I FN's hemmelige tjeneste
1.0
FN's hemmelige operationer for verdensfreden danner baggrund for Wesley Snipes' seneste eskapader som actionhelt
Det måtte vel komme før eller siden. Efter Hollywood havde kastet lys over alle de lyssky affærer, der foregår i CIA, FBI, NSA, KGB med flere, var det vel kun naturligt, at turen kom til FN. FN er jo, som vi alle ved, det forum, hvori verdens lande samarbejder om fred i vor tid, men hvad vi ikke vidste var, at bag den parlamentariske kulisse er der et skyggespil igang, som på en noget uortodoks måde arbejder for den gode sag.
Navnet er Shaw - Neil Shaw
Neil Shaw (Wesley Snipes) er således ude i embeds medfør i starten af "Art of War", hvor han lige sørger for, at der kommer gang i fredsforhandlingerne mellem Nord- og Sydkorea med en lille hurtig afpresningsoperation. I en skønsom blanding af "Mission: Impossible" og en 6-7 James Bond-film sniger Shaw sig ind til en nytårsfest i en penthouse lejlighed, hvor han iført sin listige forklædning (læs: briller) og med det nyeste hi-tech udstyr får optaget kompromitterende billeder af en højtstående militærmand. Efter endt mission får han så lige talt med Asiens største mediemogul, inden hans forklædning bliver afsløret og han på ægte Snipes manér basker bad guys på sin vej ud til balkonen, hvorfra han laver et Jackie Chan stunt ned på gadeplan.
Godt hjemme igen og vel ovre sit ubetydelige skudsår i skulderen bliver Shaw sammen med sin lille tomandsgruppe sat til at overvåge forhandlingerne omkring en ny samhandelsaftale mellem USA og Kina. Under en officiel middag bliver Kinas ambassadør pludselig skudt, og da Shaws kollega Bly (Michael Biehn) ligeledes bliver skudt i den efterfølgende jagt på gerningsmanden, finder Shaw sig pludselig fanget i et farligt dobbeltspil, hvor det ikke er lige til at skelne ven fra fjende.
God lærdom - dårlig elev
Filmens titel er hentet fra en mere end 2500 år gammel bog af en asiatisk general ved navn Sun Tsu, der handler om, hvordan man kan vinde en krig ved hjælp af list og snilde alene og altså helt uden at slås. Den bog er Wesley Snipes åbenbart meget betaget af, for han læste den også i "Passager 57", men man kan nok sætte spørgsmålstegn ved, om han forstår den. I hvert fald bruger hans karakter i "Art of War" - og for den sags skyld i "Passager 57" - mere tid på at skyde og slås end på at udtænke listige planer, og det er netop et af problemerne ved disse film. Wesley vil meget gerne være en tænkende actionhelt, men de film, han vælger at medvirke i, bygger sjældent på de mest intelligente manuskripter, og "Art of War" er ingen undtagelse.
Den kvindelige hovedrolle siger på et tidspunkt i filmen til Shaw: "Grunden til, at du ikke fortæller mig, hvad der foregår, er, at du simpelthen ikke aner det!", og det er den væsentligste årsag til filmens fiasko. For man sidder og venter og venter, mens Shaw forgæves forsøger at finde hoved og hale i det ellers åbenlyse plot, og der er ingen tvivl om, at han ville have dumpet til den store Sun Tsu eksamen.
FN er ikke sexet
Og så er der problemet med FN. Mens man velvilligt tror på, at CIA og FBI kan finde på alverdens ting, er det knap så troværdigt for FN's vedkommende, og det er desuden slet ikke en sexet nok institution til at gøre sådan en idé spændende. Det næste bliver vel, at vi skal se en konspirationsthriller om FCK's gale bolddreng, der putter alt andet end luft i boldene. Eller det viser sig måske, at Michael Stipe fra REM er en russisk overløber. Eller hvad med om Wesley næste gang satte sig for at løse mordgåden om den gale kafferister fra BKI. Eller han kunne spille JFK i histo... [Så er det nok! Red.]
Det måtte vel komme før eller siden. Efter Hollywood havde kastet lys over alle de lyssky affærer, der foregår i CIA, FBI, NSA, KGB med flere, var det vel kun naturligt, at turen kom til FN. FN er jo, som vi alle ved, det forum, hvori verdens lande samarbejder om fred i vor tid, men hvad vi ikke vidste var, at bag den parlamentariske kulisse er der et skyggespil igang, som på en noget uortodoks måde arbejder for den gode sag.
Navnet er Shaw - Neil Shaw
Neil Shaw (Wesley Snipes) er således ude i embeds medfør i starten af "Art of War", hvor han lige sørger for, at der kommer gang i fredsforhandlingerne mellem Nord- og Sydkorea med en lille hurtig afpresningsoperation. I en skønsom blanding af "Mission: Impossible" og en 6-7 James Bond-film sniger Shaw sig ind til en nytårsfest i en penthouse lejlighed, hvor han iført sin listige forklædning (læs: briller) og med det nyeste hi-tech udstyr får optaget kompromitterende billeder af en højtstående militærmand. Efter endt mission får han så lige talt med Asiens største mediemogul, inden hans forklædning bliver afsløret og han på ægte Snipes manér basker bad guys på sin vej ud til balkonen, hvorfra han laver et Jackie Chan stunt ned på gadeplan.
Godt hjemme igen og vel ovre sit ubetydelige skudsår i skulderen bliver Shaw sammen med sin lille tomandsgruppe sat til at overvåge forhandlingerne omkring en ny samhandelsaftale mellem USA og Kina. Under en officiel middag bliver Kinas ambassadør pludselig skudt, og da Shaws kollega Bly (Michael Biehn) ligeledes bliver skudt i den efterfølgende jagt på gerningsmanden, finder Shaw sig pludselig fanget i et farligt dobbeltspil, hvor det ikke er lige til at skelne ven fra fjende.
God lærdom - dårlig elev
Filmens titel er hentet fra en mere end 2500 år gammel bog af en asiatisk general ved navn Sun Tsu, der handler om, hvordan man kan vinde en krig ved hjælp af list og snilde alene og altså helt uden at slås. Den bog er Wesley Snipes åbenbart meget betaget af, for han læste den også i "Passager 57", men man kan nok sætte spørgsmålstegn ved, om han forstår den. I hvert fald bruger hans karakter i "Art of War" - og for den sags skyld i "Passager 57" - mere tid på at skyde og slås end på at udtænke listige planer, og det er netop et af problemerne ved disse film. Wesley vil meget gerne være en tænkende actionhelt, men de film, han vælger at medvirke i, bygger sjældent på de mest intelligente manuskripter, og "Art of War" er ingen undtagelse.
Den kvindelige hovedrolle siger på et tidspunkt i filmen til Shaw: "Grunden til, at du ikke fortæller mig, hvad der foregår, er, at du simpelthen ikke aner det!", og det er den væsentligste årsag til filmens fiasko. For man sidder og venter og venter, mens Shaw forgæves forsøger at finde hoved og hale i det ellers åbenlyse plot, og der er ingen tvivl om, at han ville have dumpet til den store Sun Tsu eksamen.
FN er ikke sexet
Og så er der problemet med FN. Mens man velvilligt tror på, at CIA og FBI kan finde på alverdens ting, er det knap så troværdigt for FN's vedkommende, og det er desuden slet ikke en sexet nok institution til at gøre sådan en idé spændende. Det næste bliver vel, at vi skal se en konspirationsthriller om FCK's gale bolddreng, der putter alt andet end luft i boldene. Eller det viser sig måske, at Michael Stipe fra REM er en russisk overløber. Eller hvad med om Wesley næste gang satte sig for at løse mordgåden om den gale kafferister fra BKI. Eller han kunne spille JFK i histo... [Så er det nok! Red.]
19/11-2018
