Eventyrlig
4.0
Tag lidt "Manden der ville være konge", en anelse "Jaws", et par elementer fra "Aladdin", en lille brise af "Joe vs. the Vulcano" med et stænk af "Pocahontas" - så er du på "Vejen til El Dorado"
Vi er i Spanien i 1519. Der er kun 33 år til, at Columbus sejler ud i sit æg og opdager Amerika, men i 1519 er en anden stor opdagelsesrejsende på vej, nemlig Cortez (stemme af Ole Ernst) og hans lille flåde. Inde på kajen, hvor Cortez' både holder til, er de to gode venner Tulio (stemme af Kristian Boland) og Miguel (stemme af Timm Vladimir) i gang med endnu et trick for at tømme den måbende skare for pesetas. Men tricket bliver opdaget, og de to stikker af, gemmer sig i et par tønder, kun for at opdage, at de er landet på Cortez båd som blinde passagerer. Langt, langt ude på det åbne hav stikker vores to antihelte og Cortez' temmelig kvikke hest af i en lille robåd. Og lige da sulten og heden er ved at få bugt med den eventyrlystne trio, rammer de land. Til deres overraskelse er de landet på en plet, som med 100% nøjagtighed ligner skattekortet med vejen til El Dorado på, som de fik franarret et uskyldigt offer hjemme i Spanien.
Antihelte i spinat
Efter en hård tur gennem junglen finder de med en hel del held selveste El Dorado - byen af guld (og ikke et musikprogram fra 80'erne på DR), og af de legendariske Azteker-indianere modtages de som guder. Men Tulio, Miguel og hesten træder voldsomt i spinaten. Havde det ikke været for deres nye ven, den smukke Chel (stemme af Anne Oppenhagen Pagh), der hurtigt gennemskurer dem, var de sikkert endt i den sorte gryde. Byens tykke høvding Tannabok (stemme af Morten Staugaard) har problemer med medicinmanden Tzekel-Kan (stemme af Peter Zhelder), og begge udnytter de de to nye "guders" tilstedeværelse i en større sags tjeneste. Det store opgør lurer forude, og det samme gør Cortez og hans mænd, der jo blev berygtede for at slagte de sydamerikanske indianere.
Sangen om Oscar
Selvom der måske lånes lige vel meget fra "Manden, der ville være konge" (1975), så er "Vejen til El Dorado" en rigtig perle - det flotte slutresultat af de sidste ca. 80 års tegnefilmshistorie. Farverne er skarpe og lækre, ansigtsudtrykkene fantastiske, og så er der masser af god og kvik lag-på-lag humor til alle aldre. Men når man snakker store tegnefilm, snakker man også store musicalnumre. En disciplin, der i den grad blev op- og fremhævet efter Elton John og Tim Rice' glansnummer "Can You Feel the Love Tonight" fra "Løvernes Konge", der med sin iørefaldende melodi og tekst modtog Oscars og andre store priser rundt omkring i verdenen i 1995.
Nu har overtegnede aldrig været begejstret for hverken musicals på scene eller i tegnefilm, og da slet ikke i "Vejen til El Dorado". Bevares, Bamse synger sine 4-5 numre flot, men for pokker, hvor er det dog tåkrummende at lægge øre til endnu en sang og endnu en musikvideo-collage om kærlighed og fred på jord. Det ødelægger fuldkommen flowet, og så er sangene slet ikke så catchy og inkorporerede som i "Løvernes Konge". Men det er jo kun en lille anke og i øvrigt en vigtig del af filmens markedsføring og omsætning. Når alt kommer til alt, så placerer "Vejen til El Dorado" sig i den øverste tegnefilmstop og kan det samme og mere til som film fra mere etablerede tegnefilmsselskaber.
Skal der hives et par lette point hjem til børnefamilien, så smut ind og se filmen - det er sådan nogle oplevelser, der gør det værd at være barn.
Vi er i Spanien i 1519. Der er kun 33 år til, at Columbus sejler ud i sit æg og opdager Amerika, men i 1519 er en anden stor opdagelsesrejsende på vej, nemlig Cortez (stemme af Ole Ernst) og hans lille flåde. Inde på kajen, hvor Cortez' både holder til, er de to gode venner Tulio (stemme af Kristian Boland) og Miguel (stemme af Timm Vladimir) i gang med endnu et trick for at tømme den måbende skare for pesetas. Men tricket bliver opdaget, og de to stikker af, gemmer sig i et par tønder, kun for at opdage, at de er landet på Cortez båd som blinde passagerer. Langt, langt ude på det åbne hav stikker vores to antihelte og Cortez' temmelig kvikke hest af i en lille robåd. Og lige da sulten og heden er ved at få bugt med den eventyrlystne trio, rammer de land. Til deres overraskelse er de landet på en plet, som med 100% nøjagtighed ligner skattekortet med vejen til El Dorado på, som de fik franarret et uskyldigt offer hjemme i Spanien.
Antihelte i spinat
Efter en hård tur gennem junglen finder de med en hel del held selveste El Dorado - byen af guld (og ikke et musikprogram fra 80'erne på DR), og af de legendariske Azteker-indianere modtages de som guder. Men Tulio, Miguel og hesten træder voldsomt i spinaten. Havde det ikke været for deres nye ven, den smukke Chel (stemme af Anne Oppenhagen Pagh), der hurtigt gennemskurer dem, var de sikkert endt i den sorte gryde. Byens tykke høvding Tannabok (stemme af Morten Staugaard) har problemer med medicinmanden Tzekel-Kan (stemme af Peter Zhelder), og begge udnytter de de to nye "guders" tilstedeværelse i en større sags tjeneste. Det store opgør lurer forude, og det samme gør Cortez og hans mænd, der jo blev berygtede for at slagte de sydamerikanske indianere.
Sangen om Oscar
Selvom der måske lånes lige vel meget fra "Manden, der ville være konge" (1975), så er "Vejen til El Dorado" en rigtig perle - det flotte slutresultat af de sidste ca. 80 års tegnefilmshistorie. Farverne er skarpe og lækre, ansigtsudtrykkene fantastiske, og så er der masser af god og kvik lag-på-lag humor til alle aldre. Men når man snakker store tegnefilm, snakker man også store musicalnumre. En disciplin, der i den grad blev op- og fremhævet efter Elton John og Tim Rice' glansnummer "Can You Feel the Love Tonight" fra "Løvernes Konge", der med sin iørefaldende melodi og tekst modtog Oscars og andre store priser rundt omkring i verdenen i 1995.
Nu har overtegnede aldrig været begejstret for hverken musicals på scene eller i tegnefilm, og da slet ikke i "Vejen til El Dorado". Bevares, Bamse synger sine 4-5 numre flot, men for pokker, hvor er det dog tåkrummende at lægge øre til endnu en sang og endnu en musikvideo-collage om kærlighed og fred på jord. Det ødelægger fuldkommen flowet, og så er sangene slet ikke så catchy og inkorporerede som i "Løvernes Konge". Men det er jo kun en lille anke og i øvrigt en vigtig del af filmens markedsføring og omsætning. Når alt kommer til alt, så placerer "Vejen til El Dorado" sig i den øverste tegnefilmstop og kan det samme og mere til som film fra mere etablerede tegnefilmsselskaber.
Skal der hives et par lette point hjem til børnefamilien, så smut ind og se filmen - det er sådan nogle oplevelser, der gør det værd at være barn.
19/11-2018
