Dødningelogen
2.0
Rob Cohens "Skulls" er en film om de hemmelige loger i det amerikanske collegemiljø. Den blander elementer fra normale ungdomsfilm med thriller-elementer, men desværre bliver den aldrig rigtigt spændende
"Hvis det er hemmeligt og elitært, kan det ikke være godt", forklarer vennen Will Beckford (Hill Harper) til filmens ambitiøse hovedperson Luke McNamara (Joshua Jackson). Men Luke vil ikke høre på advarslen og lader sig villigt indfange af den hemmelige loge "The Skulls". I den barske universitetsverden er folk pr. definition enten vindere eller taber, og Luke ser en genvej til den så attråede vinder-status ved at komme med i det mystiske broderskab.
Filmen spiller på den angst og paranoia, mange føler i forbindelse med loger verden over. Hvad foregår der i disse hemmelige klubber, og er en frygt for magtmisbrug, underhåndsaftaler og konspirationer som en følge af logerne velbegrundet?
Manuskriptforfatteren John Pogue har åbenbart selv været medlem af en loge, så filmen skulle bygge på insiderviden, noget der kan synes utroligt, når man ser filmen. For særlig realistisk virker den ikke.
Hemmeligt broderskab
Luke McNamara har kæmpet sig frem til en plads på universitetet med legater og hårdt arbejde. Men tanken om en kæmpe studiegæld tynger ham. Da han får et tilbud om at komme med i universitets hemmelige broderskab "The Skulls", en loge, der kan sikre ham både kapital, indflydelse og privilegier, er han ikke sen til at slå til. Selvom han bliver brændemærket med logens dødninge-kendetegn på armen (der iøvrigt ligner SS-soldaternes emblem under Anden Verdenskrig), er han umiddelbart glad for at være med i det mystiske selskab. Han får nye venner, penge og en rød sportsvogn. Men snart dør hans ven Will Beckford (Hill Harper) under mystiske omstændigheder, og han bliver nødt til at se sandheden om "The Skulls" i øjnene: Lige så velgørende det kan være at have logen som ven, lige så dødsensfarligt kan det være at have den som fjende.
Huller i plottet
Omdrejningspunktet i filmen er, at Luke er spændt ud i et dilemma mellem på den ene side at blive i logen og nyde dens privileger, eller forsøge at modarbejde logen og derved miste sine nyvundne goder og risikere livet. Som en sand helt vælger han selvfølgelig det sidste. Der er masser af huller i filmens logik, blandt andet omkring Wills dødsårsag, for det synes givet, at en virkelig retsmediciner hurtigt vil kunne fastslå, hvorvidt en person er død ved hængning eller ved et fald fra 10 meters højde. Men den slags bagateller skal man vist ikke tænke over i forbindelse med "Skulls". I stedet er det meningen, at man blot bør lade sig opsluge af handlingen. Problemet er så, om der er noget at lade sig opsluge af.
Pap
For selvom "Skulls" har enkelte originale scener, især i forbindelse med logens bizzare ritualer, er der for meget tomgang i historien. Særligt spændende bliver den aldrig. Samtidig har filmen en højstemt tone, hvor alle komiske elementer er helt fraværende. Ihvertfald de frivilligt komiske.
Hvad der heller ikke virker særligt befordrende på filmoplevelsen, er skuespillet. For sjældent har man set en film, hvor skuespillet og karakterene er så anonyme som i denne film. Til gengæld er der gjort meget ud af filmens kulisser, og universitet fremtræder som en amerikansk udgave af Frankensteins borg. Dette gotiske universitet virker ret urealistisk, men når alt kommer til alt, er det måske meget passende at placere filmens papmache-personer i papmache-omgivelser.
Forudsigelig
"Skulls" giver et vist indblik i det konkurrencefyldte amerikanske universitetsmiljø, hvor alle kneb åbenbart gælder for at få status, succes og penge. Men det er også det mest positive, man kan sige om den. For filmen er forudsigelig, langsom og ufrivilligt komisk.
"Hvis det er hemmeligt og elitært, kan det ikke være godt", forklarer vennen Will Beckford (Hill Harper) til filmens ambitiøse hovedperson Luke McNamara (Joshua Jackson). Men Luke vil ikke høre på advarslen og lader sig villigt indfange af den hemmelige loge "The Skulls". I den barske universitetsverden er folk pr. definition enten vindere eller taber, og Luke ser en genvej til den så attråede vinder-status ved at komme med i det mystiske broderskab.
Filmen spiller på den angst og paranoia, mange føler i forbindelse med loger verden over. Hvad foregår der i disse hemmelige klubber, og er en frygt for magtmisbrug, underhåndsaftaler og konspirationer som en følge af logerne velbegrundet?
Manuskriptforfatteren John Pogue har åbenbart selv været medlem af en loge, så filmen skulle bygge på insiderviden, noget der kan synes utroligt, når man ser filmen. For særlig realistisk virker den ikke.
Hemmeligt broderskab
Luke McNamara har kæmpet sig frem til en plads på universitetet med legater og hårdt arbejde. Men tanken om en kæmpe studiegæld tynger ham. Da han får et tilbud om at komme med i universitets hemmelige broderskab "The Skulls", en loge, der kan sikre ham både kapital, indflydelse og privilegier, er han ikke sen til at slå til. Selvom han bliver brændemærket med logens dødninge-kendetegn på armen (der iøvrigt ligner SS-soldaternes emblem under Anden Verdenskrig), er han umiddelbart glad for at være med i det mystiske selskab. Han får nye venner, penge og en rød sportsvogn. Men snart dør hans ven Will Beckford (Hill Harper) under mystiske omstændigheder, og han bliver nødt til at se sandheden om "The Skulls" i øjnene: Lige så velgørende det kan være at have logen som ven, lige så dødsensfarligt kan det være at have den som fjende.
Huller i plottet
Omdrejningspunktet i filmen er, at Luke er spændt ud i et dilemma mellem på den ene side at blive i logen og nyde dens privileger, eller forsøge at modarbejde logen og derved miste sine nyvundne goder og risikere livet. Som en sand helt vælger han selvfølgelig det sidste. Der er masser af huller i filmens logik, blandt andet omkring Wills dødsårsag, for det synes givet, at en virkelig retsmediciner hurtigt vil kunne fastslå, hvorvidt en person er død ved hængning eller ved et fald fra 10 meters højde. Men den slags bagateller skal man vist ikke tænke over i forbindelse med "Skulls". I stedet er det meningen, at man blot bør lade sig opsluge af handlingen. Problemet er så, om der er noget at lade sig opsluge af.
Pap
For selvom "Skulls" har enkelte originale scener, især i forbindelse med logens bizzare ritualer, er der for meget tomgang i historien. Særligt spændende bliver den aldrig. Samtidig har filmen en højstemt tone, hvor alle komiske elementer er helt fraværende. Ihvertfald de frivilligt komiske.
Hvad der heller ikke virker særligt befordrende på filmoplevelsen, er skuespillet. For sjældent har man set en film, hvor skuespillet og karakterene er så anonyme som i denne film. Til gengæld er der gjort meget ud af filmens kulisser, og universitet fremtræder som en amerikansk udgave af Frankensteins borg. Dette gotiske universitet virker ret urealistisk, men når alt kommer til alt, er det måske meget passende at placere filmens papmache-personer i papmache-omgivelser.
Forudsigelig
"Skulls" giver et vist indblik i det konkurrencefyldte amerikanske universitetsmiljø, hvor alle kneb åbenbart gælder for at få status, succes og penge. Men det er også det mest positive, man kan sige om den. For filmen er forudsigelig, langsom og ufrivilligt komisk.
19/11-2018
