Alt det slemme skal gemmes til dem, der er voksne
3.0
Billy Bob Thorntons "Sling Blade" er en god film, der desværre forspilder chancen for at blive glimrende. Måske har Thornton villet være for mange steder på én gang?
Som hovedpersonen Karl Childers forklarer, er "a sling blade" den lokale betegnelse for en le, selvom han nu personligt vælger at kalde det "a Keyser blade". En le er også det redskab, hvormed han slog sin mor og hendes elsker ihjel som stor dreng for mange år siden. En forfærdelig forbrydelse, der rystede lokalsamfundet på det tidspunkt, men bestemt en forbrydelse med formildende omstændigheder. Den noget retarderede Karl blev af sine forældre betragtet som en straf, opdraget som hund og gemt væk i et skur i baghaven. Her var den eneste opmærksomhed, han modtog fra sine forældre, de gange, hvor de læste op af Biblen eller blot tævede gudsfrygtighed ind i ham. Ikke mindst forældrenes fanatiske gudssyn og afsløringen af deres dobbeltmoral lå til grund for den ellers så blide Karls blodrus.
Den nyfødte
Siden dobbeltmordet har Karl tilbragt 25 år i forvaring på et psykiatrisk hospital. En dag bliver han erklæret rask, og før han ved af det, er han blevet sat af bussen i sin fødeby uden anden bagage end et bundt bøger i en læderrem. Således står han så at sige som en nyfødt - helt alene i en verden, der er alt for stor og en hel del for ond. Med stive, usikre bevægelser lærer han langsomt, hvad det vil sige at være borger i verden uden for behandlingssystemet. Han får et manuelt arbejde, som han har snilde for. Og han bliver venner med drengen Frank og dennes mor, der lader ham bo i deres garage. Således går alt udmærket - Frank ser en faderfigur i Karl, og Karl finder i Frank en ven på den alder, han selv havde, da han begik mordet, og som han mentalt stadig har. Lokalsamfundet ser ud til at have tilgivet forbrydelsen og tillader Karls integration som samfundsborger.
Naturligvis må Karl i denne store verden møde intolerance og ondskab, og det gør han da også i skikkelse af Franks mors kæreste, den småpsykopatiske Doyle. Skulle der i et leksikon være et portræt ud for opslaget: "white trash", skulle det være Doyles. Ingen er specielt begejstrede for Doyle, heller ikke moderen, men nu er han der, er svær at slippe af med, og lægger en konstant dyne af frygt og glædesløshed over huset. Efterhånden som Karl overværer, at Doyle bliver mere og mere aggressiv, kommer en gentagelse af fortidens tragedie uafvendeligt nærmere.
Enfoldig morder
"Sling Blade" er på mange punkter en amerikansk pendant til Hans Alfredsons "Den enfoldige morder". Der er den samme stemning af den ejegode tumpe, der ser på verden med barnets øjne, møder megen ondskab på sin vej og tvinges til handling. De er gode fortællinger, som bevæger én dybt. Men at sammenligne med det sublime er heller ikke fair, og det ville da heller ikke falde ud til "Sling Blades" fordel. Set isoleret er "Sling Blade" en rørende film om det familieliv, der kan være så forfærdeligt, og de barndomme, der ikke må mishandles. Som det siges i en af filmens mange fine scener, så burde: "alt det slemme gemmes til dem, der er voksne". Men sådan er verden desværre ikke indrettet. Børn og barnlige sjæle som Karl må ofte alt for tidligt miste deres uskyld på brutal vis. Og dermed blive en del af en ondere og mere beregnende virkelighed.
Det er birolleskuespilleren Billy Bob Thorton, der har skrevet manuskript, instrueret og tildelt sig selv hovedrollen som Karl. Indtil videre har det gjort ham til et kendt navn og givet ham en Oscar for bedste orginalmanuskript. Der er næppe heller nogen tvivl om, at man kommer til at se ham i store roller igen også i andre instruktørers film. Og således må man sige, at han har taget sin karriere i egne hænder og ændret sin status i branchen radikalt. Der er heller ikke for undertegnede anmelder tvivl om, at det er et godt stykke arbejde Thornton har præsteret. Det er en god historie, som er godt skrevet, udmærket spillet og nogenlunde iscenesat.
Håndbog i figurarbejde
Men det synes dog også at være et problem, der gennemstrømmer filmen, at det er Thornton, som står for alle tre dele. Manuskriptet er bygget over figuren Karl Childers, der har været en del af Thorntons figurgalleri siden 1985, og som han derfor kender til bunds. Men måske kender han ham i virkeligheden alt for godt. Som Thornton selv spiller ham, lugter det langt væk af en håndbog i figurarbejde for skuespillere. Karl har et fast og meget konsekvent register af tvangshandlinger med hænderne, faste sproglige vendinger og en ufravigelig fysisk fremtoning med duknakkethed og underbid. Hans figur ligger simpelthen så betonfast, at der faktisk ikke er så stor spændvidde i spillet. Den overrasker ikke. Her ville en instruktør udefra måske kunne have pisket nogle overraskende facetter ind i Karl-figuren, og have fået skuespilleren Billy Bob Thornton til at hoppe ud på lidt dybere vand. Karl Childers er nok rørende og interessant, men man føler som tilskuer, at figuren indeholder et kæmpe potentiale, som ikke rigtigt forløses. Således også med historien, der er så centreret om Karl-figuren, at den faktisk forspilder sin chance for at blive rigtigt overraskende og vedkommende.
Dermed ikke sagt, at det ikke er en seværdig film, for det er den bestemt. Der er mange gode og rørende øjeblikke i filmen, og mange fine skuespilpræstationer - ikke mindst J. T. Walsh som ravende afsporet psykopat på det psykiatriske hospital. I det hele taget er "Sling Blade" langt bedre end de fleste amerikanske film, vi får lov at se herhjemme. Det, man bare må ærgre sig over, er, at den ikke er blevet meget bedre. Det havde den fortjent.
Som hovedpersonen Karl Childers forklarer, er "a sling blade" den lokale betegnelse for en le, selvom han nu personligt vælger at kalde det "a Keyser blade". En le er også det redskab, hvormed han slog sin mor og hendes elsker ihjel som stor dreng for mange år siden. En forfærdelig forbrydelse, der rystede lokalsamfundet på det tidspunkt, men bestemt en forbrydelse med formildende omstændigheder. Den noget retarderede Karl blev af sine forældre betragtet som en straf, opdraget som hund og gemt væk i et skur i baghaven. Her var den eneste opmærksomhed, han modtog fra sine forældre, de gange, hvor de læste op af Biblen eller blot tævede gudsfrygtighed ind i ham. Ikke mindst forældrenes fanatiske gudssyn og afsløringen af deres dobbeltmoral lå til grund for den ellers så blide Karls blodrus.
Den nyfødte
Siden dobbeltmordet har Karl tilbragt 25 år i forvaring på et psykiatrisk hospital. En dag bliver han erklæret rask, og før han ved af det, er han blevet sat af bussen i sin fødeby uden anden bagage end et bundt bøger i en læderrem. Således står han så at sige som en nyfødt - helt alene i en verden, der er alt for stor og en hel del for ond. Med stive, usikre bevægelser lærer han langsomt, hvad det vil sige at være borger i verden uden for behandlingssystemet. Han får et manuelt arbejde, som han har snilde for. Og han bliver venner med drengen Frank og dennes mor, der lader ham bo i deres garage. Således går alt udmærket - Frank ser en faderfigur i Karl, og Karl finder i Frank en ven på den alder, han selv havde, da han begik mordet, og som han mentalt stadig har. Lokalsamfundet ser ud til at have tilgivet forbrydelsen og tillader Karls integration som samfundsborger.
Naturligvis må Karl i denne store verden møde intolerance og ondskab, og det gør han da også i skikkelse af Franks mors kæreste, den småpsykopatiske Doyle. Skulle der i et leksikon være et portræt ud for opslaget: "white trash", skulle det være Doyles. Ingen er specielt begejstrede for Doyle, heller ikke moderen, men nu er han der, er svær at slippe af med, og lægger en konstant dyne af frygt og glædesløshed over huset. Efterhånden som Karl overværer, at Doyle bliver mere og mere aggressiv, kommer en gentagelse af fortidens tragedie uafvendeligt nærmere.
Enfoldig morder
"Sling Blade" er på mange punkter en amerikansk pendant til Hans Alfredsons "Den enfoldige morder". Der er den samme stemning af den ejegode tumpe, der ser på verden med barnets øjne, møder megen ondskab på sin vej og tvinges til handling. De er gode fortællinger, som bevæger én dybt. Men at sammenligne med det sublime er heller ikke fair, og det ville da heller ikke falde ud til "Sling Blades" fordel. Set isoleret er "Sling Blade" en rørende film om det familieliv, der kan være så forfærdeligt, og de barndomme, der ikke må mishandles. Som det siges i en af filmens mange fine scener, så burde: "alt det slemme gemmes til dem, der er voksne". Men sådan er verden desværre ikke indrettet. Børn og barnlige sjæle som Karl må ofte alt for tidligt miste deres uskyld på brutal vis. Og dermed blive en del af en ondere og mere beregnende virkelighed.
Det er birolleskuespilleren Billy Bob Thorton, der har skrevet manuskript, instrueret og tildelt sig selv hovedrollen som Karl. Indtil videre har det gjort ham til et kendt navn og givet ham en Oscar for bedste orginalmanuskript. Der er næppe heller nogen tvivl om, at man kommer til at se ham i store roller igen også i andre instruktørers film. Og således må man sige, at han har taget sin karriere i egne hænder og ændret sin status i branchen radikalt. Der er heller ikke for undertegnede anmelder tvivl om, at det er et godt stykke arbejde Thornton har præsteret. Det er en god historie, som er godt skrevet, udmærket spillet og nogenlunde iscenesat.
Håndbog i figurarbejde
Men det synes dog også at være et problem, der gennemstrømmer filmen, at det er Thornton, som står for alle tre dele. Manuskriptet er bygget over figuren Karl Childers, der har været en del af Thorntons figurgalleri siden 1985, og som han derfor kender til bunds. Men måske kender han ham i virkeligheden alt for godt. Som Thornton selv spiller ham, lugter det langt væk af en håndbog i figurarbejde for skuespillere. Karl har et fast og meget konsekvent register af tvangshandlinger med hænderne, faste sproglige vendinger og en ufravigelig fysisk fremtoning med duknakkethed og underbid. Hans figur ligger simpelthen så betonfast, at der faktisk ikke er så stor spændvidde i spillet. Den overrasker ikke. Her ville en instruktør udefra måske kunne have pisket nogle overraskende facetter ind i Karl-figuren, og have fået skuespilleren Billy Bob Thornton til at hoppe ud på lidt dybere vand. Karl Childers er nok rørende og interessant, men man føler som tilskuer, at figuren indeholder et kæmpe potentiale, som ikke rigtigt forløses. Således også med historien, der er så centreret om Karl-figuren, at den faktisk forspilder sin chance for at blive rigtigt overraskende og vedkommende.
Dermed ikke sagt, at det ikke er en seværdig film, for det er den bestemt. Der er mange gode og rørende øjeblikke i filmen, og mange fine skuespilpræstationer - ikke mindst J. T. Walsh som ravende afsporet psykopat på det psykiatriske hospital. I det hele taget er "Sling Blade" langt bedre end de fleste amerikanske film, vi får lov at se herhjemme. Det, man bare må ærgre sig over, er, at den ikke er blevet meget bedre. Det havde den fortjent.
19/11-2018
