En iskold kloning
3.0
Ishockey, bomber og gidsler er hovedingredienserne i Jean-Claude Van Dammes seneste action-film
Den amerikanske vicepræsident skal overvære en ishockeykamp og tages som gidsel af en gruppe terrorister. Ydermere har terrorgruppen anbragt bomber over hele stadionet, som de vil springe i luften, hvis deres krav ikke bliver opfyldt. Chefterroristen Joshua Foss (Powers Boothe) har en fortid som hemmelig amerikansk agent og kender således alle deres antiterror-procedurer. Derfor er han hele tiden et skridt foran FBI og Secret Service. Imidlertid har han gjort regning uden vært - eller rettere uden stadionets brandchef Darren McCord (vores helt: Jean-Claude Van Damme).
McCord har været rigtig brandmand, men på grund af en traumatisk oplevelse - han var ude af stand til at redde en lille pige fra en brand - kan han ikke længere arbejde. Han har også lidt knas i privatlivet. Han er fraskilt og weekendfar til en søn og en datter. Dem tager han med til ishockeykampen. Ved et tilfælde bliver McCords datter Emily (Whittni Wright) taget som gidsel, og da den officielle del af lovens håndhævere ikke er til megen hjælp må han tage sagen i egen hånd. Han skal nu både befri sin datter og sørge for at hele det fyldte ishockeystadion ikke bliver sprængt i luften...
Dø hårdt
På mange måder minder %u201CIskold terror på overtid%u201D om %u201CDie Hard%u201D - om dem alle tre, men især den første. Begge udspiller de sig i en stor bygning. Dens geografi er en vigtig medspiller i dramaet. Bygningen kommer til at fungere som en slags labyrint, som helten skal finde den rigtige vej igennem, mens han overvinder forhindringerne undervejs. Begge film rummer flotte og storslåede actionscener med de obligatoriske eksplosioner, helikopterstyrt osv. Begge film handler om en stor velorganiseret terroraktion, der kun kan bremses af heltens mod, styrke og snarrådighed. Men det er måske netop ved sammenligning med %u201CDie Hard%u201D, at %u201CIskold terror på overtid%u201D falder igennem. %u201CDie Hard%u201D har nemlig Bruce Willis, der fører filmen op over det middelmådige med humor, selvironi og kvikke bemærkninger. Det er slet ikke Jean-Claude Van Dammes stil. Det ville ikke gøre noget, hvis han havde en anden stil at byde på.
Men i den her film har Van Damme slet ikke nogen stil. De fleste actionhelte har et eller andet der gør dem til noget særligt. Bruce Willis har sine kvikke bemærkninger og selvironiske stil, Sylvester Stallone sine oppumpede muskler og Van Damme har sine evner indenfor martial arts. En af hans mest mindeværdige scener er det bensplit han laver i "Timecop". Det er ligesom det han kan og hvis han ikke laver kampsceneopvisninger, og det gør han ikke i "Iskold terror på overtid", så er det ikke så meget tilbage. Nogen god skuepiller er han i hvert fald ikke.
Derfor er %u201CIskold terror på overtid%u201D ikke rigtig god, selvom den egentlig er spændende og effektivt fortalt. Desuden er der nogle åbenlyse urimeligheder i plottet. Hvor fra ved en almindelig brandmand så meget om at demontere bomber? McCord ved lige præcis, om det er den blå eller den røde ledning, der skal klippes over. Det antydes på et tidspunkt, at det er en obligatorrisk del af den amerikanske brandmandsuddannelse, men ærlig talt: Er det sandsynligt? Han er også - igen hans almindelige baggrund taget i betragtning - meget dygtig til at slås, selvom han (desværre) ikke rigtig bruger karate. Samtidig med at han tager det stigende antal drab, han begår i løbet af filmen meget roligt. Der er ellers et gammelt kendt kneb i actionfilm, at udstyre helten med en fortid som elitesoldat, men det har man ikke benyttet sig af %u201CIskold terror på overtid%u201D.
Iøvrigt, hvem f... finder på at kalde en film %u201CIskold terror på overtid%u201D? Det er ikke ligefrem en titel, der glider af tungen. I hvert fald vil dens hovedperson næppe i fremtiden blive referet til som Jean-Claude 'Iskold terror på overtid' Van Damme.
Den amerikanske vicepræsident skal overvære en ishockeykamp og tages som gidsel af en gruppe terrorister. Ydermere har terrorgruppen anbragt bomber over hele stadionet, som de vil springe i luften, hvis deres krav ikke bliver opfyldt. Chefterroristen Joshua Foss (Powers Boothe) har en fortid som hemmelig amerikansk agent og kender således alle deres antiterror-procedurer. Derfor er han hele tiden et skridt foran FBI og Secret Service. Imidlertid har han gjort regning uden vært - eller rettere uden stadionets brandchef Darren McCord (vores helt: Jean-Claude Van Damme).
McCord har været rigtig brandmand, men på grund af en traumatisk oplevelse - han var ude af stand til at redde en lille pige fra en brand - kan han ikke længere arbejde. Han har også lidt knas i privatlivet. Han er fraskilt og weekendfar til en søn og en datter. Dem tager han med til ishockeykampen. Ved et tilfælde bliver McCords datter Emily (Whittni Wright) taget som gidsel, og da den officielle del af lovens håndhævere ikke er til megen hjælp må han tage sagen i egen hånd. Han skal nu både befri sin datter og sørge for at hele det fyldte ishockeystadion ikke bliver sprængt i luften...
Dø hårdt
På mange måder minder %u201CIskold terror på overtid%u201D om %u201CDie Hard%u201D - om dem alle tre, men især den første. Begge udspiller de sig i en stor bygning. Dens geografi er en vigtig medspiller i dramaet. Bygningen kommer til at fungere som en slags labyrint, som helten skal finde den rigtige vej igennem, mens han overvinder forhindringerne undervejs. Begge film rummer flotte og storslåede actionscener med de obligatoriske eksplosioner, helikopterstyrt osv. Begge film handler om en stor velorganiseret terroraktion, der kun kan bremses af heltens mod, styrke og snarrådighed. Men det er måske netop ved sammenligning med %u201CDie Hard%u201D, at %u201CIskold terror på overtid%u201D falder igennem. %u201CDie Hard%u201D har nemlig Bruce Willis, der fører filmen op over det middelmådige med humor, selvironi og kvikke bemærkninger. Det er slet ikke Jean-Claude Van Dammes stil. Det ville ikke gøre noget, hvis han havde en anden stil at byde på.
Men i den her film har Van Damme slet ikke nogen stil. De fleste actionhelte har et eller andet der gør dem til noget særligt. Bruce Willis har sine kvikke bemærkninger og selvironiske stil, Sylvester Stallone sine oppumpede muskler og Van Damme har sine evner indenfor martial arts. En af hans mest mindeværdige scener er det bensplit han laver i "Timecop". Det er ligesom det han kan og hvis han ikke laver kampsceneopvisninger, og det gør han ikke i "Iskold terror på overtid", så er det ikke så meget tilbage. Nogen god skuepiller er han i hvert fald ikke.
Derfor er %u201CIskold terror på overtid%u201D ikke rigtig god, selvom den egentlig er spændende og effektivt fortalt. Desuden er der nogle åbenlyse urimeligheder i plottet. Hvor fra ved en almindelig brandmand så meget om at demontere bomber? McCord ved lige præcis, om det er den blå eller den røde ledning, der skal klippes over. Det antydes på et tidspunkt, at det er en obligatorrisk del af den amerikanske brandmandsuddannelse, men ærlig talt: Er det sandsynligt? Han er også - igen hans almindelige baggrund taget i betragtning - meget dygtig til at slås, selvom han (desværre) ikke rigtig bruger karate. Samtidig med at han tager det stigende antal drab, han begår i løbet af filmen meget roligt. Der er ellers et gammelt kendt kneb i actionfilm, at udstyre helten med en fortid som elitesoldat, men det har man ikke benyttet sig af %u201CIskold terror på overtid%u201D.
Iøvrigt, hvem f... finder på at kalde en film %u201CIskold terror på overtid%u201D? Det er ikke ligefrem en titel, der glider af tungen. I hvert fald vil dens hovedperson næppe i fremtiden blive referet til som Jean-Claude 'Iskold terror på overtid' Van Damme.
19/11-2018
