Når hekse elsker
3.0
"Practical Magic" er en velpoleret eventyrfilm for voksne om hekse og forbandelser
To søstre. Romantik og forførelse har fundet en ny mening. Således forsøger filmselskabet at sælge filmen "Practical Magic" med Nicole Kidman og Sandra Bullock i de to altdominerende hovedroller. Om reklamebureauet, der har udtænkt sloganet, har set filmen, er tvivlsomt. For det rammer på ingen måde plet med filmen, der er en eventyrfilm for voksne om hekse, forbandelser og - nuvel - en smule kærlighed. Men det er den problemfyldte kærlighed - ikke den lykkelige hej-skal-vi-gifte-os-og-leve-lykkeligt-kærlighed.
Griffin Dunnes "Practical Magic" stikker væsentligt dybere end reklamesloganet vil have os til at tro. Kærligheden og forførelsen i filmen er en bærebølge for handlingen. Ikke selve handlingen.
Brownies til morgenmad
Filmen beretter om de søstre Gillian (Kidman) og Sally (Bullock), hvis forældre dør, og de vokser op hos deres to tanter Jet (Dianne Wiest) og Frances (Stockard Channing). Hos tanterne spiser man brownies til morgenmad og praktiserer heksekunst ud på de små timer.
Gillian dyrker heksekunsten. Og hun kaster sig som voksen ud i et liv, der efterlader et spor af knuste hjerter og brugte mænd. Sally bliver gift og får to døtre, som på en prik ligner Sally og Gillian som børn. Men forbandelsen, der rammer alle mænd i det matriarkalske heksedynasti, rammer også Sallys mand, og pludselig er hun enlig mor.
Hverken tanterne eller Sally er særligt populære i lokalsamfundet, som mistænker dem for at være lige præcis det, de er. Og det hjælper ikke, at statsadvokaten fra Arizona (Aidan Quinn) kommer til byen for at lede efter en af den løsslupne Gillians tvivlsomme mænd, som søstrene har "taget sig af."
Overrasker ikke
"Practical Magic" er et amerikansk filmprodukt, som man kan mistænke for ikke at have andre formål end at underholde og tjene penge. Den er poleret og tager ikke nogle chancer. Den fornærmer ikke nogen og overrasker ikke afgørende. Og som det gør sig gældende for de fleste amerikanske filmprodukter, så er der ikke noget mere overflødigt end det sidste kvarter, hvor alle bliver venner og lever lykkeligt.
Historien bag filmen er tynd, men filmen overlever takket være gode skuespilpræstationer, og et medrivende visuelt udtryk. Fotograferingen og scenografien gør sammen med musikken sit til at skabe indtrykket af de klassiske eventyrfilm, som Steven Spielberg genoplivede i 1980erne.
"Practical Magic" forsøger ikke at udgive sig for mere end velsmurt underholdning. Og som netop dét fungerer den utroligt godt. Det er en seværdig og underholdende film, men ikke ret meget mere
To søstre. Romantik og forførelse har fundet en ny mening. Således forsøger filmselskabet at sælge filmen "Practical Magic" med Nicole Kidman og Sandra Bullock i de to altdominerende hovedroller. Om reklamebureauet, der har udtænkt sloganet, har set filmen, er tvivlsomt. For det rammer på ingen måde plet med filmen, der er en eventyrfilm for voksne om hekse, forbandelser og - nuvel - en smule kærlighed. Men det er den problemfyldte kærlighed - ikke den lykkelige hej-skal-vi-gifte-os-og-leve-lykkeligt-kærlighed.
Griffin Dunnes "Practical Magic" stikker væsentligt dybere end reklamesloganet vil have os til at tro. Kærligheden og forførelsen i filmen er en bærebølge for handlingen. Ikke selve handlingen.
Brownies til morgenmad
Filmen beretter om de søstre Gillian (Kidman) og Sally (Bullock), hvis forældre dør, og de vokser op hos deres to tanter Jet (Dianne Wiest) og Frances (Stockard Channing). Hos tanterne spiser man brownies til morgenmad og praktiserer heksekunst ud på de små timer.
Gillian dyrker heksekunsten. Og hun kaster sig som voksen ud i et liv, der efterlader et spor af knuste hjerter og brugte mænd. Sally bliver gift og får to døtre, som på en prik ligner Sally og Gillian som børn. Men forbandelsen, der rammer alle mænd i det matriarkalske heksedynasti, rammer også Sallys mand, og pludselig er hun enlig mor.
Hverken tanterne eller Sally er særligt populære i lokalsamfundet, som mistænker dem for at være lige præcis det, de er. Og det hjælper ikke, at statsadvokaten fra Arizona (Aidan Quinn) kommer til byen for at lede efter en af den løsslupne Gillians tvivlsomme mænd, som søstrene har "taget sig af."
Overrasker ikke
"Practical Magic" er et amerikansk filmprodukt, som man kan mistænke for ikke at have andre formål end at underholde og tjene penge. Den er poleret og tager ikke nogle chancer. Den fornærmer ikke nogen og overrasker ikke afgørende. Og som det gør sig gældende for de fleste amerikanske filmprodukter, så er der ikke noget mere overflødigt end det sidste kvarter, hvor alle bliver venner og lever lykkeligt.
Historien bag filmen er tynd, men filmen overlever takket være gode skuespilpræstationer, og et medrivende visuelt udtryk. Fotograferingen og scenografien gør sammen med musikken sit til at skabe indtrykket af de klassiske eventyrfilm, som Steven Spielberg genoplivede i 1980erne.
"Practical Magic" forsøger ikke at udgive sig for mere end velsmurt underholdning. Og som netop dét fungerer den utroligt godt. Det er en seværdig og underholdende film, men ikke ret meget mere
19/11-2018