Fedt nok
4.0
Eddie Murphy spiller både handyret Buddy Love og hele den overvægtige Klump-familie i denne klassiske komedie om forviklinger og romantik.
"The Nutty Professor" er en amerikansk komedie af den gode gamle slags. Let og elegant, med en gennemgående kærlighedshistorie som påvirkes af forviklinger, kun gennemskuelige for publikum - i hvert fald til en start. Der er da også tale om et remake af den gamle Jerry Lewis komedie af samme navn, her blot med Eddie Murphy som den yderst sympatiske professor Klump. Hvor Jerry Lewis´s professor var en nørd, er hans store problem, i Murphys personifisering, at han er meget overvægtig. Især da han møder den underskønne Carla (Jada Pinkett) og forelsker sig til op over begge ører. Eftersom Klump ligger under for det florerende slankehysteri og selv forgæves både hopper rundt sammen med åleslanke aerobic-piger og hælder væmmelige slim-line-drikke i sig, er hans selvtillid i bund, og hurtigt bliver han 'bare gode venner' med Carla.
Som professor forsker han i fedmens mysterier, og da han finder frem til en mixtur, der på minimal tid kan fjerne de overflødige kilo, ser han en mulighed for at nærme sig Carla. Han afprøver midlet og skrumper ind til en slank toptrænet fyr. Desværre ændres hans personlighed samtidigt fra at være sød og rar, til at blive et rapkæftet, provokerende handyr. Hvad videre sker skal selvfølgelig ikke afsløres helt, udover at forveksling og udredning er kodeordene.
"The Nutty Professor" er en vellykket komedie, som formår at stikke til både slankehysteriets fanatikere og så sandelig også de overvægtige, hvis eneste motionsudfoldelse er at hæve og sænke hånden mod munden. Således er scenerne fra Klumps familiesammenkomster, hvor alle seks fede medlemmer spiser mere end 1000 Biafra-børn, så fyldt med selvironi og iøvrigt kærlighed til den sorte kultur, at det ikke er til at stå for.
Eddie Murphy er som sædvanlig et energibundt. Han spiller selv alle Klump-familiens medlemmer og deres forskellige personlighed, godt hjulpen af dygtige make-up-artister er sjove og troværdige. Størst er udfordringen med rare og venlige professor Klump og hans slanke alter ego testetoronkongen Buddy Love, og Eddie Murphy er glimrende som begge.
"The Nutty Professor" er god underholdning, som formidler sine budskaber - næsten uden at moralisere.

19/11-2018