Døden set fra barnehøjde
3.0
Ved sin mormors begravelse forundres den 10-årige Madelief over den anspændte stemning. Da hun senere er på sommerferie hos morfaren, beslutter hun sig for at spørge ham ud om mormorens lange liv. Måske gemmer nogle af svarene sig i det gamle skur i haven
Da Guus Kuijers børnebog "Madelief" blev udgivet i Holland for nogle år tilbage, blev den en øjeblikkelig bestseller og opkøbt til tv, som producerede to serier om den lille pige. Begge serierne blev iscenesat af Ineke Houtman, som nu for tredje gang har taget udgangspunkt i romanen til spillefilmen "Ridser i bordet".
Nyt syn på mormor
Den 10-årige pige Madelief (Giulia Fleury) var meget lille, da hun sidst så sin mormor (Kitty Courbois), så beskeden om hendes bortgang fremkalder ingen særlige erindringer. Ved bisættelsen forundres den lille pige over den meget anspændte stemning, og specielt over sin mors (Margo Dames) bitre og kølige attituder. Forholdet mellem hendes mor og mormor var ikke særligt godt, og Madelief bliver klar over, at resten af familien anså den afdøde for at være en streng, gammel hejre.
Madelief bliver sendt på sommerferie på landet for at opmuntre sin rare, men meget fåmælte, morfar (Rijk de Goouer) i sorgens stund. Pigen går på opdagelse i en verden, hun ikke kender, og gennem samtaler med sin morfar, som langsomt åbner sig op, danner hun sig et billede af mormoren, som er helt modsat af det, alle de voksne har. I et gammelt, faldefærdigt skur i baghaven finder Madelief nogle personlige ting, som fortæller en ny, mere nuanceret, historie om mormoren. Med denne viden i bagagen, lykkes det Madelief at bidrage til at gøre den gamle kvindes eftermæle mere positivt i den øvrige families øjne.
Accept af døden
"Ridser i bordet" var indstillet som Hollands bidrag til Oscar-ceremonien tidligere i år, men den endte med ikke at blive nomineret. Til gengæld modtog filmen prisen som bedste børnespillefilm ved Berlin Filmfestivalen i 1999; en stor cadeau til den spillefilmsdebuterende instruktør Houtman.
Uden på nogen måde at være exceptionel, er "Ridser i bordet" en sympatisk lille film, som varmt og bevægende fortæller om ét af de store mysterier ved den menneskelige eksistens - forståelsen og accepten af døden som alment vilkår. At komme overens med sin sorg og tilgive hinanden trods fejl og mangler er, hvad filmen opfordrer til. Tilmed er den dejligt livsbekræftende og - det tunge tema taget i betragtning - ikke uden en egen underliggende tone af humor. Den kan hermed anbefales som et godt tilbud til de lidt ældre børn og deres forældre.
Da Guus Kuijers børnebog "Madelief" blev udgivet i Holland for nogle år tilbage, blev den en øjeblikkelig bestseller og opkøbt til tv, som producerede to serier om den lille pige. Begge serierne blev iscenesat af Ineke Houtman, som nu for tredje gang har taget udgangspunkt i romanen til spillefilmen "Ridser i bordet".
Nyt syn på mormor
Den 10-årige pige Madelief (Giulia Fleury) var meget lille, da hun sidst så sin mormor (Kitty Courbois), så beskeden om hendes bortgang fremkalder ingen særlige erindringer. Ved bisættelsen forundres den lille pige over den meget anspændte stemning, og specielt over sin mors (Margo Dames) bitre og kølige attituder. Forholdet mellem hendes mor og mormor var ikke særligt godt, og Madelief bliver klar over, at resten af familien anså den afdøde for at være en streng, gammel hejre.
Madelief bliver sendt på sommerferie på landet for at opmuntre sin rare, men meget fåmælte, morfar (Rijk de Goouer) i sorgens stund. Pigen går på opdagelse i en verden, hun ikke kender, og gennem samtaler med sin morfar, som langsomt åbner sig op, danner hun sig et billede af mormoren, som er helt modsat af det, alle de voksne har. I et gammelt, faldefærdigt skur i baghaven finder Madelief nogle personlige ting, som fortæller en ny, mere nuanceret, historie om mormoren. Med denne viden i bagagen, lykkes det Madelief at bidrage til at gøre den gamle kvindes eftermæle mere positivt i den øvrige families øjne.
Accept af døden
"Ridser i bordet" var indstillet som Hollands bidrag til Oscar-ceremonien tidligere i år, men den endte med ikke at blive nomineret. Til gengæld modtog filmen prisen som bedste børnespillefilm ved Berlin Filmfestivalen i 1999; en stor cadeau til den spillefilmsdebuterende instruktør Houtman.
Uden på nogen måde at være exceptionel, er "Ridser i bordet" en sympatisk lille film, som varmt og bevægende fortæller om ét af de store mysterier ved den menneskelige eksistens - forståelsen og accepten af døden som alment vilkår. At komme overens med sin sorg og tilgive hinanden trods fejl og mangler er, hvad filmen opfordrer til. Tilmed er den dejligt livsbekræftende og - det tunge tema taget i betragtning - ikke uden en egen underliggende tone af humor. Den kan hermed anbefales som et godt tilbud til de lidt ældre børn og deres forældre.
19/11-2018