Frihedens spøgelse
4.0
Jane Campion er efter "The Piano" tilbage i storform med et overbevisende portræt af en nutidig kvinde i fortiden
Kvindeskæbner af den mørke og komplicerede slags, har altid haft en afgørende plads i Jane Campions film-hjerte. Hun er vor tids bedste bud på en kvinde-portrætør med nosser - om man så må sige. Hun gjorde det i "Sweetie" (1989), i "En engel ved min bord" (1990) og måske mest mindeværdigt i "The Piano" (1993). Alle slagkraftige og vigtige kvinde-portrætter. Henry James' roman "Portræt af en kvinde" er derfor i særdeles gode hænder. Her er ingen leflen for 1800-tals-romantik. Jane Campion trækker os ned i en verden af mørke og forskruet dekadence i 1870'ernes Europa.
Når verden skal opleves
Sabel Archer er en ung amerikaner, der har mistet begge sine forældre. Hun bor derfor hos sin velhavende onkel, Mr.Touchett, i England. Sabel er en selvstændig og egenrådig kvinde, med en enorm frihedstrang. Hun afslår et ægteskabstilbud, da hun vil opleve verden, før ægteskabsbåndene begynder at snære. Nicole Kidman spiller Sabel med indædt, knejsende ung-pige stolthed. Efter min mening hendes største præstation til dato.
Onklen dør og efterlader Sabel en stor del af sin formue. Pludselig har Sabel også den økonomiske mulighed for at få sin drøm om frihed opfyldt til fulde. Med både finanser og den rette indstilling i bagagen, drager Sabel ud i Europa for at nå sine drømmes mål om frihed. I Italien introduceres hun af Madame Merle, flot spillet af Barbara Hershey, for den mystiske og kølige Gilbert Osmond, spillet med intelligens og perfiditet af John Malkovich.
I masochistisk fængsel
Dette møde får fatale konsekvenser for Sabel. Hun drages af Osmond, der til gengæld kun drages af Sabel's penge. Sabel sætter selvstændighed og frihedstrangen over styr og indvilger i et ægteskab, der er en sand dødssejler. I en mausoleum lignende ejendom i Rom, lever Sabel og Osmond i følelsesmæssig afstumpethed. Blandt det mørke og kolde marmor er Sabel strandet i et sadistisk helvede. For at undslippe dette fængsel skal Sabel ikke blot bekæmpe den beregnende Osmond - men sin egen masochistiske lyst.
Campions portræt af Sabel Archer er ikke et portræt af en tidstypisk kvinde. Det er et eviggyldigt portræt af en kvindes kamp i et selvskabt masochistisk fængsel. Det gør filmen til en særdeles stærk og suggestiv oplevelse. Med stilistisk tæft, i stemningsfortættede nærbilleder, sørger Jane Campion for, at man langsomt suges ned i et klaustrofobisk, klamt og mørkt Europa. Billeder som er svære at ryste af sig fordi intet i dem er entydigt. Deri ligger Jane Campions styrke. Hun beskæftiger sig aldrig med det entydigt gode og onde, men altid med det sammensatte. Svarene er på ingen måde givet på forhånd. Man har dem heller ikke bagefter. Jeg tænker i hvert fald stadig.
Kvindeskæbner af den mørke og komplicerede slags, har altid haft en afgørende plads i Jane Campions film-hjerte. Hun er vor tids bedste bud på en kvinde-portrætør med nosser - om man så må sige. Hun gjorde det i "Sweetie" (1989), i "En engel ved min bord" (1990) og måske mest mindeværdigt i "The Piano" (1993). Alle slagkraftige og vigtige kvinde-portrætter. Henry James' roman "Portræt af en kvinde" er derfor i særdeles gode hænder. Her er ingen leflen for 1800-tals-romantik. Jane Campion trækker os ned i en verden af mørke og forskruet dekadence i 1870'ernes Europa.
Når verden skal opleves
Sabel Archer er en ung amerikaner, der har mistet begge sine forældre. Hun bor derfor hos sin velhavende onkel, Mr.Touchett, i England. Sabel er en selvstændig og egenrådig kvinde, med en enorm frihedstrang. Hun afslår et ægteskabstilbud, da hun vil opleve verden, før ægteskabsbåndene begynder at snære. Nicole Kidman spiller Sabel med indædt, knejsende ung-pige stolthed. Efter min mening hendes største præstation til dato.
Onklen dør og efterlader Sabel en stor del af sin formue. Pludselig har Sabel også den økonomiske mulighed for at få sin drøm om frihed opfyldt til fulde. Med både finanser og den rette indstilling i bagagen, drager Sabel ud i Europa for at nå sine drømmes mål om frihed. I Italien introduceres hun af Madame Merle, flot spillet af Barbara Hershey, for den mystiske og kølige Gilbert Osmond, spillet med intelligens og perfiditet af John Malkovich.
I masochistisk fængsel
Dette møde får fatale konsekvenser for Sabel. Hun drages af Osmond, der til gengæld kun drages af Sabel's penge. Sabel sætter selvstændighed og frihedstrangen over styr og indvilger i et ægteskab, der er en sand dødssejler. I en mausoleum lignende ejendom i Rom, lever Sabel og Osmond i følelsesmæssig afstumpethed. Blandt det mørke og kolde marmor er Sabel strandet i et sadistisk helvede. For at undslippe dette fængsel skal Sabel ikke blot bekæmpe den beregnende Osmond - men sin egen masochistiske lyst.
Campions portræt af Sabel Archer er ikke et portræt af en tidstypisk kvinde. Det er et eviggyldigt portræt af en kvindes kamp i et selvskabt masochistisk fængsel. Det gør filmen til en særdeles stærk og suggestiv oplevelse. Med stilistisk tæft, i stemningsfortættede nærbilleder, sørger Jane Campion for, at man langsomt suges ned i et klaustrofobisk, klamt og mørkt Europa. Billeder som er svære at ryste af sig fordi intet i dem er entydigt. Deri ligger Jane Campions styrke. Hun beskæftiger sig aldrig med det entydigt gode og onde, men altid med det sammensatte. Svarene er på ingen måde givet på forhånd. Man har dem heller ikke bagefter. Jeg tænker i hvert fald stadig.
19/11-2018
