Lotusblomster og Coca Cola
4.0
Spillefilmdebutanten Tony Bui har lavet en stille, men stærk film om det traditionelle Vietnam i konflikt med de vestlige traditioners indtog
En sjælden biografgæst
Det er stadig ikke mange film, vi har haft mulighed for at se fra Vietnam, som ikke på en eller anden måde handlede om krigen, her hvor der efterhånden er gået 30 år siden dens afslutning. Kun nogle enkelte film som "Duften af den grønne papaya" (1993) og "Rickshaw" (1998) er det blevet til, så det er ikke meget, vi kender til det moderne Vietnam og dets folk. Det er der nu mulighed for at råde lidt bod på med Tony Buis "Tre årstider".
Harvey Keitel spiller den tidligere amerikanske soldat James Hager, der er vendt tilbage til Vietnam for at finde den datter, han fik under krigen og ikke har set siden. Ngoc Hiep er den unge pige, der får job som lotusplukker hos den tilbagetrukne og mystiske Mr. Dao, som hun snart bliver tiltrukket af. Don Duong er rickshaw-køreren, der bliver forelsket i en smuk luksusluder spillet af Zoë Bui, som absolut ikke vil have så fattig en mand. Og sidst og mindst er der den lille fattige gadedreng, Woody (Nguyen Huu Duoc), der tjener til dagen og vejen som gadesælger, og som en aften mister sin kasse med varer og dermed sit levebrød. Hver historie bliver fortalt sideløbende, men da alle personer på et eller andet tidspunkt kommer i kontakt med hinanden, bliver filmen på den måde fint bundet sammen.
Øst mod vest
Temaet i filmen er den kraftige invasion af vestlige værdier, som Vietnam, på lige fod med mange andre lande, oplever i disse år, hvor de frie markedskræfter medfører store forandringer for små tredjeverdens lande. Indtoget af neonskilte og Coca Cola bliver sat i hård kontrast til lotusplukkerens nærmest idylliske arbejde med at plukke blomsterne tidligt om morgenen i en smuk sø overstrøet med de hvide lotusser. Plukkeren må ind til selvsamme neonskilte og vestlige produkter for at sælge den traditionelle vietnamesiske blomst. Ligeledes er luksusluderens stræben efter at blive gift med en af de rige fra byens nye, store marmorhoteller en stærk modsætning til den forelskede rickshawkørers opfattelse af et lykkeligt liv, der ikke er er rigt på penge, men derimod bygget på kærlighed og respekt.
Symbolerne
Personerne i "Tre årstider" er klare symboler på Vietnams nuværende tilstand og landets historie. Vietnam-veteranen er den blakkede fortid og et symbol på vestens indflydelse i landet. Lotusplukkeren står for Vietnams gammeldags, traditionelle metoder, der har svært ved at overleve i en verden fuld af plastic. Luderen symboliserer de vietnamesere, der desperat forsøger at tilpasse sig den udefra påtvungne livsstil, mens hendes håbefulde kavalér, rickshawkøreren, har formået at holde fast i sig selv midt i alle forandringerne. Og sidst og stadig mindst står Woody som symbolet på Vietnams fremtid, der med sine stærke overlevelsesevner trods alt indgyder et vist håb.
Sanserne
Men det er én side af "Tre årstider". En anden er den rent sanselige, som til overflod bliver mættet af filmens smukke billeder og dejlige lydside. Fotograferingen har Lisa Rinzler stået for, og hendes mættede billeder af både byens uro og naturens nærmest poetiske ro - især lotussøen tidligt om morgenen og en rødbladet allé i efteråret står stærkt i hukommelsen - vandt hende velfortjent Sundance festivalens pris for bedste fotografering. Samtidig er det vietnamesiske sprog noget nær det mest musikalske, man overhovedet kan ønske sig at høre, så det simpelthen er en ren fryd bare at lytte til deres tale. Det er lige før, den oplevelse er hele filmen værd alene. Men det skal man altså ikke lade sig nøje med. "Tre årstider" indeholder rigeligt til både at tilfredsstille sanserne og tankerne, og det er en film, der vil lune og lindre sjælen godt her i den kolde, mørke vinter.
En sjælden biografgæst
Det er stadig ikke mange film, vi har haft mulighed for at se fra Vietnam, som ikke på en eller anden måde handlede om krigen, her hvor der efterhånden er gået 30 år siden dens afslutning. Kun nogle enkelte film som "Duften af den grønne papaya" (1993) og "Rickshaw" (1998) er det blevet til, så det er ikke meget, vi kender til det moderne Vietnam og dets folk. Det er der nu mulighed for at råde lidt bod på med Tony Buis "Tre årstider".
Harvey Keitel spiller den tidligere amerikanske soldat James Hager, der er vendt tilbage til Vietnam for at finde den datter, han fik under krigen og ikke har set siden. Ngoc Hiep er den unge pige, der får job som lotusplukker hos den tilbagetrukne og mystiske Mr. Dao, som hun snart bliver tiltrukket af. Don Duong er rickshaw-køreren, der bliver forelsket i en smuk luksusluder spillet af Zoë Bui, som absolut ikke vil have så fattig en mand. Og sidst og mindst er der den lille fattige gadedreng, Woody (Nguyen Huu Duoc), der tjener til dagen og vejen som gadesælger, og som en aften mister sin kasse med varer og dermed sit levebrød. Hver historie bliver fortalt sideløbende, men da alle personer på et eller andet tidspunkt kommer i kontakt med hinanden, bliver filmen på den måde fint bundet sammen.
Øst mod vest
Temaet i filmen er den kraftige invasion af vestlige værdier, som Vietnam, på lige fod med mange andre lande, oplever i disse år, hvor de frie markedskræfter medfører store forandringer for små tredjeverdens lande. Indtoget af neonskilte og Coca Cola bliver sat i hård kontrast til lotusplukkerens nærmest idylliske arbejde med at plukke blomsterne tidligt om morgenen i en smuk sø overstrøet med de hvide lotusser. Plukkeren må ind til selvsamme neonskilte og vestlige produkter for at sælge den traditionelle vietnamesiske blomst. Ligeledes er luksusluderens stræben efter at blive gift med en af de rige fra byens nye, store marmorhoteller en stærk modsætning til den forelskede rickshawkørers opfattelse af et lykkeligt liv, der ikke er er rigt på penge, men derimod bygget på kærlighed og respekt.
Symbolerne
Personerne i "Tre årstider" er klare symboler på Vietnams nuværende tilstand og landets historie. Vietnam-veteranen er den blakkede fortid og et symbol på vestens indflydelse i landet. Lotusplukkeren står for Vietnams gammeldags, traditionelle metoder, der har svært ved at overleve i en verden fuld af plastic. Luderen symboliserer de vietnamesere, der desperat forsøger at tilpasse sig den udefra påtvungne livsstil, mens hendes håbefulde kavalér, rickshawkøreren, har formået at holde fast i sig selv midt i alle forandringerne. Og sidst og stadig mindst står Woody som symbolet på Vietnams fremtid, der med sine stærke overlevelsesevner trods alt indgyder et vist håb.
Sanserne
Men det er én side af "Tre årstider". En anden er den rent sanselige, som til overflod bliver mættet af filmens smukke billeder og dejlige lydside. Fotograferingen har Lisa Rinzler stået for, og hendes mættede billeder af både byens uro og naturens nærmest poetiske ro - især lotussøen tidligt om morgenen og en rødbladet allé i efteråret står stærkt i hukommelsen - vandt hende velfortjent Sundance festivalens pris for bedste fotografering. Samtidig er det vietnamesiske sprog noget nær det mest musikalske, man overhovedet kan ønske sig at høre, så det simpelthen er en ren fryd bare at lytte til deres tale. Det er lige før, den oplevelse er hele filmen værd alene. Men det skal man altså ikke lade sig nøje med. "Tre årstider" indeholder rigeligt til både at tilfredsstille sanserne og tankerne, og det er en film, der vil lune og lindre sjælen godt her i den kolde, mørke vinter.
19/11-2018