Sorgens År
5.0
Kristian Petris debutspillefilm "Sommeren" er et vedkommende og rørende studie af sorgens faser.
Lyset og havet efterlader ingen tvivl om, at vi befinder os på Skagen. Bølgerne slår roligt og med bemærkelsesværdig stædighed op på stranden. Solen står højt på himlen, og dens varme stråler kærtegner den unge kvinde og de to små drenge, som hygger sig i sandet. På hotelværelset lægger en lidt ældre kvinde, drengenes mor, sig til hvile. Stemningen er afslappet og kameraets langsomme tempo forvisser os om, at sommerferien er igang og at den ene dovne dag afløser den næste. Da bølgerne tiltager i styrke og det mørkner, ved vi at det i bogstaveligeste forstand trækker op. Kameraet dvæler længe ved drengen Melke og uden at et ord er sagt, kender vi den nært forestående ulykke.
Fire årstider
Ja, Melke drukner og på sin vis starter "Sommeren" først sin beretning hér. Alt går i stå og samtidig sættes himmel og hav i bevægelse. Torun, drengenes mor, er filmens hovedperson og i det følgende år gennemlever vi i afsnit, svarene til årstiderne, de faser i sorgen hun må igennem. Altoverskyggende er Toruns figur nu ikke, og børnenes far, Mikael, er vigtig som offer for Toruns ofte egocentrerede og grænsesøgende opførsel. I filmens start, lige efter ulykken, kontaktes Mikael på sit job i Sverige, og før han modtager nyheden får han med forbløffende afdæmpet symbolik en splint i fingeren. Den gæve nordjyske taxichauffør udtaler uvidende, at "her skal han nok få det rart". I filmens ånd forbliver Mikael tavs, og der er jo vitterlig heller ikke meget at sige om den sag. Dette er med andre ord den gennemgående stemning og ganske problematik i "Sommeren", som er Kristian Petri´s mesterlige debutspillefilm.
Petri's psykologiske indsigt er enorm, og måden hvorpå han graver sig ind bag facaden af den tragedie-ramte familie, holder tilskueren fuldstændig fangen. Tilbage i Sverige må livet nemlig fortsætte - også selvom ulykken har sat en lavine af frustationer, tanker og fortrængte problemer igang. Torun og Mikaels samlivsproblemer kommer op til overfladen, Torun og søsteren Ellens forhold bliver ikke mindre skyldbetynget efter ulykken. Og Torun skal virkelig langt ud, i øvrigt en af filmens stærkeste scener fra en snusket natklub med en suspekt ejer, med forkærlighed for selv at filme porno, før hun kan vende tilbage til både fornuften, livet og familien.
"Sommeren" er en stærk skildring, fortalt med klippefast ro. Lange kameraindstilninger og smygende panoreringer kæler for personer og rum. Vi kommer under huden på denne familie og får adgang til deres detaljeret beskrevne miljø. "Sommeren" er nok barsk, men den forløsende slutning giver tilskueren modet tilbage. En perle!
Lyset og havet efterlader ingen tvivl om, at vi befinder os på Skagen. Bølgerne slår roligt og med bemærkelsesværdig stædighed op på stranden. Solen står højt på himlen, og dens varme stråler kærtegner den unge kvinde og de to små drenge, som hygger sig i sandet. På hotelværelset lægger en lidt ældre kvinde, drengenes mor, sig til hvile. Stemningen er afslappet og kameraets langsomme tempo forvisser os om, at sommerferien er igang og at den ene dovne dag afløser den næste. Da bølgerne tiltager i styrke og det mørkner, ved vi at det i bogstaveligeste forstand trækker op. Kameraet dvæler længe ved drengen Melke og uden at et ord er sagt, kender vi den nært forestående ulykke.
Fire årstider
Ja, Melke drukner og på sin vis starter "Sommeren" først sin beretning hér. Alt går i stå og samtidig sættes himmel og hav i bevægelse. Torun, drengenes mor, er filmens hovedperson og i det følgende år gennemlever vi i afsnit, svarene til årstiderne, de faser i sorgen hun må igennem. Altoverskyggende er Toruns figur nu ikke, og børnenes far, Mikael, er vigtig som offer for Toruns ofte egocentrerede og grænsesøgende opførsel. I filmens start, lige efter ulykken, kontaktes Mikael på sit job i Sverige, og før han modtager nyheden får han med forbløffende afdæmpet symbolik en splint i fingeren. Den gæve nordjyske taxichauffør udtaler uvidende, at "her skal han nok få det rart". I filmens ånd forbliver Mikael tavs, og der er jo vitterlig heller ikke meget at sige om den sag. Dette er med andre ord den gennemgående stemning og ganske problematik i "Sommeren", som er Kristian Petri´s mesterlige debutspillefilm.
Petri's psykologiske indsigt er enorm, og måden hvorpå han graver sig ind bag facaden af den tragedie-ramte familie, holder tilskueren fuldstændig fangen. Tilbage i Sverige må livet nemlig fortsætte - også selvom ulykken har sat en lavine af frustationer, tanker og fortrængte problemer igang. Torun og Mikaels samlivsproblemer kommer op til overfladen, Torun og søsteren Ellens forhold bliver ikke mindre skyldbetynget efter ulykken. Og Torun skal virkelig langt ud, i øvrigt en af filmens stærkeste scener fra en snusket natklub med en suspekt ejer, med forkærlighed for selv at filme porno, før hun kan vende tilbage til både fornuften, livet og familien.
"Sommeren" er en stærk skildring, fortalt med klippefast ro. Lange kameraindstilninger og smygende panoreringer kæler for personer og rum. Vi kommer under huden på denne familie og får adgang til deres detaljeret beskrevne miljø. "Sommeren" er nok barsk, men den forløsende slutning giver tilskueren modet tilbage. En perle!
19/11-2018