To hunde må slås, hvis der kun er ét ben
4.0
Eventyret om Kinas første kejser mangler hverken krig eller jomfruer. Og dog, en enkelt jomfru kunne faktisk gøre en stor forskel. En barsk fortælling, der meget velspillet og ofte meget morsomt skildrer et tragisk historisk drama
Man bliver blind, hvis man får dampen af kogende hestepis i øjnene. Og det gør afsindig ondt, selv om der står det modsatte i lægebøgerne. Det forstår kongen, Yin Zheng (Jiang Wen), da han på modbydelig vis straffer sin gamle ven og fosterbror, hofkomponisten Gao Jianli (Ge You). Komponisten har for anden gang været i seng med Yin Zhengs datter, prinsesse Yueyang (Xu Qing).
En trodsig musiker
Gao Jianli er et musikalsk geni. Og den visionære konge, der bakser med at samle Kinas første kejserdømme og kender effekten af Jianlis musik, ønsker at komponisten skriver Kinas nationalhymne. Tiden er 200 år før vores tidsregning, dengang menneskeliv var billige. Kongen har sat byggeriet af Den Kinesiske Mur i gang. Og nu mangler han bare at vinde en blodig krig og krone sig selv som kejser. Men Gao Jianli raser over, hvordan kongen behandler befolkningen, og nægter at skrive en eneste strofe. Han sulter derimod sig selv og er tæt på at dø, var det ikke for kongens smukke, men lamme datter, prinsesse Yueyang. Med kvindelist og snilde får hun den udmagrede citarspiller på bedre tanker.
Men med lysten til livet får Gao Jianli også lysten til prinsessen. Hun er desværre lovet væk til en kriger, hvis familie har tjent kongefamilien gennem flere generationer. En fornuftig politisk aftale, som den forkælede Yueyang må finde sig i. Men det gør hun ikke. Hun forelsker sig i Gao Jianli, der gengælder hendes kærlighed. Og da de to indleder et forhold, sker både mirakler og katastrofer.
Børnesang
"Hvorfor skal du dræbe for at herske?", spørger Gao Jianli kongen, som svarer: "Hvorfor har du strenge for at spille?" De to er komplette modsætninger. En blød, sværmerisk kunstner over for en benhård krigsstrateg med trang til at vinde over verden. Og det er grunden til, at de to har så svært ved at forstå hinandens liv. Børnesangen om to hunde, der må slås, fordi der kun er ét ben, minder igen og igen om deres umulige og ulykkelige, broderlige, men også hadefulde forhold. Sådan ser instruktøren, Zhou Xiaowen, og forfatteren til manuskriptet, Lu Wei det i hvert fald. Lu Wei har også skrevet de kinesiske succeser "At leve" (Zhang Yimou, '94) og "Farvel min konkubine" (Chen Kaige, '93). Film som Ge You begge spiller med i. Han spiller også suverænt den egenrådige og utilpassede hofkomponist, der hellere skriver smukke melodier til Yueyang end storslåede militærkompositioner. Men også Jiang Wen bidrager til, at det umage forhold mellem konge og komponist er troværdigt og levende.
"Kejserens skygge" er en fænomenal historisk tragedie, der bevarer spændingen til sidste minut. Det er en smuk, kinesisk storfilm med velspillet charme, humor og eventyr og måske også historisk sandhed. Men det er ikke til at vide, for som kejseren siger til Gao Jianli, da komponisten hævder, at hans foragt vil blive husket: "Nej, for det er mig, der skriver historien."
Man bliver blind, hvis man får dampen af kogende hestepis i øjnene. Og det gør afsindig ondt, selv om der står det modsatte i lægebøgerne. Det forstår kongen, Yin Zheng (Jiang Wen), da han på modbydelig vis straffer sin gamle ven og fosterbror, hofkomponisten Gao Jianli (Ge You). Komponisten har for anden gang været i seng med Yin Zhengs datter, prinsesse Yueyang (Xu Qing).
En trodsig musiker
Gao Jianli er et musikalsk geni. Og den visionære konge, der bakser med at samle Kinas første kejserdømme og kender effekten af Jianlis musik, ønsker at komponisten skriver Kinas nationalhymne. Tiden er 200 år før vores tidsregning, dengang menneskeliv var billige. Kongen har sat byggeriet af Den Kinesiske Mur i gang. Og nu mangler han bare at vinde en blodig krig og krone sig selv som kejser. Men Gao Jianli raser over, hvordan kongen behandler befolkningen, og nægter at skrive en eneste strofe. Han sulter derimod sig selv og er tæt på at dø, var det ikke for kongens smukke, men lamme datter, prinsesse Yueyang. Med kvindelist og snilde får hun den udmagrede citarspiller på bedre tanker.
Men med lysten til livet får Gao Jianli også lysten til prinsessen. Hun er desværre lovet væk til en kriger, hvis familie har tjent kongefamilien gennem flere generationer. En fornuftig politisk aftale, som den forkælede Yueyang må finde sig i. Men det gør hun ikke. Hun forelsker sig i Gao Jianli, der gengælder hendes kærlighed. Og da de to indleder et forhold, sker både mirakler og katastrofer.
Børnesang
"Hvorfor skal du dræbe for at herske?", spørger Gao Jianli kongen, som svarer: "Hvorfor har du strenge for at spille?" De to er komplette modsætninger. En blød, sværmerisk kunstner over for en benhård krigsstrateg med trang til at vinde over verden. Og det er grunden til, at de to har så svært ved at forstå hinandens liv. Børnesangen om to hunde, der må slås, fordi der kun er ét ben, minder igen og igen om deres umulige og ulykkelige, broderlige, men også hadefulde forhold. Sådan ser instruktøren, Zhou Xiaowen, og forfatteren til manuskriptet, Lu Wei det i hvert fald. Lu Wei har også skrevet de kinesiske succeser "At leve" (Zhang Yimou, '94) og "Farvel min konkubine" (Chen Kaige, '93). Film som Ge You begge spiller med i. Han spiller også suverænt den egenrådige og utilpassede hofkomponist, der hellere skriver smukke melodier til Yueyang end storslåede militærkompositioner. Men også Jiang Wen bidrager til, at det umage forhold mellem konge og komponist er troværdigt og levende.
"Kejserens skygge" er en fænomenal historisk tragedie, der bevarer spændingen til sidste minut. Det er en smuk, kinesisk storfilm med velspillet charme, humor og eventyr og måske også historisk sandhed. Men det er ikke til at vide, for som kejseren siger til Gao Jianli, da komponisten hævder, at hans foragt vil blive husket: "Nej, for det er mig, der skriver historien."
19/11-2018