Teaterhistorie med mere

4.0
Mike Leigh afsøger nye græsgange med noget så eksotisk som en film om makkerparret Gilbert & Sullivan og tilblivelsen af deres populæreste operette "Mikadoen". Fornøjelsen ved at se en af den engelske instruktørs film er dog stadig den samme

Det er nok de færreste, der havde forestillet sig, at Mike Leigh nogensinde ville lave et kostumedrama om to store operetteskikkelser i slutningen af 1800-tallets England. Væk er skildringerne af nutidige halvsølle eksistenser, og pist borte er de indebrændte småborgere med alvorlige kommunikationsproblemer. Leigh har foretaget et filmisk kæmpespring, men er landet sikkert med begge ben på jorden. Og der er en umiskendelig leighsk tone i filmens vittige dialog og den skarpe karaktertegning, der udmærker sig ved et beskedent, men præcist brug af antydninger.

Dynamisk duo
Forfatteren og iscenesætteren W. S. Gilbert og komponisten A. S. Sullivan arbejdede sammen siden begyndelsen af 1870'erne, og duoen er blandt andet ophavsmændene til "Piraterne fra Penzance". I 1884 kom der imidlertid kurrer på tråden efter en sløj modtagelse af stykket "Prinsesse Ida", og det er her ved et kunstnerisk dødvande, at filmen tager sin begyndelse. Foruden at portrættere to forskellige kunstneriske temperamenter, er det også intentionen at skildre en tidsperiode, hvor moderniteten trænger sig på i form af telefoner, ringeklokker og fyldepenne. Desuden spinder Leigh elegant et fint net af bipersoner, der alle har en professionel tilknytning til Savoy Teatret, hvor de fleste af Gilbert & Sullivans stykker blev opført. Ud fra disse farverige typer får publikum et muntert indblik i selvforståelsen og den professionelle stolthed hos skuespillere, medlemmer af koret og teaterskræddere.

Japansk for begyndere
Den altid brillante Jim Broadbent spiller Gilbert så betagende, at man interesseret lytter efter forfatterens mindste åndedrag, og den noget ukendte Allan Corduner er lige så eminent i rollen som Sulllivan. Det er den svagelige, men livsglade komponist, der først indser, at parret er begyndt at gentage sig selv, og han agter at skabe mere seriøse værker som operaer og symfonier. Gilbert er en alvorlig, sarkastisk og lidt utilnærmelige mandsperson, der på ingen måde finder det nødvendigt at forny den handlingsskabelon og det eventyrunivers, han efterhånden har udviklet. Derfor er der optræk til den helt store konflikt mellem de to mænd, men inden det kommer så vidt, får Gilberts kone (Lesley Manville) slæbt ham med til en japansk udstilling, der rusker op i hans bastante forestillingsverden. Det er her idéen til "Mikadoen" undfanges, og resten af filmen følger de forskellige faser af opsætningen frem til premieren.

"Topsy-Turvy" (et engelsk udtryk for en omvendt verden, brugt om Gilberts eventyrunivers) er en opvisning af stort engageret spil, hvilket erfarne Leigh-skuespillere som Timothy Spall, Lesley Manville og Alison Steadman bidrager til. Filmen er en halvlang affære, især fordi instruktøren loyalt har valgt at give en række smagsprøver på Gilbert & Sullivans tekster og musik. Det skal dog ikke afholde et uinteresseret operapublikum i at se filmen. Det ville være at snyde sig selv for en stor oplevelse.
Topsy-Turvy