Jeg flyver med SAS næste gang!
3.0
Con Air er kompetent actionhåndværk - hamrende uoriginalt men alligevel underholdende, ikke mindst grundet Nicolas Cage som the very good guy og John Malkovich som the seriously bad guy
Alle der har prøvet at blaffe ved at der er nogle typer mennesker, man ikke bør tage mod et lift fra - det momentane ubehag ved at blive ude i den iskolde regn, kan være at fortrække frem for de oplevelser man kan få sammen med en trucker, der sidder og nynner "Din mund siger nej men dine øjne siger ja", mens du stiger op i trucken ...
På samme vis kan det være en rigtig dårlig ide at flyve med "Con Air" - ikke det danske charterselskab med de gigantiske og velsmagende catering-retter - men U.S. Marshalls flyselskab, der transporterer fanger mellem fængsler, retsale, etc. Selv de mest drukfældige, sexgale og højtråbende charterturister virker som velopdragne koranskoleelever i sammenligning med de passagerer der flyver med "Con Air". Og for lige at give skruen et ekstra vrid, så er der en helt specielt afgang med "Con Air": overflytningen af nogle af USA's farligste fanger til et nyt super-sikret fængsel - blandt passagererne finder man ikke kun almindelige mordere og voldtægtsmænd, de fleste af dem kan sætte ordet "masse-" foran deres titel.
Hjem til familien?
På denne særlige afgang er der dog også et enkelt anstændigt menneske mellem passagererne: Cameron Poe (Nicolas Cage), just løsladt efter at have afsonet otte år for at dræbe et dumt svin, der generede Poe's gravide hustru - nu er Poe på vej hjem til Louisiana for at gense sin hustru, og en datter han kun kender fra billeder og barnetegninger. Men undertiden skal man ikke vælge den umiddelbart hurtigste vej mellem to punkter...
For selvfølgelig kommer der en masse forhindringer i vejen for Cameron Poe - de grimme passagerer har slet ikke lyst til at flytte til det nye topmoderne og flugtsikre fængsel, næh de vil skam meget hellere til Sydamerika! Deres anfører er den ultraintelligente og superpsykotiske Cyrus "The Virus" Grissom (John Malkovich), en mand hvis eneste chance for nogensinde at blive fri - er flugt - og han dræber med glæde alle, der står i vejen for ham.
Frihed for enhver pris?
Cameron Poe får faktisk en chance for at stikke af fra det kaprede fly, men han er for godt et menneske til at efterlade to uskyldige ofre ombord i flyet: en sukkersyg medfange og en kvindelig fangevogter, som en voldtægtsmand viser alt for nærgående interesse. Så Poe vælger at tage kampen op mod den overvældende overmagt og via diverse store eksplosioner, skuddueller og cirkelspark, går det sådan nogenlunde som det plejer i denne slags film, men af hensyn til evt. nytilkomne til actiongenren vil jeg ikke afsløre mere her.
Fart, tempo og gode typer
Som man måske kan gennemskue af ovenstående beskrivelse er "Con Air" ikke just original, den kan faktisk med lidt ond vilje kaldes et kompetent plagiat på "Die Hard", helt ned til detaljer som hovedpersonens enlige allierede udenfor højhuset/flyet, der desperat prøver at overbevise sine overordnede om at McClane/Poe er en good guy. Men dette kan på den anden side ligeledes siges om en stor del af de øvrige actionfilm, der laves hvert år - aktiongenren handler ganske enkelt ikke om original handlinger, men derimod om hvor opfindsomt, underholdende og virtuost man kan pakke klicheen ind.
Efter denne målestok er "Con Air" faktisk en ganske glimrende film: der er masser af spektakulære eksplosioner, kvikke replikker og usympatiske, men alligevel fascinerende, bad guys - det kræver virkelig en helt som Bruce Willis... undskyld - Nicolas Cage - at matche skurke som John Malkovich, Ving Rhames og ikke mindst Steve Buscemi i udstråling (Buscemi er foruroligende sympatisk selvom han spiller en fuldkommen vanvittig massemorder, som selv de værste rødder er nervøse ved at være i nærheden af).
Ligesom med "Die Hard" skal man ikke gå ind og se "Con Air" og forvente at opleve stor filmkunst, men som tjubang-underholdning for drengerøve er den en ganske udmærket investering.
Alle der har prøvet at blaffe ved at der er nogle typer mennesker, man ikke bør tage mod et lift fra - det momentane ubehag ved at blive ude i den iskolde regn, kan være at fortrække frem for de oplevelser man kan få sammen med en trucker, der sidder og nynner "Din mund siger nej men dine øjne siger ja", mens du stiger op i trucken ...
På samme vis kan det være en rigtig dårlig ide at flyve med "Con Air" - ikke det danske charterselskab med de gigantiske og velsmagende catering-retter - men U.S. Marshalls flyselskab, der transporterer fanger mellem fængsler, retsale, etc. Selv de mest drukfældige, sexgale og højtråbende charterturister virker som velopdragne koranskoleelever i sammenligning med de passagerer der flyver med "Con Air". Og for lige at give skruen et ekstra vrid, så er der en helt specielt afgang med "Con Air": overflytningen af nogle af USA's farligste fanger til et nyt super-sikret fængsel - blandt passagererne finder man ikke kun almindelige mordere og voldtægtsmænd, de fleste af dem kan sætte ordet "masse-" foran deres titel.
Hjem til familien?
På denne særlige afgang er der dog også et enkelt anstændigt menneske mellem passagererne: Cameron Poe (Nicolas Cage), just løsladt efter at have afsonet otte år for at dræbe et dumt svin, der generede Poe's gravide hustru - nu er Poe på vej hjem til Louisiana for at gense sin hustru, og en datter han kun kender fra billeder og barnetegninger. Men undertiden skal man ikke vælge den umiddelbart hurtigste vej mellem to punkter...
For selvfølgelig kommer der en masse forhindringer i vejen for Cameron Poe - de grimme passagerer har slet ikke lyst til at flytte til det nye topmoderne og flugtsikre fængsel, næh de vil skam meget hellere til Sydamerika! Deres anfører er den ultraintelligente og superpsykotiske Cyrus "The Virus" Grissom (John Malkovich), en mand hvis eneste chance for nogensinde at blive fri - er flugt - og han dræber med glæde alle, der står i vejen for ham.
Frihed for enhver pris?
Cameron Poe får faktisk en chance for at stikke af fra det kaprede fly, men han er for godt et menneske til at efterlade to uskyldige ofre ombord i flyet: en sukkersyg medfange og en kvindelig fangevogter, som en voldtægtsmand viser alt for nærgående interesse. Så Poe vælger at tage kampen op mod den overvældende overmagt og via diverse store eksplosioner, skuddueller og cirkelspark, går det sådan nogenlunde som det plejer i denne slags film, men af hensyn til evt. nytilkomne til actiongenren vil jeg ikke afsløre mere her.
Fart, tempo og gode typer
Som man måske kan gennemskue af ovenstående beskrivelse er "Con Air" ikke just original, den kan faktisk med lidt ond vilje kaldes et kompetent plagiat på "Die Hard", helt ned til detaljer som hovedpersonens enlige allierede udenfor højhuset/flyet, der desperat prøver at overbevise sine overordnede om at McClane/Poe er en good guy. Men dette kan på den anden side ligeledes siges om en stor del af de øvrige actionfilm, der laves hvert år - aktiongenren handler ganske enkelt ikke om original handlinger, men derimod om hvor opfindsomt, underholdende og virtuost man kan pakke klicheen ind.
Efter denne målestok er "Con Air" faktisk en ganske glimrende film: der er masser af spektakulære eksplosioner, kvikke replikker og usympatiske, men alligevel fascinerende, bad guys - det kræver virkelig en helt som Bruce Willis... undskyld - Nicolas Cage - at matche skurke som John Malkovich, Ving Rhames og ikke mindst Steve Buscemi i udstråling (Buscemi er foruroligende sympatisk selvom han spiller en fuldkommen vanvittig massemorder, som selv de værste rødder er nervøse ved at være i nærheden af).
Ligesom med "Die Hard" skal man ikke gå ind og se "Con Air" og forvente at opleve stor filmkunst, men som tjubang-underholdning for drengerøve er den en ganske udmærket investering.
19/11-2018
