Det sirupsdryppende bogstav
2.0
Sødsuppen er tyk i dette kærlighedsdrama fra 1600-tallets USA
Her er den så. Filmen hvor Gary Oldman ikke spiller sindsyg, excentrisk, kompliceret eller en, på anden måde, afvigende personlighed. I "Det flammende bogstav" spiller Gary Oldman den følsomme unge præst, Dimmesdale, som ikke kan holde fingrene fra underskønne Hester Prynne (Demi Moore) og som derfor kæmper en kamp mod 1600-tallets snævertsynede nybygger-Amerika.
"Det flammende bogstav" er en storslået katastrofe, med smukke, svulstige vue ud over landskabet. Plottet er et simpelt trekantsdrama med skiftende tredieperson. I begyndelsen kæmper det elskende par mod samfundet, tiden og moralen, men i løbet af filmen konkretiseres modstanderen til Hesters ægtemand (Robert Duvall), som alle troede var død og borte. Han vender imidlertid tilbage efter lang tids fangenskab hos indianerne, og der er dermed lagt ved på bålet til en storslået konfrontation.
Historien er særdeles forudsigelig med sin stærkt karikerede beskrivelse af godt og ondt, kærlighed og had. Filmens brug af symboler lader ingen i tvivl om, at vi har med store følelser at gøre. Hester og Dimmesdale elsker i mængder af såsæd, mens der, kluntet og uraffineret, krydsklippes til en tjenestepiges første sensuelle møde med opfindelsen 'badekar'. Lange slow-motion-sekvenser afløses af ekstreme, slørede close-ups. Mens John Barrys storslåede violiner filer løs ledes tankerne mod Barbara Cartlands lyserøde kærlighedsidealer. De tre hovedrolleindehavere kæmper tappert og yder trods alt gode præstationer. Synd at talent skal spildes på sentimental pladderromantik.
Her er den så. Filmen hvor Gary Oldman ikke spiller sindsyg, excentrisk, kompliceret eller en, på anden måde, afvigende personlighed. I "Det flammende bogstav" spiller Gary Oldman den følsomme unge præst, Dimmesdale, som ikke kan holde fingrene fra underskønne Hester Prynne (Demi Moore) og som derfor kæmper en kamp mod 1600-tallets snævertsynede nybygger-Amerika.
"Det flammende bogstav" er en storslået katastrofe, med smukke, svulstige vue ud over landskabet. Plottet er et simpelt trekantsdrama med skiftende tredieperson. I begyndelsen kæmper det elskende par mod samfundet, tiden og moralen, men i løbet af filmen konkretiseres modstanderen til Hesters ægtemand (Robert Duvall), som alle troede var død og borte. Han vender imidlertid tilbage efter lang tids fangenskab hos indianerne, og der er dermed lagt ved på bålet til en storslået konfrontation.
Historien er særdeles forudsigelig med sin stærkt karikerede beskrivelse af godt og ondt, kærlighed og had. Filmens brug af symboler lader ingen i tvivl om, at vi har med store følelser at gøre. Hester og Dimmesdale elsker i mængder af såsæd, mens der, kluntet og uraffineret, krydsklippes til en tjenestepiges første sensuelle møde med opfindelsen 'badekar'. Lange slow-motion-sekvenser afløses af ekstreme, slørede close-ups. Mens John Barrys storslåede violiner filer løs ledes tankerne mod Barbara Cartlands lyserøde kærlighedsidealer. De tre hovedrolleindehavere kæmper tappert og yder trods alt gode præstationer. Synd at talent skal spildes på sentimental pladderromantik.
19/11-2018