Kolde fødder på kirkegulvet
3.0
Trekløveret fra "Pretty Woman", Julia Roberts, Richard Gere og Garry Marshall, forsøger at gentage formelsuccesen med "Runaway Bride", men den fuldbyrdede romantik mangler.
Målt efter Hollywood-skalaen er det ganske usædvanligt længe at vente 9 år på opfølgeren til en succesfilm. Ikke desto mindre er det, hvad man har måttet gøre med 1990-filmen "Pretty Woman", der med sin rendyrkede eventyrsromantik blev en kæmpesucces og skaffede Julia Roberts stjernestatus. Det var en aldeles vellykket film, fordi den, foruden at være usædvanligt velskrevet, var dejligt kompromisløs i sin insisteren på at være et nutidigt eventyr. Et af problemerne ved opfølgeren "Runaway Bride" er netop, at den mangler dette eventyrpræg, hvor meget den end forsøger at pådutte os det.
Forslidt kirkegulv
Richard Gere spiller journalisten Ike Graham, der desperat leder efter en historie, som kan vække ham og hans daglige klumme til live igen. På sin stambar møder han en mand, som kan fortælle om kvinden Maggie Carpenter (Julia Roberts) fra hans hjemstavn Hale, der flere gange har fået kolde fødder på vej op ad kirkegulvet, og ganske enkelt er vendt om og stukket af. Uden større dækning skriver han historien, men præsenteres for en fyreseddel af sin chef, da Maggie skriver et vredt brev og korrigerer artiklens facts, samtidig med at hun forsikrer, at det aldrig sker igen. Drevet af uforfalsket hævn rejser Graham til Hale overbevist om, at hun vil lave samme forsvindingsnummer over for hendes nuværende forlovede. Ikke overraskende bruger filmen så resten af tiden til at etablere den uundgåelige romance mellem Ike og Maggie - dog ikke uden at hun, i første omgang, også når at forlade ham ved alteret.
Magien der forsvandt
Filmen forsøger faktisk, med dens historieramme og persongalleri, at lægge sig op af den klassiske romantiske Hollywood-komedie og har enkelte ingredienser tilfælles med specielt George Cukors "Natten før brylluppet" fra 1940. Men trods de prisværdige intentioner er det alligevel ikke helt lykkedes for instruktøren Garry Marshall at holde fanen højt. Problemet er, at han denne gang undlader at male med den store farverige romancepensel, men nøjes med at plette, og det gør faktisk "Runaway Bride" til en ganske ordinær affære.
Filmen mangler både den konsistente stil og opfindsomhed, der gjorde "Pretty Woman" til en meget charmerende og velfungerende film. Julia Roberts og Richard Gere er dog stadig et meget sympatisk par og har en forbløffende god kemi, der er med til at holde "Runaway Bride" oven vande. Den bør da også kreditteres for enkelte morsomme øjeblikke, hvor noget af "Pretty Woman"-magien skinner igennem. En charmerende birollestab, ledet af Hector Elizondo og Joan Cusack, kæmper bravt for at give os noget af magien tilbage. Men det er altsammen forgæves, for det ordinære har lagt sig som et tungt tæppe over herligheden.
Med sin mangel på rendyrket eventyrsromantik forbliver "Runaway Bride" ikke mere end en moderat underholdende skygge af "Pretty Woman".
Målt efter Hollywood-skalaen er det ganske usædvanligt længe at vente 9 år på opfølgeren til en succesfilm. Ikke desto mindre er det, hvad man har måttet gøre med 1990-filmen "Pretty Woman", der med sin rendyrkede eventyrsromantik blev en kæmpesucces og skaffede Julia Roberts stjernestatus. Det var en aldeles vellykket film, fordi den, foruden at være usædvanligt velskrevet, var dejligt kompromisløs i sin insisteren på at være et nutidigt eventyr. Et af problemerne ved opfølgeren "Runaway Bride" er netop, at den mangler dette eventyrpræg, hvor meget den end forsøger at pådutte os det.
Forslidt kirkegulv
Richard Gere spiller journalisten Ike Graham, der desperat leder efter en historie, som kan vække ham og hans daglige klumme til live igen. På sin stambar møder han en mand, som kan fortælle om kvinden Maggie Carpenter (Julia Roberts) fra hans hjemstavn Hale, der flere gange har fået kolde fødder på vej op ad kirkegulvet, og ganske enkelt er vendt om og stukket af. Uden større dækning skriver han historien, men præsenteres for en fyreseddel af sin chef, da Maggie skriver et vredt brev og korrigerer artiklens facts, samtidig med at hun forsikrer, at det aldrig sker igen. Drevet af uforfalsket hævn rejser Graham til Hale overbevist om, at hun vil lave samme forsvindingsnummer over for hendes nuværende forlovede. Ikke overraskende bruger filmen så resten af tiden til at etablere den uundgåelige romance mellem Ike og Maggie - dog ikke uden at hun, i første omgang, også når at forlade ham ved alteret.
Magien der forsvandt
Filmen forsøger faktisk, med dens historieramme og persongalleri, at lægge sig op af den klassiske romantiske Hollywood-komedie og har enkelte ingredienser tilfælles med specielt George Cukors "Natten før brylluppet" fra 1940. Men trods de prisværdige intentioner er det alligevel ikke helt lykkedes for instruktøren Garry Marshall at holde fanen højt. Problemet er, at han denne gang undlader at male med den store farverige romancepensel, men nøjes med at plette, og det gør faktisk "Runaway Bride" til en ganske ordinær affære.
Filmen mangler både den konsistente stil og opfindsomhed, der gjorde "Pretty Woman" til en meget charmerende og velfungerende film. Julia Roberts og Richard Gere er dog stadig et meget sympatisk par og har en forbløffende god kemi, der er med til at holde "Runaway Bride" oven vande. Den bør da også kreditteres for enkelte morsomme øjeblikke, hvor noget af "Pretty Woman"-magien skinner igennem. En charmerende birollestab, ledet af Hector Elizondo og Joan Cusack, kæmper bravt for at give os noget af magien tilbage. Men det er altsammen forgæves, for det ordinære har lagt sig som et tungt tæppe over herligheden.
Med sin mangel på rendyrket eventyrsromantik forbliver "Runaway Bride" ikke mere end en moderat underholdende skygge af "Pretty Woman".
19/11-2018
