Hærværk
5.0
Eminent skuespil gør "Leaving Las Vegas" til en stor og medrivende filmoplevelse.
Forfatteren Ben (Nicolas Cage) har efterhånden drukket det meste af sit liv væk. Han beslutter sig for at gøre rent bord, sælger eller brænder sine ejendele og tager til Las Vegas med det erklærede formål at drikke sig ihjel. Der møder han luderen Sera (Elisabeth Shue). De er begge ensomme og finder sammen i en kærlighed, der ganske vist ikke stiller betingelser, men også har alle odds imod sig.
Det kan næsten lyde banalt; en alkoholiker tager til Las Vegas for at drikke sig ihjel og forelsker sig der i en luder, som lige er sluppet ud af kløerne på en voldelig alfons. En historie, der er fortalt hundrede gange før, enten for at udnytte det fotogene i menneskers elendighed og samfundet skyggeside, så vi kan gyse lidt og fryde os over, at det er meget langt fra vores egne pæne verden - eller, for med slet skjult moralsk løftet pegefinger, at belære os om, at handicappede/misbrugere og autister skam også er mennesker - bortset fra at de har det sværere. Men "Leaving Las Vegas" er ikke banal, for den handler ikke om typer (i.e. alkoholikeren, luderen) eller problemstilinger (misbrug, prostitution). Den handler om rigtige mennesker, som føler, elsker og lider. Uden at være sentimental er den en medrivende, rørende og stærk film.
I "Leaving Las Vegas" kommer vi helt ind i hovedet på Ben. Vi oplever verden, som han gør, gennem spirituståger, der skaber en kort forstilt lykke eller i hvert fald en ligegladhed. En oplevelse, der formidles uden brug af en (over)forklarende fortællerstemme. Filmen viser, fremfor at fortælle eller forklare, hvordan Bens verden er. Uden nogen lette forklaringer på hvorfor Ben drikker, viser den en mand drevet af en indre dæmon, en mand dømt til undergang. Samtidig oplever vi også verden fra Seras synspunkt. Hvor smertefuldt det er, at se den mand man elsker ødelægge sig selv, og hvor pinligt det er at være den, der skal samle stumperne op efter hans voldsomme opførsel og mangel på situationsfornemmelse.
Stjernegodt skuespil
Når "Leaving Las Vegas" er så god en film, er det først og fremmest på grund af det eminente skuespil, de to hovedrolleindehavere leverer. Nicolas Cage har altid været en spændende skuespiller, der hele tiden har befundet sig på kanten af det eksplicit psykopatiske, med noget latent farligt lurende lige under overfladen. Med et sæt mere eller mindre faste karakteristiske manerer, der har gjort, at det altid umiskendeligt var Nicolas Cage, man så på lærredet. Et sæt manerer, der af og til kunne blive lidt for meget. Alle de manerer er væk i "Leaving Las Vegas". Han er Ben. Hvis han ikke vinder en Oscar for den rolle er der simpelthen ingen retfærdighed til.
Elisabeth Shue har haft en uinteressant filmkarriere, hvor hun, i film som "The Karate Kid" og "Cocktail", som oftest har spillet heltens pæne, søde og jævnt kedsommelige veninde. I "Leaving Las Vegas" folder hun sig ud som en moden og fascinerende skuespillerinde, der løfter Sera langt op over klichéen om luderen med et hjerte af guld. Sammen gør Cage og Shue "Leaving Las Vegas" til en af filmhistoriens store kærlighedsfilm. Den er langt mere en film om en umulig og tragisk kærlighed, end den er en film om alkoholisme.
Forfatteren Ben (Nicolas Cage) har efterhånden drukket det meste af sit liv væk. Han beslutter sig for at gøre rent bord, sælger eller brænder sine ejendele og tager til Las Vegas med det erklærede formål at drikke sig ihjel. Der møder han luderen Sera (Elisabeth Shue). De er begge ensomme og finder sammen i en kærlighed, der ganske vist ikke stiller betingelser, men også har alle odds imod sig.
Det kan næsten lyde banalt; en alkoholiker tager til Las Vegas for at drikke sig ihjel og forelsker sig der i en luder, som lige er sluppet ud af kløerne på en voldelig alfons. En historie, der er fortalt hundrede gange før, enten for at udnytte det fotogene i menneskers elendighed og samfundet skyggeside, så vi kan gyse lidt og fryde os over, at det er meget langt fra vores egne pæne verden - eller, for med slet skjult moralsk løftet pegefinger, at belære os om, at handicappede/misbrugere og autister skam også er mennesker - bortset fra at de har det sværere. Men "Leaving Las Vegas" er ikke banal, for den handler ikke om typer (i.e. alkoholikeren, luderen) eller problemstilinger (misbrug, prostitution). Den handler om rigtige mennesker, som føler, elsker og lider. Uden at være sentimental er den en medrivende, rørende og stærk film.
I "Leaving Las Vegas" kommer vi helt ind i hovedet på Ben. Vi oplever verden, som han gør, gennem spirituståger, der skaber en kort forstilt lykke eller i hvert fald en ligegladhed. En oplevelse, der formidles uden brug af en (over)forklarende fortællerstemme. Filmen viser, fremfor at fortælle eller forklare, hvordan Bens verden er. Uden nogen lette forklaringer på hvorfor Ben drikker, viser den en mand drevet af en indre dæmon, en mand dømt til undergang. Samtidig oplever vi også verden fra Seras synspunkt. Hvor smertefuldt det er, at se den mand man elsker ødelægge sig selv, og hvor pinligt det er at være den, der skal samle stumperne op efter hans voldsomme opførsel og mangel på situationsfornemmelse.
Stjernegodt skuespil
Når "Leaving Las Vegas" er så god en film, er det først og fremmest på grund af det eminente skuespil, de to hovedrolleindehavere leverer. Nicolas Cage har altid været en spændende skuespiller, der hele tiden har befundet sig på kanten af det eksplicit psykopatiske, med noget latent farligt lurende lige under overfladen. Med et sæt mere eller mindre faste karakteristiske manerer, der har gjort, at det altid umiskendeligt var Nicolas Cage, man så på lærredet. Et sæt manerer, der af og til kunne blive lidt for meget. Alle de manerer er væk i "Leaving Las Vegas". Han er Ben. Hvis han ikke vinder en Oscar for den rolle er der simpelthen ingen retfærdighed til.
Elisabeth Shue har haft en uinteressant filmkarriere, hvor hun, i film som "The Karate Kid" og "Cocktail", som oftest har spillet heltens pæne, søde og jævnt kedsommelige veninde. I "Leaving Las Vegas" folder hun sig ud som en moden og fascinerende skuespillerinde, der løfter Sera langt op over klichéen om luderen med et hjerte af guld. Sammen gør Cage og Shue "Leaving Las Vegas" til en af filmhistoriens store kærlighedsfilm. Den er langt mere en film om en umulig og tragisk kærlighed, end den er en film om alkoholisme.
19/11-2018
