Face/Off
3.0
Store armbevægelser
John Woo har med "Face/Off" lavet sin hidtil mest vellykkede amerikanske film
Af Oskar Jensen
Lad mig give et godt råd: lad være med at gå på toilettet mens du er inde og se "Face/Off" - du risikerer at miste et par meget vitale scener og være temmelig forvirret indtil du får samlet tråden op igen. Af hensyn til de læsere der lider af svag blære tilbyder Scope som en særlig service følgende plotsummary, så vore læsere undgår samme kranke skæbne som i sin tid ramte salig Tycho Brahe (han døde efter sigende af en sprængt blære, da hans gode opdragelse forbød ham at forlade middagsbordet i utide).
Den maniske FBI-agent Sean Archer (John Travolta) jagter utrætteligt den ikke mindre maniske rent-a-terrorist Castor Troy (Nicolas Cage), dels af professionelle grunde, dels af rent personlige, idet Troy i sin tid forsøgte at slippe af med Archer, men istedet fik dræbt hans søn. De to har jagtet hinanden gennem så lang tid, at de efterhånden kender hinanden ligeså godt, som de kender sig selv - hvilket snart viser sig at være ganske praktisk ...
Archer får nemlig langt om længe - naturligvis efter en dramatisk jagt og kamp - endelig ramt på Troy, der efter en flyvetur gennem en vindtunnel ender i koma og bliver erklæret grønsag af lægerne. Nu får Archer endelig tid til alle de ting som han har forsømt i så mange år, såsom hans familie, der består af en forskruet teenagedatter og en frustreret hustru. Desværre er der lige et lillebitte problem: Troy nåede at skjule en meget stor bombe et eller andet sted i Los Angeles inden Archer fik fat i ham - og bombens smarte digitalur tæller stadig nedad mod nul.
Konebytning for viderekommere
Da det er lidt svært at forhøre en mand der ligger i koma, må Archer prøve at få sandheden ud af den eneste hjerneaktive der ved hvor bomben er anbragt: Castor Troys bror Pollux Troy - som desværre er en paranoid skizofreniker, der kun stoler på et eneste menneske i hele verden ... hans elskede bror. Så da Archer suverænt er den person, der ved mest om Castor Troy, bliver han nødt til at gennemgå en højteknologisk operation, der bl.a. indebærer at man skærer ansigterne af Archer og Troy, lægger Archers ansigt i en opbevaringsvæske og opererer Troys ansigt over på Archers kranie (billederne kan godt være lidt appetitsænkende).
Så da Archer vågner efter operationen ligner han ikke længere John Travolta, men Nicolas Cage på en prik! Han bliver anbragt i samme supersikkerhedsfængsel som Pollux Troy og får da også hurtigt overbevist Pollux om at han faktisk er Castor Troy. Men samtidigt vågner den rigtige Castor Troy mirakuløst af sit koma og har nogen rigtig ubehagelige tømmermænd, der ikke bliver mildere, da han opdager at han mangler sit ansigt! Han er imidlertid en handlekraftig herre, så han får hurtigt overtalt personalet på klinikken til at give ham et andet ansigt, der heldigvis ligger klar til brug. Ved samme lejlighed gør han det også af med alle der ved at Archer nu ligner Troy og vice versa.
Og så er "Face/Off" ellers ved at være klar til at gå igang for alvor (ikke at den første del har været stillestående - det er trods alt en John Woo-film), men nu har de to hovedrolleindehavere byttet hovedroller og morskaben kan begynde. Umiddelbart ser det lysest ud for Troy, der nu ligner Archer, idet han i modsætning til Archer ikke sidder i fængsel omgivet af psykopatiske fanger og sadistiske fangevogtere (eller var det mon omvendt? I denne sammenhæng er betyder det faktisk ikke noget), men derimod nu kan udgive sig for at være den højt respekterede FBI-agent, hvilket bl.a. indebærer at han kan tage hjem til Archers hjem og bolle hans kone, der blot antager at hun for første gang i meget lang tid får lidt opmærksomhed fra sin mand.
Den indespærede Archer kan alt for nemt forestille sig, at netop sådan noget finder sted, mens han sidder i det flugtsikre fængsel, så han gør det umulige og flygter ... og så har jeg vist efterhånden sikret vores læseres blærer. Resten er filmen bør man alligevel blive siddende og nyde John Woos karakteristiske voldsæstetik.
De manglende brikker
John Woo er berømt for sine fantastiske actionscener og berygtet for de melodramatiske tåkrummere mellem actionorgierne - hans forrige film Broken Arrow med John Travolta og Christian Slater droppede melodramaet, men bar til gengæld præg af at Woo havde lagt så meget bånd på sig selv, at filmen snarere virkede som om den var instrueret af en Woo-inspireret amerikaner end af Woo selv.
"Face/Off" har mere Woo-smag, det tykke melodrama er faretruende nær i nogle scener, men Cage og Travolta har så meget karisma at de kan bære scenerne igennem, uden at det virker tåkrummende. Kemien mellem Cage og Travolta er fremragende, men begge er tydeligvis mest i deres es, når de spiller hinanden. Den "anden" bringer noget befriende fandenivoldskhed og machismo ind i den kedelige Archer-familie og noget følsomhed og ansvarlighed ind i Troys gangster-familie - og så er Cage bedre til at spille en flink fyr oppe mod umulige odds end til at være en sindsyg terrorist, mens Travolta tydeligvis nyder at spille et dumt svin.
Og actionscenerne er så storslåede og Woo°ske, som man kunne forvente, når et stort budget og John Woo mødes - man skal op i John McTiernan-, måske endda James Cameron-prisklassen, før det gøres med mere schwung!
Alligevel må jeg dog indrømme at jeg følte mig bedre underholdt i Nicolas Cages forrige actionbrag "Con Air". Men "Face/Off" er klart John Woos mest vellykkede amerikanske film til dato.
John Woo har med "Face/Off" lavet sin hidtil mest vellykkede amerikanske film
Af Oskar Jensen
Lad mig give et godt råd: lad være med at gå på toilettet mens du er inde og se "Face/Off" - du risikerer at miste et par meget vitale scener og være temmelig forvirret indtil du får samlet tråden op igen. Af hensyn til de læsere der lider af svag blære tilbyder Scope som en særlig service følgende plotsummary, så vore læsere undgår samme kranke skæbne som i sin tid ramte salig Tycho Brahe (han døde efter sigende af en sprængt blære, da hans gode opdragelse forbød ham at forlade middagsbordet i utide).
Den maniske FBI-agent Sean Archer (John Travolta) jagter utrætteligt den ikke mindre maniske rent-a-terrorist Castor Troy (Nicolas Cage), dels af professionelle grunde, dels af rent personlige, idet Troy i sin tid forsøgte at slippe af med Archer, men istedet fik dræbt hans søn. De to har jagtet hinanden gennem så lang tid, at de efterhånden kender hinanden ligeså godt, som de kender sig selv - hvilket snart viser sig at være ganske praktisk ...
Archer får nemlig langt om længe - naturligvis efter en dramatisk jagt og kamp - endelig ramt på Troy, der efter en flyvetur gennem en vindtunnel ender i koma og bliver erklæret grønsag af lægerne. Nu får Archer endelig tid til alle de ting som han har forsømt i så mange år, såsom hans familie, der består af en forskruet teenagedatter og en frustreret hustru. Desværre er der lige et lillebitte problem: Troy nåede at skjule en meget stor bombe et eller andet sted i Los Angeles inden Archer fik fat i ham - og bombens smarte digitalur tæller stadig nedad mod nul.
Konebytning for viderekommere
Da det er lidt svært at forhøre en mand der ligger i koma, må Archer prøve at få sandheden ud af den eneste hjerneaktive der ved hvor bomben er anbragt: Castor Troys bror Pollux Troy - som desværre er en paranoid skizofreniker, der kun stoler på et eneste menneske i hele verden ... hans elskede bror. Så da Archer suverænt er den person, der ved mest om Castor Troy, bliver han nødt til at gennemgå en højteknologisk operation, der bl.a. indebærer at man skærer ansigterne af Archer og Troy, lægger Archers ansigt i en opbevaringsvæske og opererer Troys ansigt over på Archers kranie (billederne kan godt være lidt appetitsænkende).
Så da Archer vågner efter operationen ligner han ikke længere John Travolta, men Nicolas Cage på en prik! Han bliver anbragt i samme supersikkerhedsfængsel som Pollux Troy og får da også hurtigt overbevist Pollux om at han faktisk er Castor Troy. Men samtidigt vågner den rigtige Castor Troy mirakuløst af sit koma og har nogen rigtig ubehagelige tømmermænd, der ikke bliver mildere, da han opdager at han mangler sit ansigt! Han er imidlertid en handlekraftig herre, så han får hurtigt overtalt personalet på klinikken til at give ham et andet ansigt, der heldigvis ligger klar til brug. Ved samme lejlighed gør han det også af med alle der ved at Archer nu ligner Troy og vice versa.
Og så er "Face/Off" ellers ved at være klar til at gå igang for alvor (ikke at den første del har været stillestående - det er trods alt en John Woo-film), men nu har de to hovedrolleindehavere byttet hovedroller og morskaben kan begynde. Umiddelbart ser det lysest ud for Troy, der nu ligner Archer, idet han i modsætning til Archer ikke sidder i fængsel omgivet af psykopatiske fanger og sadistiske fangevogtere (eller var det mon omvendt? I denne sammenhæng er betyder det faktisk ikke noget), men derimod nu kan udgive sig for at være den højt respekterede FBI-agent, hvilket bl.a. indebærer at han kan tage hjem til Archers hjem og bolle hans kone, der blot antager at hun for første gang i meget lang tid får lidt opmærksomhed fra sin mand.
Den indespærede Archer kan alt for nemt forestille sig, at netop sådan noget finder sted, mens han sidder i det flugtsikre fængsel, så han gør det umulige og flygter ... og så har jeg vist efterhånden sikret vores læseres blærer. Resten er filmen bør man alligevel blive siddende og nyde John Woos karakteristiske voldsæstetik.
De manglende brikker
John Woo er berømt for sine fantastiske actionscener og berygtet for de melodramatiske tåkrummere mellem actionorgierne - hans forrige film Broken Arrow med John Travolta og Christian Slater droppede melodramaet, men bar til gengæld præg af at Woo havde lagt så meget bånd på sig selv, at filmen snarere virkede som om den var instrueret af en Woo-inspireret amerikaner end af Woo selv.
"Face/Off" har mere Woo-smag, det tykke melodrama er faretruende nær i nogle scener, men Cage og Travolta har så meget karisma at de kan bære scenerne igennem, uden at det virker tåkrummende. Kemien mellem Cage og Travolta er fremragende, men begge er tydeligvis mest i deres es, når de spiller hinanden. Den "anden" bringer noget befriende fandenivoldskhed og machismo ind i den kedelige Archer-familie og noget følsomhed og ansvarlighed ind i Troys gangster-familie - og så er Cage bedre til at spille en flink fyr oppe mod umulige odds end til at være en sindsyg terrorist, mens Travolta tydeligvis nyder at spille et dumt svin.
Og actionscenerne er så storslåede og Woo°ske, som man kunne forvente, når et stort budget og John Woo mødes - man skal op i John McTiernan-, måske endda James Cameron-prisklassen, før det gøres med mere schwung!
Alligevel må jeg dog indrømme at jeg følte mig bedre underholdt i Nicolas Cages forrige actionbrag "Con Air". Men "Face/Off" er klart John Woos mest vellykkede amerikanske film til dato.
19/11-2018
