Et polterabend fra helvede
3.0
Peter Bergs debutfilm "Very Bad Things" veksler ganske originalt mellem kulsort komedie og blodig thriller, men løber tilsidst sur i sine egne løjer.
Den unge Kyle (Jon Favreau) skal giftes med den maniske bryllupsfanatiker Laura (Cameron Diaz). Dermed står der selvfølgelig også en polterabend på programmet, og den arrangeres af småsvindleren Boyd (Christian Slater), de to brødre Adam (Daniel Stern) og Michael (Jeremy Piven) og den noget stille Moore (Leland Orser). Handlingen flyttes dermed til et hotelværelse i Las Vegas, hvor de vælter sig i sprut, stoffer og den obligatoriske stripper. Men det hele tager en noget uventet og dramatisk drejning, da Michael ved et uheld kommer til at slå stripperen ihjel. Den eneste, der kan bevare roen, er Boyd, som råder dem til at klare affæren selv i stedet for at ringe efter politiet. Men Boyds gode råd viser sig at være forbundet med en del vanskeligheder, specielt da dette ikke bliver det eneste dødsfald, og de implicerede så småt begynder at gå op i limningen.
Dejlig kontroversiel
Filmen lægger i sin grund ide, meget tæt på en anden film, som udkom på video for et halvt års tid siden: "Stag". Den handlede ligeledes om en polterabend, der løb løbsk da en stripper dør ved et tilfælde. Men hvor "Stag" beholder meget af sin intensitet ved ikke at bevæge sig uden for det hus hvor det hele er foregået, så mister "Very Bad Things" netop noget af sin nerve ved at den lader deltagerne slipper afsted i første omgang. Men hvad den mangler i intensitet hiver den hjem på originalitet og nogle overraskende skruede handlings bolde, der konstant holder os til ilden. Filmen kæmper en dejlig befriende kamp mod at blive konventionel og kedelig; og op til et vist punkt formår den faktisk at kontrollere det løsslupne, hvilket bestemt ikke er nogen let opgave. Den kan desuden takke et velproportioneret hold mandlige skuespillere for at dette er en seværdig film. Christian Slater er tilpas diabolsk som ham, der sætter lus i skindpelsen, mens både Daniel Stern, Jeremy Piven og Jon Favreau tilfører forskellige grader af desperation, omend de to første i nogen situationer godt kunne have brugt et par beroligende instruktør hænder.
Men hvad Cameron Diaz skal i denne film er noget af en gåde! For det første er hun mest en noget ubetydelig bifigur og når hun endelig er med virker hun enten som om hun ikke helt har forladt settet på "Min bedste vens bryllup", eller også overspiller hun ud i det groteske.
Close but no cigar
Men ret skal være ret for det er ikke udelukkende hendes fejl. Filmen lader ærgerligt nok tøjlerne slippe til sidst og pludselig kan det ikke blive grotesk nok. I takt med at antallet af dødsfald stiger mister filmen sit tag; i historien, i skuespillerne og til sidste i publikum, der sidder med en følelse af forstoppelse uden egentlig at have spist noget.
Filmen er trods alt et befriende pusterum i strømmen af mere stereotype metervare, fordi den immervæk forsøger at gå mere utraditionelt til værks.
Den unge Kyle (Jon Favreau) skal giftes med den maniske bryllupsfanatiker Laura (Cameron Diaz). Dermed står der selvfølgelig også en polterabend på programmet, og den arrangeres af småsvindleren Boyd (Christian Slater), de to brødre Adam (Daniel Stern) og Michael (Jeremy Piven) og den noget stille Moore (Leland Orser). Handlingen flyttes dermed til et hotelværelse i Las Vegas, hvor de vælter sig i sprut, stoffer og den obligatoriske stripper. Men det hele tager en noget uventet og dramatisk drejning, da Michael ved et uheld kommer til at slå stripperen ihjel. Den eneste, der kan bevare roen, er Boyd, som råder dem til at klare affæren selv i stedet for at ringe efter politiet. Men Boyds gode råd viser sig at være forbundet med en del vanskeligheder, specielt da dette ikke bliver det eneste dødsfald, og de implicerede så småt begynder at gå op i limningen.
Dejlig kontroversiel
Filmen lægger i sin grund ide, meget tæt på en anden film, som udkom på video for et halvt års tid siden: "Stag". Den handlede ligeledes om en polterabend, der løb løbsk da en stripper dør ved et tilfælde. Men hvor "Stag" beholder meget af sin intensitet ved ikke at bevæge sig uden for det hus hvor det hele er foregået, så mister "Very Bad Things" netop noget af sin nerve ved at den lader deltagerne slipper afsted i første omgang. Men hvad den mangler i intensitet hiver den hjem på originalitet og nogle overraskende skruede handlings bolde, der konstant holder os til ilden. Filmen kæmper en dejlig befriende kamp mod at blive konventionel og kedelig; og op til et vist punkt formår den faktisk at kontrollere det løsslupne, hvilket bestemt ikke er nogen let opgave. Den kan desuden takke et velproportioneret hold mandlige skuespillere for at dette er en seværdig film. Christian Slater er tilpas diabolsk som ham, der sætter lus i skindpelsen, mens både Daniel Stern, Jeremy Piven og Jon Favreau tilfører forskellige grader af desperation, omend de to første i nogen situationer godt kunne have brugt et par beroligende instruktør hænder.
Men hvad Cameron Diaz skal i denne film er noget af en gåde! For det første er hun mest en noget ubetydelig bifigur og når hun endelig er med virker hun enten som om hun ikke helt har forladt settet på "Min bedste vens bryllup", eller også overspiller hun ud i det groteske.
Close but no cigar
Men ret skal være ret for det er ikke udelukkende hendes fejl. Filmen lader ærgerligt nok tøjlerne slippe til sidst og pludselig kan det ikke blive grotesk nok. I takt med at antallet af dødsfald stiger mister filmen sit tag; i historien, i skuespillerne og til sidste i publikum, der sidder med en følelse af forstoppelse uden egentlig at have spist noget.
Filmen er trods alt et befriende pusterum i strømmen af mere stereotype metervare, fordi den immervæk forsøger at gå mere utraditionelt til værks.
19/11-2018
