Sådan!
4.0
Det vigtigste argument for at slå et smut omkring Planetariet indeholder både dansk know how og danske kroner: Det er filmen "3D Mania", og lad os straks besvare spørgsmålet, om det virker: Ja - saftsusendemig! Wow!!
"3D Mania" handler om en professor (Stuart Pankin), der i sit Jules Verne lignende laboratorium pusler med sin Real-O-Vision maskine. Når maskinen sættes i gang, er det meningen, at den uden lærred skal vise Elvira (Cassandra Peterson), en syngende vamp af en kvinde, og det tætteste, man kommer på en egentlig skurk. Men maskinen går som oftest i stykker, og mens professoren prøver at fixe den, sætte han sin flyvende og talende robot Max (stemme af Pankin) til at fortælle os (film)historien om 3D, - rigt illustreret med klip. Undervejs får vi publikummer nogle ordentlige rutsjebaneture, hvor der virkeligt spilles med 3D-musklerne. Aldrig har 3D film været så....3D.
Godt tænkt
Det er klogt, at Planetariet promoverer deres film overfor pressen på samme måde som de almindelige spillefilmsdistributører gør det. Det betyder, at den populærvidenskabelige aura, der har hvilet over filmudbudet, er blevet støvet af - og at vi publikummer har fundet ud af, at man sagtens kan lære, imens man underholdes. Det er "3D Mania" et glimrende eksempel på. Selvom filmen kun varer 40 minutter, så er det 40 meget fortættede minutter, hvor der hele tiden sker noget. Havde filmen været meget længere, ville man blive væsentligt mere træt i hjernen af brillerne og de mange anderledes inputs.
En stor del af filmen handler om at perspektivere rummet med for-, mellem- og baggrunde, og heldigvis forfalder filmen ikke til kun at kaste ting i hovederne på os. Og når den gør det, opstår "duk-sig" effekten - uanset, om man vil det eller ej. Det er for fedt. "3D Mania" er klart den mest interessante filmoplevelse på Planetariets repertoire gennem alle tider.
"3D Mania" handler om en professor (Stuart Pankin), der i sit Jules Verne lignende laboratorium pusler med sin Real-O-Vision maskine. Når maskinen sættes i gang, er det meningen, at den uden lærred skal vise Elvira (Cassandra Peterson), en syngende vamp af en kvinde, og det tætteste, man kommer på en egentlig skurk. Men maskinen går som oftest i stykker, og mens professoren prøver at fixe den, sætte han sin flyvende og talende robot Max (stemme af Pankin) til at fortælle os (film)historien om 3D, - rigt illustreret med klip. Undervejs får vi publikummer nogle ordentlige rutsjebaneture, hvor der virkeligt spilles med 3D-musklerne. Aldrig har 3D film været så....3D.
Godt tænkt
Det er klogt, at Planetariet promoverer deres film overfor pressen på samme måde som de almindelige spillefilmsdistributører gør det. Det betyder, at den populærvidenskabelige aura, der har hvilet over filmudbudet, er blevet støvet af - og at vi publikummer har fundet ud af, at man sagtens kan lære, imens man underholdes. Det er "3D Mania" et glimrende eksempel på. Selvom filmen kun varer 40 minutter, så er det 40 meget fortættede minutter, hvor der hele tiden sker noget. Havde filmen været meget længere, ville man blive væsentligt mere træt i hjernen af brillerne og de mange anderledes inputs.
En stor del af filmen handler om at perspektivere rummet med for-, mellem- og baggrunde, og heldigvis forfalder filmen ikke til kun at kaste ting i hovederne på os. Og når den gør det, opstår "duk-sig" effekten - uanset, om man vil det eller ej. Det er for fedt. "3D Mania" er klart den mest interessante filmoplevelse på Planetariets repertoire gennem alle tider.
19/11-2018
