Kølig og indiskutabel perfektionisme
3.0
Der er ikke mange fingre at sætte på Andrew Davis' nye bud på Alfred Hitchcocks klassiske thriller "Dial M For Murder". Måske det ville have klædt "Det perfekte mord" med et par af Davis' nussede fingeraftryk på den spejlblanke overflade?
Vi befinder os absolut på tinderne af New Yorks sociale overklasse. Michael Douglas er en overlevende yuppie med en dårende dejlig Gwyneth Paltrow som sin unge, næsten uskyldige trofæ-kone. Næsten uskyldig, fordi de eneste to grunde til at hun boller udenom er, at Douglas er en kold kyniker, og at hun faktisk er forelsket i sin elsker, den følsomme kunstner-boheme David Shaw (Viggo Mortensen).
Desværre for Gwynnie-pigen er det et temmelig skrupelløst selskab, hun er havnet i. Tilsyneladende vil hverken Michael eller Viggo gå af vejen for at standse hendes rene hjertes slag, hvis det betyder, at de kan score en ekstra skilling. Så Michael køber Viggo til at fingere et indbrud og "komme til" at dræbe den utro, men troskyldige hustru en aften, hvor husbonden selv er ude at more sig med drengene. Men både Viggo og Gwyn har et par overraskelser gemt i ærmerne, så det perfekte mord, Michael havde planlagt, bliver ikke så lidt mere kompliceret end som så.
Smart og glat
Plottet i "Det perfekte mord" er tydeligvis - og angiveligt - inspireret af Hitchcocks "Dial M For Murder", men også mere forgrenet, ind- og udviklet. Det er sine steder ganske interessant: Lejemorder-idéen er mere underfundig i Davis' udgave, og det er lige før, han begynder at interessere sig for Viggos sært fordrejede psykologi. Desværre er der lige 117 andre uventede drejninger i handlingen, der skal afvikles på samme tid, så nu er der ikke mere tid til persontegningen. Og hvis bare penthouse-lejligheden er luksuriøs nok, sex-secenerne er klinisk-lækre nok, og Viggo har den der klat maling siddende lige præcist fotogent nok, så er der sikkert ikke nogen, der gør indvendinger.
Kriminalintrigen i "Det perfekte mord" er afprøvet før og fejler ikke noget. Spænding, suspense og overraskelser holder energien oppe, mens det hele ser mere og mere sort ud for Gwynnie. Der spilles fint over hele linien, så hvorfor er jeg alligevel ikke helt tilfreds? Fordi Davis ikke har taget fat om de menneskelige figurer - de to mænd er hjerteløse, og pigen er bare en dukke, de er hjerteløse mod. Længere er den ikke for ham. Spillerne gør virkelig, hvad de kan, men de kæmper mod en instruktør, der vil se afvikling, afviklig, afvikling. Han vil give sin film den perfekte overflade. Det er tæt på at lykkes, men - den perfekte overflade krakelerer altid, og så kan man altså se, hvad der er nedenunder. I dette tilfælde: masser af teknisk kunnen og intet hjerte.
Vi befinder os absolut på tinderne af New Yorks sociale overklasse. Michael Douglas er en overlevende yuppie med en dårende dejlig Gwyneth Paltrow som sin unge, næsten uskyldige trofæ-kone. Næsten uskyldig, fordi de eneste to grunde til at hun boller udenom er, at Douglas er en kold kyniker, og at hun faktisk er forelsket i sin elsker, den følsomme kunstner-boheme David Shaw (Viggo Mortensen).
Desværre for Gwynnie-pigen er det et temmelig skrupelløst selskab, hun er havnet i. Tilsyneladende vil hverken Michael eller Viggo gå af vejen for at standse hendes rene hjertes slag, hvis det betyder, at de kan score en ekstra skilling. Så Michael køber Viggo til at fingere et indbrud og "komme til" at dræbe den utro, men troskyldige hustru en aften, hvor husbonden selv er ude at more sig med drengene. Men både Viggo og Gwyn har et par overraskelser gemt i ærmerne, så det perfekte mord, Michael havde planlagt, bliver ikke så lidt mere kompliceret end som så.
Smart og glat
Plottet i "Det perfekte mord" er tydeligvis - og angiveligt - inspireret af Hitchcocks "Dial M For Murder", men også mere forgrenet, ind- og udviklet. Det er sine steder ganske interessant: Lejemorder-idéen er mere underfundig i Davis' udgave, og det er lige før, han begynder at interessere sig for Viggos sært fordrejede psykologi. Desværre er der lige 117 andre uventede drejninger i handlingen, der skal afvikles på samme tid, så nu er der ikke mere tid til persontegningen. Og hvis bare penthouse-lejligheden er luksuriøs nok, sex-secenerne er klinisk-lækre nok, og Viggo har den der klat maling siddende lige præcist fotogent nok, så er der sikkert ikke nogen, der gør indvendinger.
Kriminalintrigen i "Det perfekte mord" er afprøvet før og fejler ikke noget. Spænding, suspense og overraskelser holder energien oppe, mens det hele ser mere og mere sort ud for Gwynnie. Der spilles fint over hele linien, så hvorfor er jeg alligevel ikke helt tilfreds? Fordi Davis ikke har taget fat om de menneskelige figurer - de to mænd er hjerteløse, og pigen er bare en dukke, de er hjerteløse mod. Længere er den ikke for ham. Spillerne gør virkelig, hvad de kan, men de kæmper mod en instruktør, der vil se afvikling, afviklig, afvikling. Han vil give sin film den perfekte overflade. Det er tæt på at lykkes, men - den perfekte overflade krakelerer altid, og så kan man altså se, hvad der er nedenunder. I dette tilfælde: masser af teknisk kunnen og intet hjerte.
19/11-2018
