Opløftende!
4.0
Danske Thomas Vinterbergs spillefilmdebut er imødeset med store forventninger. Med god grund og lykkeligt udfald - "De største helte" er ikke mindre end et lille mesterværk.
Hvad gør man, når man er på weekend fra sin fængselscelle, man har de mest gemene tømmermænd, og der pludselig står et éngangsknald fra fortiden og siger, man er far til hendes tolv-årige datter Louise? Hvad gør man, når det første møde med Louise får vækket éns faderfølelse, og den stedfar, man skal sende hende tilbage i favnen på, er et rigtig dumt svin?
Pokker heller...
Karsten gør dét, at han lader fængsel være fængsel, tager sin gode, skizofrene ven Peter i den ene hånd, Louise i den anden - og så stikker de tre ellers af til Sverige. De har en vag idé om, at de vil se en elg og i øvrigt prøve at finde Eva og Pernille, Peter og Karstens måske-kærester, der er taget op på en ødegård. Men lige i hælene på vores trekløver er både politiet og den gale stedfar, så eventyret kommer ikke til at forløbe uden dramatik.
Et eventyr er nemlig, hvad Louise, Karsten og Peters Sverigestur bliver til. De er tre vingeskudte eksistenser, der ikke desto mindre har en enestående styrke: De handler af kærlighed, uden bagtanker. De griber en chance, de næppe har, og derfor kommer de til at betyde noget for hinanden. Som kun de største helte tager de kampen op uden på forhånd at vide, om de kan vinde.
Tro på materialet
Dette materiale skaber Vinterberg en smuk og stærk film af. Det skinner igennem, at han har en grundlæggende tro på sin historie, som han for øvrigt har skrevet i samarbejde med Bo hr. Hansen. Når Louise indleder filmen med at fortælle, at hun var sin fars prinsesse, kan man mærke, at Karsten virkelig mente det, og at Louise véd, han mente det. Sammen med den smukke og stemningsfulde billedside, er denne ramme om filmen udtryk for varmen og kærligheden, der netop er så karakteristisk for "De største helte".
Det lykkes for filmen at tage sit emne alvorligt uden overhovedet at blive stiv og kedelig. Med sikker hånd formår Vinterberg at veksle mellem rørende billeder, en skæv, underfundig dialog og originale sekvenser med et strøg af det fantastiske. Et meget fint og levende samspil mellem realisme, humor og poesi er derfor et af filmens største aktiver.
Flotte præstationer
Der er grund til også at rose skuespillet: Thomas Bo Larsen, der spiller Karsten, føjer en mere følsom facet til den utilpassede, fandenivoldske type, han før har arbejdet med i eksempelvis "De skrigende halse" og "Ondt blod". Ulrich Thomsen er god som den mildest talt underlige Peter, og Mia Maria Bach er et fund til den snusfornuftige, kloge og usikre Louises rolle. I den største af birollerne yder Bjarne Henriksen en meget skarp præstation, der efterlader det svære spørgsmål, om stedfaderens hjerte er af spiddende istapper eller dryppende blod.
Det er utroligt opløftende at se en dansk film, der gør ethvert forbehold til skamme. "De største helte" er velspillet, morsom og bevægende. Det er ganske enkelt rigtig godt gået - og desuden et velkomment eksempel på, at dansk filmkunst ikke behøver være nogen undskyldning for sig selv, men sagtens kan markere sig blandt de bedste af de bedste.
Hvad gør man, når man er på weekend fra sin fængselscelle, man har de mest gemene tømmermænd, og der pludselig står et éngangsknald fra fortiden og siger, man er far til hendes tolv-årige datter Louise? Hvad gør man, når det første møde med Louise får vækket éns faderfølelse, og den stedfar, man skal sende hende tilbage i favnen på, er et rigtig dumt svin?
Pokker heller...
Karsten gør dét, at han lader fængsel være fængsel, tager sin gode, skizofrene ven Peter i den ene hånd, Louise i den anden - og så stikker de tre ellers af til Sverige. De har en vag idé om, at de vil se en elg og i øvrigt prøve at finde Eva og Pernille, Peter og Karstens måske-kærester, der er taget op på en ødegård. Men lige i hælene på vores trekløver er både politiet og den gale stedfar, så eventyret kommer ikke til at forløbe uden dramatik.
Et eventyr er nemlig, hvad Louise, Karsten og Peters Sverigestur bliver til. De er tre vingeskudte eksistenser, der ikke desto mindre har en enestående styrke: De handler af kærlighed, uden bagtanker. De griber en chance, de næppe har, og derfor kommer de til at betyde noget for hinanden. Som kun de største helte tager de kampen op uden på forhånd at vide, om de kan vinde.
Tro på materialet
Dette materiale skaber Vinterberg en smuk og stærk film af. Det skinner igennem, at han har en grundlæggende tro på sin historie, som han for øvrigt har skrevet i samarbejde med Bo hr. Hansen. Når Louise indleder filmen med at fortælle, at hun var sin fars prinsesse, kan man mærke, at Karsten virkelig mente det, og at Louise véd, han mente det. Sammen med den smukke og stemningsfulde billedside, er denne ramme om filmen udtryk for varmen og kærligheden, der netop er så karakteristisk for "De største helte".
Det lykkes for filmen at tage sit emne alvorligt uden overhovedet at blive stiv og kedelig. Med sikker hånd formår Vinterberg at veksle mellem rørende billeder, en skæv, underfundig dialog og originale sekvenser med et strøg af det fantastiske. Et meget fint og levende samspil mellem realisme, humor og poesi er derfor et af filmens største aktiver.
Flotte præstationer
Der er grund til også at rose skuespillet: Thomas Bo Larsen, der spiller Karsten, føjer en mere følsom facet til den utilpassede, fandenivoldske type, han før har arbejdet med i eksempelvis "De skrigende halse" og "Ondt blod". Ulrich Thomsen er god som den mildest talt underlige Peter, og Mia Maria Bach er et fund til den snusfornuftige, kloge og usikre Louises rolle. I den største af birollerne yder Bjarne Henriksen en meget skarp præstation, der efterlader det svære spørgsmål, om stedfaderens hjerte er af spiddende istapper eller dryppende blod.
Det er utroligt opløftende at se en dansk film, der gør ethvert forbehold til skamme. "De største helte" er velspillet, morsom og bevægende. Det er ganske enkelt rigtig godt gået - og desuden et velkomment eksempel på, at dansk filmkunst ikke behøver være nogen undskyldning for sig selv, men sagtens kan markere sig blandt de bedste af de bedste.
19/11-2018
