsernes foragt. Efter et par eklatante fejltagelser må Johanne modtage elementær religionsundervisning med de alleryngste.
Hellig ild og febertåger
Men lige som det ser allersortest ud for hende, fanger katolicismen hendes interesse, og lidt efter lidt opflammes hun af den hellige ild. Det, der muligvis starter som en tilflugt mod hverdagens fortrædeligheder, udvikler sig til en oprigtig interesse - ja, nærmest et kald. Inden længe er Johanne så langt den "helligste" elev på klosterskolen, og selv den fjendtlige priorinde tør op og ser en potentiel helgen i hende. Men belønnes hun af nonnerne for sin dydighed, skaber blot en endnu dybere kløft mellem hende og de andre elever. Ikke mindst Marianne. Men en dag rammes hun af lungebetændelse, og på sit sygeleje nægtes hun lægehjælp af priorinden, der håber på at se en lokal martyr eller i det mindste et mirakel. Igennem sine febertåger går det op for Johanne, at hun må tage stilling til, hvor langt hun vil gå i sin gudsfrygtighed.
Med "Nonnebørn" viser Cæcilia Holbek Trier os et så personligt erindringsunivers, at en præ-Barbara Nils Malmros må rinde én i hu. Det er en film med noget på hjerte. Alene historien er så befriende original i forhold til så meget andet, der tegner dansk film i disse år. Her er ikke det, der minder om kriminalitet og fysisk vold. Til gengæld er der en fortættet stemning af frygt og psykisk vold i stort set hvert eneste billede i filmen. Skal man forsøge at genrerubricere den, består den af lige dele fængsels/fangelejrfilm og pubertetsfilm. "Broen over floden Kwai" meets "Kundskabens træ". Dette er naturligvis en tåbelig parallel, men det er blot for at illustrere, at "Nonnebørn" overskrider det uoverskridelige skel mellem ungdoms- og voksenfilm, mellem navlepilleri og mainstream.
Detaljekendskab
For Cæcilia Holbek Trier vil mere end at uddrive sine personlige djævle. I "Nonnebørn" stiller hun interessante problemer til skue, så som individets møde med systemet, og religionens kamp mod fornuften. Og instruktørens personlige indfaldsvinkel og førstehåndskendskab til detaljerne øger blot historiens troværdighed. Der er kælet meget for denne troværdighed. Udover historien er også kulisser og skuespil af høj kaliber, og Anthony Dod Mantles fotografering er både stemningsskabende og billedmæssigt smukt komponeret. Der er med andre ord ikke mange mislyde i denne veldrejede debut, blot kunne man måske ønske sig en mere forløsende slutning. En pointe, en grund til at slutte, snarere end den "såforsørennuerdenhistoriegodtnokhellerikkelængere"-slutning, den nu har fået.
Men der er al mulig grund til at lægge vejen forbi biografen og se et dansk kvalitetsprodukt.
"Kære Gud. Giv mig et tegn på, at du ikke eksisterer", siger pigen Johanne i filmens start og opsummerer allerede her det religiøse skisma, der er kernen i Johannes og "Nonnebørn"s historie. For Johanne er fra en ganske almindelig verdslig barndom dumpet hovedkulds ned i den fundamentalistisk katolske børneopdragelse, der håndfast udføres på nonneklosteret. Hendes forældre har af omstændighederne været tvungne til midlertidigt at overgive hende i nonnernes varetægt, og Johanne må sande, at det ikke er en feriekoloni, hun er kommet på. For pigerne dér er klosteret et sted, man er blevet sendt som straf eller som løsningen på forældrenes magtesløshed, og omgivelserne er da ved første øjekast heller ikke ulig et fængsel. De kan ikke forlade klosterets område, de får frataget deres private tøj, og deres breve til familien censureres.
Indbyrdes blandt pigerne er der en hakkeorden, og øverst i hierarkiet regerer Marianne, en ældre pige, der systematisk mobber de andre. For Johanne er det et chok. Hun har meget svært ved at forlige sig med nonnernes autoritære opdragelse og pigernes interne hierarki, og selv om hun gør en indsats for at passe ind, falder det hende meget svært. Især hendes manglende viden om de formelle ting omkring religionen gør hende til et let mål for omgivelsernes foragt. Efter et par eklatante fejltagelser må Johanne modtage elementær religionsundervisning med de alleryngste.
Hellig ild og febertåger
Men lige som det ser allersortest ud for hende, fanger katolicismen hendes interesse, og lidt efter lidt opflammes hun af den hellige ild. Det, der muligvis starter som en tilflugt mod hverdagens fortrædeligheder, udvikler sig til en oprigtig interesse - ja, nærmest et kald. Inden længe er Johanne så langt den "helligste" elev på klosterskolen, og selv den fjendtlige priorinde tør op og ser en potentiel helgen i hende. Men belønnes hun af nonnerne for sin dydighed, skaber blot en endnu dybere kløft mellem hende og de andre elever. Ikke mindst Marianne. Men en dag rammes hun af lungebetændelse, og på sit sygeleje nægtes hun lægehjælp af priorinden, der håber på at se en lokal martyr eller i det mindste et mirakel. Igennem sine febertåger går det op for Johanne, at hun må tage stilling til, hvor langt hun vil gå i sin gudsfrygtighed.
Med "Nonnebørn" viser Cæcilia Holbek Trier os et så personligt erindringsunivers, at en præ-Barbara Nils Malmros må rinde én i hu. Det er en film med noget på hjerte. Alene historien er så befriende original i forhold til så meget andet, der tegner dansk film i disse år. Her er ikke det, der minder om kriminalitet og fysisk vold. Til gengæld er der en fortættet stemning af frygt og psykisk vold i stort set hvert eneste billede i filmen. Skal man forsøge at genrerubricere den, består den af lige dele fængsels/fangelejrfilm og pubertetsfilm. "Broen over floden Kwai" meets "Kundskabens træ". Dette er naturligvis en tåbelig parallel, men det er blot for at illustrere, at "Nonnebørn" overskrider det uoverskridelige skel mellem ungdoms- og voksenfilm, mellem navlepilleri og mainstream.
Detaljekendskab
For Cæcilia Holbek Trier vil mere end at uddrive sine personlige djævle. I "Nonnebørn" stiller hun interessante problemer til skue, så som individets møde med systemet, og religionens kamp mod fornuften. Og instruktørens personlige indfaldsvinkel og førstehåndskendskab til detaljerne øger blot historiens troværdighed. Der er kælet meget for denne troværdighed. Udover historien er også kulisser og skuespil af høj kaliber, og Anthony Dod Mantles fotografering er både stemningsskabende og billedmæssigt smukt komponeret. Der er med andre ord ikke mange mislyde i denne veldrejede debut, blot kunne man måske ønske sig en mere forløsende slutning. En pointe, en grund til at slutte, snarere end den "såforsørennuerdenhistoriegodtnokhellerikkelængere"-slutning, den nu har fået.
Men der er al mulig grund til at lægge vejen forbi biografen og se et dansk kvalitetsprodukt.
19/11-2018