Alt om min mor
4.0
Historien om en moder
Pedro Almodóvar har med udsøgt resultat skruet ned for farcen og op for den store inderlighed i sin seneste hyldest til de stærke kvinder
Af Puk Bang Jensen
Det er en hel unik evne, spansk films store navn i 80'erne og 90'erne endnu en gang fremviser på det store lærred med "Alt om min mor". Almodóvar poder ufortrødent de mest ekstreme mennesketyper og ukompatible miljøer på så elegant vis, at hele molevitten fremstår om end ikke strengt troværdigt, så ganske fuldendt og rørende. Med vanlig forkærlighed skildres ludere, narkomaner, transvestitter og transseksuelle uden fordømmende attituder og med afvæbnende humor. De farverige personager ledsages som altid af en tilsvarende scenografi, og genkendelsens glæde ved at se en Almodóvar-film er ved at nærme sig de samme højder, som Woody Allens film fremkalder.
Ligesom instruktørens trofaste følgesvende - farverne rød & blå - er også personerne i "Alt om min mor" svært kontrastfyldte. Nonnen Rosa (Penélope Cruz) har en madonnalignende karakter, men nærmer sig samtidig de ludere, hun af hjertets godhed hjælper på gaden, da hun bliver gravid. Den unge, lesbiske narkoman og skuespillerinde Nina (Candela Peña) ender med at slå sig ned på landet med mand og børn. Og så er der luderen La Agrado (Antonia San Juan), som til manges fascination er et tvekønnet væsen, idet det mandlige lem har fået lov til at blive siddende, mens et par bryster er kommet til ad kunstig vej. Det traditionelle mandebillede er i det hele taget stærkt underrepræsenteret. En knægt på 17 år og en senil ældre mand er de to bedste bud. Her er det kvinderne, der har bukserne på.
Forvirret? Ikke efter denne episode af "Hvem er hvem"
"Alt om min mor" lægger sig i forlængelse af "Høje hæle" ('91) og "Carne tremula - kødet skælver" ('97), hvad angår stemning og indhold, mens hovedpersonen Manuela (Cecilia Roth) er videreudviklet fra en lille birollefigur i "Min hemmeligheds blomst" ('95). Manuela er enlig mor til sønnen Esteban og arbejder som sygeplejerske på en organtransplantation-afdeling i Madrid. Da sønnen dør ved en trafikulykke, må Manuela selv opleve smerten ved at give sin søns hjerte videre til et andet menneske. Hermed anslås fra start et af filmens temaer - at livet går videre på godt og ondt.
Manuela drager fuld af sorg til Barcelona for at finde Estebans far (der også har fået monteret et par bryster og derfor lyder navnet Lola), men møder i stedet deres fælles ven La Agrado. Gennem ham (hende) får Manuela også kontakt med den unge nonne Rosa, der ligeledes viser sig at være blevet besvangret af Lola. Men Lola har ikke blot skænket Rosa et nyt, lille stykke liv - han har også viderebragt den snigende død i form af HIV-smitte. Manuela hjælper nølende Rosa og opsøger samtidig den kendte skuespillerinde Huma Rojo (Marisa Peredes), der på ulykkeligvis er knyttet sammen med Estebans død. Huma har på sin side problemer med sin unge elskerinde Nina, og sådan blandes glæder og sorger på kryds og tværs af venner og fremmede.
Imitation of Life
Almodóvar dedikerer filmen til sin mor samt nogle af filmhistoriens store kvinder - Bette Davis, Gloria Swanson, Judy Garland og Lana Turner. Desuden bruges to store filmdramaer med kvinder i centrum eksplicit i handlingen "Alt om Eva" ('50) og "Omstigning til Paradis" ('51), mens melodramaets store mester Douglas Sirk ikke direkte bringes på banen. Til gengæld bidrager hans europæiske aftager Fassbinder med et par stænk af Petra von Kants bitre tårer. Død og ulykke fylder meget i "Alt om min mor", men det er samtidig en historie fuld af håb og næstekærlighed. Almodóvar udstiller de store følelser på en så gribende og skæbnesvanger facon, at filmen ikke kan undgå at ramme en lige der, hvor hjertet slår.
Pedro Almodóvar har med udsøgt resultat skruet ned for farcen og op for den store inderlighed i sin seneste hyldest til de stærke kvinder
Af Puk Bang Jensen
Det er en hel unik evne, spansk films store navn i 80'erne og 90'erne endnu en gang fremviser på det store lærred med "Alt om min mor". Almodóvar poder ufortrødent de mest ekstreme mennesketyper og ukompatible miljøer på så elegant vis, at hele molevitten fremstår om end ikke strengt troværdigt, så ganske fuldendt og rørende. Med vanlig forkærlighed skildres ludere, narkomaner, transvestitter og transseksuelle uden fordømmende attituder og med afvæbnende humor. De farverige personager ledsages som altid af en tilsvarende scenografi, og genkendelsens glæde ved at se en Almodóvar-film er ved at nærme sig de samme højder, som Woody Allens film fremkalder.
Ligesom instruktørens trofaste følgesvende - farverne rød & blå - er også personerne i "Alt om min mor" svært kontrastfyldte. Nonnen Rosa (Penélope Cruz) har en madonnalignende karakter, men nærmer sig samtidig de ludere, hun af hjertets godhed hjælper på gaden, da hun bliver gravid. Den unge, lesbiske narkoman og skuespillerinde Nina (Candela Peña) ender med at slå sig ned på landet med mand og børn. Og så er der luderen La Agrado (Antonia San Juan), som til manges fascination er et tvekønnet væsen, idet det mandlige lem har fået lov til at blive siddende, mens et par bryster er kommet til ad kunstig vej. Det traditionelle mandebillede er i det hele taget stærkt underrepræsenteret. En knægt på 17 år og en senil ældre mand er de to bedste bud. Her er det kvinderne, der har bukserne på.
Forvirret? Ikke efter denne episode af "Hvem er hvem"
"Alt om min mor" lægger sig i forlængelse af "Høje hæle" ('91) og "Carne tremula - kødet skælver" ('97), hvad angår stemning og indhold, mens hovedpersonen Manuela (Cecilia Roth) er videreudviklet fra en lille birollefigur i "Min hemmeligheds blomst" ('95). Manuela er enlig mor til sønnen Esteban og arbejder som sygeplejerske på en organtransplantation-afdeling i Madrid. Da sønnen dør ved en trafikulykke, må Manuela selv opleve smerten ved at give sin søns hjerte videre til et andet menneske. Hermed anslås fra start et af filmens temaer - at livet går videre på godt og ondt.
Manuela drager fuld af sorg til Barcelona for at finde Estebans far (der også har fået monteret et par bryster og derfor lyder navnet Lola), men møder i stedet deres fælles ven La Agrado. Gennem ham (hende) får Manuela også kontakt med den unge nonne Rosa, der ligeledes viser sig at være blevet besvangret af Lola. Men Lola har ikke blot skænket Rosa et nyt, lille stykke liv - han har også viderebragt den snigende død i form af HIV-smitte. Manuela hjælper nølende Rosa og opsøger samtidig den kendte skuespillerinde Huma Rojo (Marisa Peredes), der på ulykkeligvis er knyttet sammen med Estebans død. Huma har på sin side problemer med sin unge elskerinde Nina, og sådan blandes glæder og sorger på kryds og tværs af venner og fremmede.
Imitation of Life
Almodóvar dedikerer filmen til sin mor samt nogle af filmhistoriens store kvinder - Bette Davis, Gloria Swanson, Judy Garland og Lana Turner. Desuden bruges to store filmdramaer med kvinder i centrum eksplicit i handlingen "Alt om Eva" ('50) og "Omstigning til Paradis" ('51), mens melodramaets store mester Douglas Sirk ikke direkte bringes på banen. Til gengæld bidrager hans europæiske aftager Fassbinder med et par stænk af Petra von Kants bitre tårer. Død og ulykke fylder meget i "Alt om min mor", men det er samtidig en historie fuld af håb og næstekærlighed. Almodóvar udstiller de store følelser på en så gribende og skæbnesvanger facon, at filmen ikke kan undgå at ramme en lige der, hvor hjertet slår.
19/11-2018
