Ved vejs ende
3.0
Oliver Stones nye film "U-Turn", baseret på John Ridleys bog "Stray Dogs", er voldelig underholdning, der søger at retfærdiggøre sig selv. Men Oliver Stone kan noget med varme tørre steder og vold og billeder, så hvad filmen savner i indhold og plot, det har den i sanseindtrykkene.
Bobby Cooper har en gæld der skal betales snart. For hver uge der går og han ikke betaler, klipper russiske gangstere én af hans fingre af. Han har allerede mistet to, men de har ladet ham beholde fingrene for uge 3 og 4, for han er jo på vej med de 13.000 dollars. Men så bryder hans Mustang fra 1964 sammen.
Mens han er tvunget til at vente på at en uduelig idiot af en mekaniker, Darrell (Billy Bob Thornton) får ordnet bilen, møder han den unge, smukke og indladende Grace McKenna (Jennifer Lopez). Desværre glemmer hun lige at fortælle Bobby, at hun er gift med den noget hårdtslående ældre herre Jake (Nick Nolte), der også er byens lokale ejendomsmæglerkonge.
Han ser hende gerne død, for hun er ham utro, og han tilbyder derfor Bobby en sum penge for at skaffe hende af vejen. Nok har Bobby ofte krydset lovens grænse, men han er ingen morder og takker nej. Skæbnen vil dog, at Bobby selv bliver røvet, og uden penge, ingen bil. Ingen bil, ingen udvej. Bobby er pludseligt fanget i et spindelvæv af løgne, spundet af Jake og Grace, og hans desperation stiger proportionalt med at lillebyen Superiors psykopatiske indbyggere gør situationen værre og værre.
Volden som løsning
Oliver Stone er kendt for sine voldelige film, der provokerer og vækker debat. Her tager han endnu engang fat i USAs grimme side, og er ikke mindre blodig af den grund. Superior, Arizona, er blot en af de mange flækker i amerikansk ingenmandsland, hvis indbyggere er "poor white trash", der enten er desperate for at slippe væk som f.eks. Jenny (Claire Danes), eller bare desperate som hendes sindssyge machokæreste TNT (Joaquin Phoenix). Handlingen er som en række dominobrikker af vold, der vælter hinanden, og vold virker som den eneste løsning på problemerne. Det er det bare ikke, og selvom Stone forsøger at få publikum til at forstå, at vold er en del af den menneskelige psyke, så er volden skildret som en acceptabel form for selvtægt, som nok ville kunne tolereres i gamle western- og gangsterfilm, men som ikke kan retfærdiggøres i et moderne samfund, uanset hvor forskruet det er.
Stenet
Grænsen mellem underholdning og samfundskritik i Oliver Stones film er udflydende, og på mange måder genbruger denne film temaerne fra "Natural Born Killers" (1994). En ung pige misbruges, en viis indianer, eksplicit vold, mennesker på samfundets bund, der nyder at pine andre. Hans stil er umiskendelig. Sean Penn spørger på et tidspunkt om alle i byen er på stoffer. Til tider ser det ud til at alle bag kameraet er. Billederne går så tæt på, at man næsten kan lugte svedige kroppe og dårlig ånde. Klippene er vilde og hurtige, ligesom de slanger og skorpioner, der lever i ørkenen, og naturen viser sig som et utæmmeligt element i billeder af jagende skyer over himlen, skygger, der hastigt lægger sig over bjergene og fuglenes hæse skrigen. Musikken af Ennio Morricone understreger ørkenens vildskab, og med en blanding af countrymusik og rock'n'roll, skaber den en støvet lovløs western-stemning, der ikke er til at tage fejl af.
Rundkørsel
Alt i alt er "U-Turn" en velfungerende film. Der er en logisk rækkefølge på hændelserne, personerne er interessante, om end en anelse sindssyge, og filmen er bestemt ikke kedelig. Sean Penn er i sit rette element som tough guy (og en skorpion tatoveret på skulderen) og Jennifer Lopez er tilstrækkelig sexet og magnetisk til at bære rollen som filmens femme fatale. Både Nick Nolte og Jon Voigt (den viise indianer) spiller dog lidt for professionelt og rutinepræget på trods af, at de er sminket til ukendelighed.
Desværre er der intet overraskende i filmen for plottet er så fortænkt, at det fratager personerne deres troværdighed og det skuffer, at Oliver Stone ikke kan slippe temaerne fra "Natural Born Killers". Men ligesom "Natural Born Killers" er den spændende at se, for billederne er flotte, musikken god og skuespillerne seje.
Bobby Cooper har en gæld der skal betales snart. For hver uge der går og han ikke betaler, klipper russiske gangstere én af hans fingre af. Han har allerede mistet to, men de har ladet ham beholde fingrene for uge 3 og 4, for han er jo på vej med de 13.000 dollars. Men så bryder hans Mustang fra 1964 sammen.
Mens han er tvunget til at vente på at en uduelig idiot af en mekaniker, Darrell (Billy Bob Thornton) får ordnet bilen, møder han den unge, smukke og indladende Grace McKenna (Jennifer Lopez). Desværre glemmer hun lige at fortælle Bobby, at hun er gift med den noget hårdtslående ældre herre Jake (Nick Nolte), der også er byens lokale ejendomsmæglerkonge.
Han ser hende gerne død, for hun er ham utro, og han tilbyder derfor Bobby en sum penge for at skaffe hende af vejen. Nok har Bobby ofte krydset lovens grænse, men han er ingen morder og takker nej. Skæbnen vil dog, at Bobby selv bliver røvet, og uden penge, ingen bil. Ingen bil, ingen udvej. Bobby er pludseligt fanget i et spindelvæv af løgne, spundet af Jake og Grace, og hans desperation stiger proportionalt med at lillebyen Superiors psykopatiske indbyggere gør situationen værre og værre.
Volden som løsning
Oliver Stone er kendt for sine voldelige film, der provokerer og vækker debat. Her tager han endnu engang fat i USAs grimme side, og er ikke mindre blodig af den grund. Superior, Arizona, er blot en af de mange flækker i amerikansk ingenmandsland, hvis indbyggere er "poor white trash", der enten er desperate for at slippe væk som f.eks. Jenny (Claire Danes), eller bare desperate som hendes sindssyge machokæreste TNT (Joaquin Phoenix). Handlingen er som en række dominobrikker af vold, der vælter hinanden, og vold virker som den eneste løsning på problemerne. Det er det bare ikke, og selvom Stone forsøger at få publikum til at forstå, at vold er en del af den menneskelige psyke, så er volden skildret som en acceptabel form for selvtægt, som nok ville kunne tolereres i gamle western- og gangsterfilm, men som ikke kan retfærdiggøres i et moderne samfund, uanset hvor forskruet det er.
Stenet
Grænsen mellem underholdning og samfundskritik i Oliver Stones film er udflydende, og på mange måder genbruger denne film temaerne fra "Natural Born Killers" (1994). En ung pige misbruges, en viis indianer, eksplicit vold, mennesker på samfundets bund, der nyder at pine andre. Hans stil er umiskendelig. Sean Penn spørger på et tidspunkt om alle i byen er på stoffer. Til tider ser det ud til at alle bag kameraet er. Billederne går så tæt på, at man næsten kan lugte svedige kroppe og dårlig ånde. Klippene er vilde og hurtige, ligesom de slanger og skorpioner, der lever i ørkenen, og naturen viser sig som et utæmmeligt element i billeder af jagende skyer over himlen, skygger, der hastigt lægger sig over bjergene og fuglenes hæse skrigen. Musikken af Ennio Morricone understreger ørkenens vildskab, og med en blanding af countrymusik og rock'n'roll, skaber den en støvet lovløs western-stemning, der ikke er til at tage fejl af.
Rundkørsel
Alt i alt er "U-Turn" en velfungerende film. Der er en logisk rækkefølge på hændelserne, personerne er interessante, om end en anelse sindssyge, og filmen er bestemt ikke kedelig. Sean Penn er i sit rette element som tough guy (og en skorpion tatoveret på skulderen) og Jennifer Lopez er tilstrækkelig sexet og magnetisk til at bære rollen som filmens femme fatale. Både Nick Nolte og Jon Voigt (den viise indianer) spiller dog lidt for professionelt og rutinepræget på trods af, at de er sminket til ukendelighed.
Desværre er der intet overraskende i filmen for plottet er så fortænkt, at det fratager personerne deres troværdighed og det skuffer, at Oliver Stone ikke kan slippe temaerne fra "Natural Born Killers". Men ligesom "Natural Born Killers" er den spændende at se, for billederne er flotte, musikken god og skuespillerne seje.
19/11-2018
