Varmen i kroppen
4.0
Trán Ahn Húng har skabt en farvemættet vietnamesisk film, der i en rolig fortælleform, bringer tilskueren tæt på karakterernes følelsesliv. "Midt om sommeren" er et velkomment solstrejf i vinterkulden
De fire søskende, tre søstre og en bror, vi møder i "Midt om sommeren, har haft et nært forhold til hinanden, siden deres forældres død. Lillesøsteren Lien deler lejlighed med sin bror Hai og arbejder i storesøsterens café, der også er samlingspunkt for resten af familien. Under arbejdet med at forberede en traditionel middag, der skal serveres for at ære moderen på hendes dødsdag, taler søstrene fortroligt sammen. Det sætter begivenheder i gang, der får dem hver især til at indse, at deres lykke kun er en tynd skal over uforløste konflikter. Filmen igennem opnår de en erkendelse af, at de sammen udgør en ubrydelig enhed, der kan hjælpe dem gennem deres problemer.
Centralt i filmen står forholdet mellem Lien og Hai. De elsker hinanden, og Lien nyder, at folk på gaden, tror de er kærester. Det står ufortalt, om de har haft et erotisk forhold, men spillet imellem dem er ladet med erotik. Netop det, at deres forhold lader tilskueren tilbage i uvished, er en af filmens kvaliteter.
Slap helt af
Filmen er fortalt i en meget rolig rytme, der formår at bringe os helt tæt på personerne, men som også får passager i filmen til at fremstå en smule langsommelige. Om man vil finde denne form kedelig må være et temperamentsspørgsmål; denne anmelder kedede sig i hvert fald ikke.
"Midt om sommeren" udspiller sig i Hanoi, men falder aldrig for fristelsen til at dyrke byen som eksotisk location. Der er til gengæld masser af farver i filmens kostumer og i for eksempel de malerier, der hænger overalt i Liens lejlighed. Det er en, i positiv forstand, kulørt film.
I fotograferingen er der arbejdet med smukke nærbilleder af mad, ansigter og fugtig hud. Det giver filmen et skær af erotik, der ikke bliver anmassende, men ligger som en stemning hele vejen igennem.
Reed synger for
Trán Ahn Húngs to tidligere film, "Duften af den grønne papaya" (1993) og "Rickshaw" (1995), er begge blevet vist herhjemme. "Midt om sommeren" har mest til fælles med den første, der også kom tæt på sine personer gennem en langsom rytme. "Rickshaw" derimod havde en voldsomhed, man slet ikke finder i "Midt om sommeren".
Lou Reed er med god effekt brugt på lydsiden, når vi hver morgen følger Lien og Hai vågne og stå op. De vågner nogen gange op i samme seng, og her kunne en anden musik have spillet op til lumre associationer, men Reeds nøgterne stemme trækker i en anden retning og giver et uskyldigt præg.
"Midt om sommeren" er ikke nogen stor film, men givende for den tilskuer, der vil lade sig føre ind i et univers, der både er fremmedartet og genkendeligt.
De fire søskende, tre søstre og en bror, vi møder i "Midt om sommeren, har haft et nært forhold til hinanden, siden deres forældres død. Lillesøsteren Lien deler lejlighed med sin bror Hai og arbejder i storesøsterens café, der også er samlingspunkt for resten af familien. Under arbejdet med at forberede en traditionel middag, der skal serveres for at ære moderen på hendes dødsdag, taler søstrene fortroligt sammen. Det sætter begivenheder i gang, der får dem hver især til at indse, at deres lykke kun er en tynd skal over uforløste konflikter. Filmen igennem opnår de en erkendelse af, at de sammen udgør en ubrydelig enhed, der kan hjælpe dem gennem deres problemer.
Centralt i filmen står forholdet mellem Lien og Hai. De elsker hinanden, og Lien nyder, at folk på gaden, tror de er kærester. Det står ufortalt, om de har haft et erotisk forhold, men spillet imellem dem er ladet med erotik. Netop det, at deres forhold lader tilskueren tilbage i uvished, er en af filmens kvaliteter.
Slap helt af
Filmen er fortalt i en meget rolig rytme, der formår at bringe os helt tæt på personerne, men som også får passager i filmen til at fremstå en smule langsommelige. Om man vil finde denne form kedelig må være et temperamentsspørgsmål; denne anmelder kedede sig i hvert fald ikke.
"Midt om sommeren" udspiller sig i Hanoi, men falder aldrig for fristelsen til at dyrke byen som eksotisk location. Der er til gengæld masser af farver i filmens kostumer og i for eksempel de malerier, der hænger overalt i Liens lejlighed. Det er en, i positiv forstand, kulørt film.
I fotograferingen er der arbejdet med smukke nærbilleder af mad, ansigter og fugtig hud. Det giver filmen et skær af erotik, der ikke bliver anmassende, men ligger som en stemning hele vejen igennem.
Reed synger for
Trán Ahn Húngs to tidligere film, "Duften af den grønne papaya" (1993) og "Rickshaw" (1995), er begge blevet vist herhjemme. "Midt om sommeren" har mest til fælles med den første, der også kom tæt på sine personer gennem en langsom rytme. "Rickshaw" derimod havde en voldsomhed, man slet ikke finder i "Midt om sommeren".
Lou Reed er med god effekt brugt på lydsiden, når vi hver morgen følger Lien og Hai vågne og stå op. De vågner nogen gange op i samme seng, og her kunne en anden musik have spillet op til lumre associationer, men Reeds nøgterne stemme trækker i en anden retning og giver et uskyldigt præg.
"Midt om sommeren" er ikke nogen stor film, men givende for den tilskuer, der vil lade sig føre ind i et univers, der både er fremmedartet og genkendeligt.
19/11-2018