Dødens kys
3.0
n lus mellem mange negle
Jimmy er tidligere professionel biltyv. Han har udstået sin straf og vil fra nu af leve et normalt lovlydigt liv sammen med sin kone og lille datter. Imidlertid vil fortiden ikke lade ham i fred. Den dukker op i form af hans slimede fætter Ronnie, der har brug for hjælp til en lyssky biltransport. Ronnie arbejder for en forbryderorganisation ledet af Big Junior, hvis psykopatiske søn Little Junior vil blive meget ubehagelig, hvis han ikke skaffer en ekstra chauffør. Jimmy indvilliger derfor i at være med, men selvfølgelig går det galt. Jimmy bliver taget af politiet og havner i Sing Sing. Han overholder forbrydernes æreskodeks og sladrer ikke. Til gengæld bliver der sørget for hans familie, mens han sidder inde. Uheldigvis er det Ronnie, der skal tage sig af Jimmys kone Bev. Det gør han ikke særlig godt, og han kommer indirekte til at forsage hendes død.
Jimmy vil have hævn, og det får han på en raffineret måde. Han bliver stikker for anklagemyndigheden og får det til at se ud som om, det er Ronnie, der har sladret. Ronnie bliver tævet ihjel af Little Junior og hans håndlangere. Jimmy får sin hævn og efter at have udstået sin straf ønsker han at vende tilbage til et lovlydigt familieliv, som han havde før. Men så nemt går det ikke. Anklagemyndigheden vil have ram på Little Junior, der har overtaget forretningen efter hans fars død. De vil sende Jimmy ind i organisationen med mikrofon - ellers vil de lade det sive, at det var ham og ikke Ronnie, der i sin tid var stikkeren. Jimmy bliver fanget i et spil - ikke alene mellem politiet og forbryderne, men også mellem konkurrerende politimyndigheder. Det lykkes at få Little Junior arresteret for mord, men på grund af juridiske fiksfakserier bliver han løsladt - fri til at hævne sig på Jimmy. Men heldigvis har Jimmy noget i baghånden, hvad har de fleste nok har gættet på det tidspunkt i filmen.
David Caruso - kendt fra tv's "New York Blues" - spiller Jimmy intelligent og sympatisk. Han spiller ham med en ro og tilbageholdenhed, der gør, at man hele tiden har på fornemmelsen, at han har noget i baghånden. Han virker aldrig for alvor trængt op en krog, og det er måske lidt synd, fordi det betyder, at der aldrig rigtig er nogen spænding om udfaldet. Man er aldrig i tvivl om, at de gode nok skal vinde til sidst. Til trods for det, er "Dødens Kys" underholdende hele vejen igennem. Den lever især på et velspillet persongalleri. Først og fremmest er Nicolas Cage god som den astmatiske fritidstøjsklædte psykopat Little Junior. En selvmedlidende og faderkomplekset voldsmand, der med professionel forudseenhed ifører sig regnslag, når han skal udøve blodsprøjtende vold. Nicolas Cage, der tidligere har været bedst i roller, hvor han har spillet på sin latent farlige udstråling med psykopatien lurende lige under overfladen, springer her ud som fuldblodet psykopat. Han alene er hele filmen værd, men der er også godt spil i andre biroller. Samuel Jackson (kendt fra "Pulp Fiction") som politimanden, der efterhånden kommer over på Jimmys side. Michael Rapaport som Jimmys Karl Smart af en fætter, der ender med at være lidt for smart.
Hvis man skal være lidt kynisk, kan man sige, at det er meget heldigt for filmens forløb, at Jimmys kone bliver dræbt tidligt i filmen. Deres ægteskab er så idyllisk og fyldt af kærlighed, at det er lige ved at blive for meget. Det er faretruende tæt på at være sentimentalt, og det er ikke godt for filmens troværdighed. Den er der ellers ikke noget i vejen med, når det er Jimmy imod forbryderne. Jimmys andet ægteskab, med hans datters barnepige, fylder heldigvis meget lidt i filmen.
Instruktøren, den tyskfødte Barbet Schroeder, har taget vejen fra fransk ny bølge-film til Hollywood via film som "Barfly" om forfatteren Charles Bukowskis fordrukne liv og den effektive thriller "Enlig pige søger". Med "Dødens Kys" har han genindspillet en gangsterfilm fra 1947. Den oprindelige "Dødens Kys" var instrueret af Henry Hathaway. Selvom handlingen er flyttet til nutiden er der alligevel en vis nostalgisk stemning over '95-udgaven. I hvert fald over Jimmy-figuren, der er en lidt gammeldags heltetype. En mand, der slås for sin familie og stadigvæk tror på, at der er forskel på ret og uret. Selvom verden omkring ham er blevet korrupt, er han det ikke.
"Dødens Kys" er ikke specielt nervepirrende men en underholdende og vellavet film. Den fortæller den klassiske historie om den lille fisk, der bliver fanget i de store fisks spil. Selvom den ikke fortæller historien på en ny måde, er den en biograftur værd.
Jimmy er tidligere professionel biltyv. Han har udstået sin straf og vil fra nu af leve et normalt lovlydigt liv sammen med sin kone og lille datter. Imidlertid vil fortiden ikke lade ham i fred. Den dukker op i form af hans slimede fætter Ronnie, der har brug for hjælp til en lyssky biltransport. Ronnie arbejder for en forbryderorganisation ledet af Big Junior, hvis psykopatiske søn Little Junior vil blive meget ubehagelig, hvis han ikke skaffer en ekstra chauffør. Jimmy indvilliger derfor i at være med, men selvfølgelig går det galt. Jimmy bliver taget af politiet og havner i Sing Sing. Han overholder forbrydernes æreskodeks og sladrer ikke. Til gengæld bliver der sørget for hans familie, mens han sidder inde. Uheldigvis er det Ronnie, der skal tage sig af Jimmys kone Bev. Det gør han ikke særlig godt, og han kommer indirekte til at forsage hendes død.
Jimmy vil have hævn, og det får han på en raffineret måde. Han bliver stikker for anklagemyndigheden og får det til at se ud som om, det er Ronnie, der har sladret. Ronnie bliver tævet ihjel af Little Junior og hans håndlangere. Jimmy får sin hævn og efter at have udstået sin straf ønsker han at vende tilbage til et lovlydigt familieliv, som han havde før. Men så nemt går det ikke. Anklagemyndigheden vil have ram på Little Junior, der har overtaget forretningen efter hans fars død. De vil sende Jimmy ind i organisationen med mikrofon - ellers vil de lade det sive, at det var ham og ikke Ronnie, der i sin tid var stikkeren. Jimmy bliver fanget i et spil - ikke alene mellem politiet og forbryderne, men også mellem konkurrerende politimyndigheder. Det lykkes at få Little Junior arresteret for mord, men på grund af juridiske fiksfakserier bliver han løsladt - fri til at hævne sig på Jimmy. Men heldigvis har Jimmy noget i baghånden, hvad har de fleste nok har gættet på det tidspunkt i filmen.
David Caruso - kendt fra tv's "New York Blues" - spiller Jimmy intelligent og sympatisk. Han spiller ham med en ro og tilbageholdenhed, der gør, at man hele tiden har på fornemmelsen, at han har noget i baghånden. Han virker aldrig for alvor trængt op en krog, og det er måske lidt synd, fordi det betyder, at der aldrig rigtig er nogen spænding om udfaldet. Man er aldrig i tvivl om, at de gode nok skal vinde til sidst. Til trods for det, er "Dødens Kys" underholdende hele vejen igennem. Den lever især på et velspillet persongalleri. Først og fremmest er Nicolas Cage god som den astmatiske fritidstøjsklædte psykopat Little Junior. En selvmedlidende og faderkomplekset voldsmand, der med professionel forudseenhed ifører sig regnslag, når han skal udøve blodsprøjtende vold. Nicolas Cage, der tidligere har været bedst i roller, hvor han har spillet på sin latent farlige udstråling med psykopatien lurende lige under overfladen, springer her ud som fuldblodet psykopat. Han alene er hele filmen værd, men der er også godt spil i andre biroller. Samuel Jackson (kendt fra "Pulp Fiction") som politimanden, der efterhånden kommer over på Jimmys side. Michael Rapaport som Jimmys Karl Smart af en fætter, der ender med at være lidt for smart.
Hvis man skal være lidt kynisk, kan man sige, at det er meget heldigt for filmens forløb, at Jimmys kone bliver dræbt tidligt i filmen. Deres ægteskab er så idyllisk og fyldt af kærlighed, at det er lige ved at blive for meget. Det er faretruende tæt på at være sentimentalt, og det er ikke godt for filmens troværdighed. Den er der ellers ikke noget i vejen med, når det er Jimmy imod forbryderne. Jimmys andet ægteskab, med hans datters barnepige, fylder heldigvis meget lidt i filmen.
Instruktøren, den tyskfødte Barbet Schroeder, har taget vejen fra fransk ny bølge-film til Hollywood via film som "Barfly" om forfatteren Charles Bukowskis fordrukne liv og den effektive thriller "Enlig pige søger". Med "Dødens Kys" har han genindspillet en gangsterfilm fra 1947. Den oprindelige "Dødens Kys" var instrueret af Henry Hathaway. Selvom handlingen er flyttet til nutiden er der alligevel en vis nostalgisk stemning over '95-udgaven. I hvert fald over Jimmy-figuren, der er en lidt gammeldags heltetype. En mand, der slås for sin familie og stadigvæk tror på, at der er forskel på ret og uret. Selvom verden omkring ham er blevet korrupt, er han det ikke.
"Dødens Kys" er ikke specielt nervepirrende men en underholdende og vellavet film. Den fortæller den klassiske historie om den lille fisk, der bliver fanget i de store fisks spil. Selvom den ikke fortæller historien på en ny måde, er den en biograftur værd.
19/11-2018
