Farmand er den bedste i verden
2.0
"Big Daddy" er en dramakomedie, der handler om forholdet mellem far og søn. Om at tage ansvar og om at være der for hinanden. Men historien kløjes i klicheer og overrasker ikke på noget tidspunkt.
Sonny Koufax (Adam Sandler) har en kæreste, Vanessa (Kristy Swanson). Men kun i ti minutter. Hun er nemlig dødtræt af sin bedre halvdel og suser kort efter filmens start til forstaden Syracuse for at finde sig selv. Sonny bliver efterladt i New Yorker-lejligheden, som han deler med sin ven, Kevin (Jon Stewart). Som Kevin er Sonny uddannet jurist. Men i modsætning til sin gode ven - der som praktiserende advokat er på vej til Kina på forretningsrejse og netop har friet til sin kæreste gennem en del år, Corinne (Leslie Mann) - arbejder Sonny deltid ved en broklap. Han sover længe. Og spiser kun færdige retter, der bliver bragt lige til døren.
Vanessa vil have børn, og Sonny vil se sport i tv. I panik over hendes beslutning om, at de ikke skal ses, forsøger han at adoptere Kevins femårige søn, Julian (Cole og Dylan Sprouse), der pludselig står på dørtrinnet til lejligheden. Det er imidlertid sværere at være familiefar, end Sonny først regner med. Og oven i købet giver det ikke bonus i form af Vanessas beundring og tilgivelse. Han opgiver derfor "Projekt Far". Men på det grå kontor hos de sociale myndigheder vækker drengen faderfølelserne til live igen. Sonny beholder Julian, og et forrygende liv udfolder sig for "far" og søn. Sonny øser af sin livserfaring - om sport, om mad, om kvinder osv. Og Julian har det herligt med Sonnys venner, blandt andre den søde, men noget dumme fyr (Rob Schneider), der jævnligt leverer fast-food til Sonny.
Alting har imidlertid en ende. De sociale myndigheder opdager, at Sonny ikke er Julians rigtige far og henter ungen. Men Sonny har oplevet glæden ved at tage ansvar for et barn, han har mødt en dejlig kæreste, Leyla (Joey Lauren Adams) ved Julians hjælp og er slet ikke indstillet på at miste Julian.
Lige børn leger bedst
Det er altid en satsning at gå i biffen og se film med børn i hovedroller. Tvillingeparret, der deler rollen som den femårige Julian, klarer det imidlertid ret godt. Måske fordi de er så afsindig nuttede. Men især amerikanske komedier med børn bliver ofte enormt anstrengte. Forholdet mellem far og barn er økset ud i pap, så man ikke er i tvivl om, hvornår vi elsker hinanden, er kede af det eller bare keder os. Og Dennis Dugans nye film, "Big Daddy" er ingen undtagelse. Derfor bliver det dødsygt at se filmen, selv om den ind i mellem har sine morsomme øjeblikke - ene og alene på grund af Adam Sandler. Det er bare ærgerligt, at det er komplet umuligt at komme i tanke om de gode stunder, så snart man er ude af biografmørket.
Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at hvis undertegnede havde castet "Big Daddy", så havde Joey Lauren Adams aldrig fået en rolle. Den pattede stemme og anstrengende kælenhed ville ikke en gang kunne give hende en rolle som statist i et fodgængerfelt en kilometer i baggrunden. Til trods for det, har hun dog lige fået en Golden Globe for sin rolle i filmen "Chasing Amy", der er instrueret af Kevin Smith. Temaet i "Big Daddy" er behandlet før, men bedre. "Hele den pukkelryggede familie" (Parenthood, 89) af Ron Howard er bare et eksempel - og oven i købet et eksempel på en film, hvor Dennis Dugan selv spillede med. Der er dog både mulighed for nogle gode grin og for at fælde en tåre. Så har du en halvtredser og to timer i overskud, kan du godt gå ind og se den.
Sonny Koufax (Adam Sandler) har en kæreste, Vanessa (Kristy Swanson). Men kun i ti minutter. Hun er nemlig dødtræt af sin bedre halvdel og suser kort efter filmens start til forstaden Syracuse for at finde sig selv. Sonny bliver efterladt i New Yorker-lejligheden, som han deler med sin ven, Kevin (Jon Stewart). Som Kevin er Sonny uddannet jurist. Men i modsætning til sin gode ven - der som praktiserende advokat er på vej til Kina på forretningsrejse og netop har friet til sin kæreste gennem en del år, Corinne (Leslie Mann) - arbejder Sonny deltid ved en broklap. Han sover længe. Og spiser kun færdige retter, der bliver bragt lige til døren.
Vanessa vil have børn, og Sonny vil se sport i tv. I panik over hendes beslutning om, at de ikke skal ses, forsøger han at adoptere Kevins femårige søn, Julian (Cole og Dylan Sprouse), der pludselig står på dørtrinnet til lejligheden. Det er imidlertid sværere at være familiefar, end Sonny først regner med. Og oven i købet giver det ikke bonus i form af Vanessas beundring og tilgivelse. Han opgiver derfor "Projekt Far". Men på det grå kontor hos de sociale myndigheder vækker drengen faderfølelserne til live igen. Sonny beholder Julian, og et forrygende liv udfolder sig for "far" og søn. Sonny øser af sin livserfaring - om sport, om mad, om kvinder osv. Og Julian har det herligt med Sonnys venner, blandt andre den søde, men noget dumme fyr (Rob Schneider), der jævnligt leverer fast-food til Sonny.
Alting har imidlertid en ende. De sociale myndigheder opdager, at Sonny ikke er Julians rigtige far og henter ungen. Men Sonny har oplevet glæden ved at tage ansvar for et barn, han har mødt en dejlig kæreste, Leyla (Joey Lauren Adams) ved Julians hjælp og er slet ikke indstillet på at miste Julian.
Lige børn leger bedst
Det er altid en satsning at gå i biffen og se film med børn i hovedroller. Tvillingeparret, der deler rollen som den femårige Julian, klarer det imidlertid ret godt. Måske fordi de er så afsindig nuttede. Men især amerikanske komedier med børn bliver ofte enormt anstrengte. Forholdet mellem far og barn er økset ud i pap, så man ikke er i tvivl om, hvornår vi elsker hinanden, er kede af det eller bare keder os. Og Dennis Dugans nye film, "Big Daddy" er ingen undtagelse. Derfor bliver det dødsygt at se filmen, selv om den ind i mellem har sine morsomme øjeblikke - ene og alene på grund af Adam Sandler. Det er bare ærgerligt, at det er komplet umuligt at komme i tanke om de gode stunder, så snart man er ude af biografmørket.
Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at hvis undertegnede havde castet "Big Daddy", så havde Joey Lauren Adams aldrig fået en rolle. Den pattede stemme og anstrengende kælenhed ville ikke en gang kunne give hende en rolle som statist i et fodgængerfelt en kilometer i baggrunden. Til trods for det, har hun dog lige fået en Golden Globe for sin rolle i filmen "Chasing Amy", der er instrueret af Kevin Smith. Temaet i "Big Daddy" er behandlet før, men bedre. "Hele den pukkelryggede familie" (Parenthood, 89) af Ron Howard er bare et eksempel - og oven i købet et eksempel på en film, hvor Dennis Dugan selv spillede med. Der er dog både mulighed for nogle gode grin og for at fælde en tåre. Så har du en halvtredser og to timer i overskud, kan du godt gå ind og se den.
19/11-2018
