Flot tomhed
3.0
At se "Happy Together" er som at spise lagkage. Det smager godt, selv om man godt ved, der ikke er noget i det. Og så får man lyst til noget andet efter en halv time.
"Happy Together" er en æstetisk tour de force ligesom de to andre Wong Kar-wai-film der har været vist i Danmark, "Chunking Express" og "Fallen Angels". Filmen er propfuldt med meget flotte billeder, lækkert lys og fede klip - instruktørens fotograf Christopher Doyle (som også fotograferede de to forgående film) er en visuel mester, som forstår at sætte teknisk kunnen bag de visuelle ideer. Ideerne står i kø for at blive afprøvet, og det bliver de også. Her er stop motion-effekter blandet med almindelig motion i det samme billede, fast motion, centerlinjeoverspring, klassisk underlægningsmusik blandet med tango og rock. Det er lækkert at se på, men irriterende i længden. For filmen har ikke meget mere at byde på.
Tynd historie
Lige som "Chunking Express" og "Fallen Angels" er "Happy Together" et teknisk mesterstykke, hvor ideerne vælter over lærredet uden en egentlig sammenhængende æstetisk stil. Men det der gjorde de to første film bemærkelsesværdige og til noget specielt var, at de havde to historier, som aldrig blev koblet sammen. Nogle mente at der blev afprøvet helt nye og overrumplende fortælletekniske greb, mens andre mente at det var sjusket og musikvideoagtigt ikke at have en ordentlig sammenhængende historie at fortælle. Men der fandtes dog en mening om det. "Happy Together" har ikke to separate historier, men en helt normal kontinuerlig og sammenhængende handling. Desværre er den papirtynd og holdes kun oppe af de flotte billeder.
Hongkong-bøsser i Argentina
Filmen handler om Lai Yiu-Fai og Ho Po-Wing som er af hankøn og kærester. De er fra Hongkong og er taget til Argentina for at se et vandfald som er afbildedet på en lampe. Undervejs på deres rejse gennem landet bliver de uvenner og skilles. Fai får arbejde i Buenos Aires og trods kærestesorgerne får han banket en tålelig tilværelse op, indtil han bliver opsøgt af Po-Wing. Kæresten tjener derimod til dagen og vejen som trækkerdreng. Den tilværelse kan Fai ikke kapere, men da Po-Wing bliver banket af en kunde, tager Fai sig dog af sin gamle flamme. Men der bliver ikke noget hankypanky for gammelt venskabs skyld. Fai har sin stolthed.
De to mænds tilværelser splittes mere og mere, hvor Fai kommer ovenpå, mens Po-Wing går i hundene, og det er det. Mere er der ikke i den historie. Og det er jo set før. Det eneste nye er, at der er tale om et kærlighedsforhold mellem mænd, og det er jo heller ikke engang særlig nyt. Så hvis ikke filmen var så flot at kigge på med de sort/hvide billeder blandet med farvefilm og den klippemæssige overlegenhed ville det virkelig være en ørkenvandring at være med til. Det visuelle er det bærende i "Happy Together", og det er flot, selv om der ikke er tale om nogen stringent stil i gammeldags forstand - snarere en blanding af alt det, der ser godt ud.
Render man rundt med en musikfotograf i maven er "Happy Together" et orgie af inspiration, mens vi andre må vente til næste biograftur med at få en bedre og mere helstøbt film.
"Happy Together" er en æstetisk tour de force ligesom de to andre Wong Kar-wai-film der har været vist i Danmark, "Chunking Express" og "Fallen Angels". Filmen er propfuldt med meget flotte billeder, lækkert lys og fede klip - instruktørens fotograf Christopher Doyle (som også fotograferede de to forgående film) er en visuel mester, som forstår at sætte teknisk kunnen bag de visuelle ideer. Ideerne står i kø for at blive afprøvet, og det bliver de også. Her er stop motion-effekter blandet med almindelig motion i det samme billede, fast motion, centerlinjeoverspring, klassisk underlægningsmusik blandet med tango og rock. Det er lækkert at se på, men irriterende i længden. For filmen har ikke meget mere at byde på.
Tynd historie
Lige som "Chunking Express" og "Fallen Angels" er "Happy Together" et teknisk mesterstykke, hvor ideerne vælter over lærredet uden en egentlig sammenhængende æstetisk stil. Men det der gjorde de to første film bemærkelsesværdige og til noget specielt var, at de havde to historier, som aldrig blev koblet sammen. Nogle mente at der blev afprøvet helt nye og overrumplende fortælletekniske greb, mens andre mente at det var sjusket og musikvideoagtigt ikke at have en ordentlig sammenhængende historie at fortælle. Men der fandtes dog en mening om det. "Happy Together" har ikke to separate historier, men en helt normal kontinuerlig og sammenhængende handling. Desværre er den papirtynd og holdes kun oppe af de flotte billeder.
Hongkong-bøsser i Argentina
Filmen handler om Lai Yiu-Fai og Ho Po-Wing som er af hankøn og kærester. De er fra Hongkong og er taget til Argentina for at se et vandfald som er afbildedet på en lampe. Undervejs på deres rejse gennem landet bliver de uvenner og skilles. Fai får arbejde i Buenos Aires og trods kærestesorgerne får han banket en tålelig tilværelse op, indtil han bliver opsøgt af Po-Wing. Kæresten tjener derimod til dagen og vejen som trækkerdreng. Den tilværelse kan Fai ikke kapere, men da Po-Wing bliver banket af en kunde, tager Fai sig dog af sin gamle flamme. Men der bliver ikke noget hankypanky for gammelt venskabs skyld. Fai har sin stolthed.
De to mænds tilværelser splittes mere og mere, hvor Fai kommer ovenpå, mens Po-Wing går i hundene, og det er det. Mere er der ikke i den historie. Og det er jo set før. Det eneste nye er, at der er tale om et kærlighedsforhold mellem mænd, og det er jo heller ikke engang særlig nyt. Så hvis ikke filmen var så flot at kigge på med de sort/hvide billeder blandet med farvefilm og den klippemæssige overlegenhed ville det virkelig være en ørkenvandring at være med til. Det visuelle er det bærende i "Happy Together", og det er flot, selv om der ikke er tale om nogen stringent stil i gammeldags forstand - snarere en blanding af alt det, der ser godt ud.
Render man rundt med en musikfotograf i maven er "Happy Together" et orgie af inspiration, mens vi andre må vente til næste biograftur med at få en bedre og mere helstøbt film.
19/11-2018
