Speciel film om religion, kvindeoprør og sex
3.0
Først tror man, at "Holy Smoke" er en spændende og uhyggelig skildring af en ung piges grumme skæbne i kløerne på en mystisk indisk guru, men den handler egentlig om noget helt andet.
Ruth (Kate Winslet) bliver under en rejse til Indien spirituelt "rørt" af en guru, og hun er derefter totalt opslugt af den ultimative sandhed og kærlighed, som guruen Baba prædiker. Hjemme i Australien bliver hendes familie bekymrede, og da moren først har lokket Ruth med tilbage, under påskud af farens snarlige død, hyrer familien en "exit-rådgiver". P.J. Waters (Harvey Keitel) er ekspert i at redde unge sektofre, og han isolerer sig med Ruth i en lille hytte ude i ørkenen og påbegynder jobbet; at overbevise Ruth om, at den "almindelige" tilværelse er bedre end den, hun har valgt. Men Ruth er en mere end værdig modstander, og det går ikke helt, som den selvsikre P.J. har forudsagt.
Ikke et fanatisk sekt-drama
Der er noget fascinerende og skræmmende ved sekter og religiøs ekstremisme, og historien har kun alt for mange gange påvist, at det er dødeligt alvor for de mennesker, der lader sig indfange. Desværre går uhyggen allerede op i røg, da de forholdsvis karikerede familiemedlemmer bliver introduceret. Faren er endda oprørt over prisen på exit-rådgiveren. (Ville man overhovedet tænke på penge, hvis ens datter var i fare?) Men man finder altså hurtigt ud af, at man ikke skal tage det med sekten så alvorligt i "Holy Smoke"... det er i hvert fald vanskeligt. Da moren finder Ruth næsten i samme sekund, som hun ankommer til det totalt uoverskuelige Indien og får hende med hjem til Australien, ved man da også, at filmen må handle om noget andet end det at blive fanget af en fanatisk sekt. Det kan være en skuffelse for nogen, men filmen går nu over til at fokusere på Ruth og P.J.'s magtkamp, for Ruth har ingen intentioner om at overgive sig.
Kvindekamp og erotisk besættelse
Instruktøren Jane Campion ("The Piano", '93) vil hellere fortælle om religion, sex og kvindekamp på dialogbasis, og så starter ordkløveriet. Ruth træder til som kampklar feminist og gør et hæderligt forsøg på at redde den skrantende kvindekamp. Og selvom der stadig er scener, der tager sekt-problematikken op, så er der lagt op til erotisk drama og ikke meget andet. Det er til gengæld også ret erotisk. Den frodige Winslet er god som den stærke og smukke Ruth, der protesterer mod samfundets objektivering af kvinden og tager sin hævn over P.J. - Mr. Macho himself, ved at gøre grin med hans præstationer i sengen.
Hvad er det mest "rigtigt" at tro på?
Det bliver ret dramatisk til sidst - og spændende, fordi rollerne fuldstændig bliver byttet om, men alligevel flader det bare ud i en slags sødladen uforløsthed. Måske er det også meningen, at Ruths situation ikke skal tages så alvorligt. Måske var hun aldrig rigtig i fare? Kan det tænkes, at hun virkelig havde fundet det ultimative, hvad det så end er? En dybere mening med livet end halvfemsernes overfladiskhed og falskhed? En tro på, at det kan lade sig gøre at leve et godt liv som et godt menneske? Disse spørgsmål retfærdiggøres af Ruths underlige familie, der heller ikke kan sige sig fri for løgn og bedrag. Så det store spørgsmål er selvfølgelig, om de kan tillade sig at dømme Ruth og hendes måde at leve på, når de ikke selv er helt så smarte og lykkelige.
I og med at der ikke gives klare svar i "Holy Smoke", må man selv finde ud af, hvad man tror på her i livet, og hvad der virkelig er vigtigt.
Ruth (Kate Winslet) bliver under en rejse til Indien spirituelt "rørt" af en guru, og hun er derefter totalt opslugt af den ultimative sandhed og kærlighed, som guruen Baba prædiker. Hjemme i Australien bliver hendes familie bekymrede, og da moren først har lokket Ruth med tilbage, under påskud af farens snarlige død, hyrer familien en "exit-rådgiver". P.J. Waters (Harvey Keitel) er ekspert i at redde unge sektofre, og han isolerer sig med Ruth i en lille hytte ude i ørkenen og påbegynder jobbet; at overbevise Ruth om, at den "almindelige" tilværelse er bedre end den, hun har valgt. Men Ruth er en mere end værdig modstander, og det går ikke helt, som den selvsikre P.J. har forudsagt.
Ikke et fanatisk sekt-drama
Der er noget fascinerende og skræmmende ved sekter og religiøs ekstremisme, og historien har kun alt for mange gange påvist, at det er dødeligt alvor for de mennesker, der lader sig indfange. Desværre går uhyggen allerede op i røg, da de forholdsvis karikerede familiemedlemmer bliver introduceret. Faren er endda oprørt over prisen på exit-rådgiveren. (Ville man overhovedet tænke på penge, hvis ens datter var i fare?) Men man finder altså hurtigt ud af, at man ikke skal tage det med sekten så alvorligt i "Holy Smoke"... det er i hvert fald vanskeligt. Da moren finder Ruth næsten i samme sekund, som hun ankommer til det totalt uoverskuelige Indien og får hende med hjem til Australien, ved man da også, at filmen må handle om noget andet end det at blive fanget af en fanatisk sekt. Det kan være en skuffelse for nogen, men filmen går nu over til at fokusere på Ruth og P.J.'s magtkamp, for Ruth har ingen intentioner om at overgive sig.
Kvindekamp og erotisk besættelse
Instruktøren Jane Campion ("The Piano", '93) vil hellere fortælle om religion, sex og kvindekamp på dialogbasis, og så starter ordkløveriet. Ruth træder til som kampklar feminist og gør et hæderligt forsøg på at redde den skrantende kvindekamp. Og selvom der stadig er scener, der tager sekt-problematikken op, så er der lagt op til erotisk drama og ikke meget andet. Det er til gengæld også ret erotisk. Den frodige Winslet er god som den stærke og smukke Ruth, der protesterer mod samfundets objektivering af kvinden og tager sin hævn over P.J. - Mr. Macho himself, ved at gøre grin med hans præstationer i sengen.
Hvad er det mest "rigtigt" at tro på?
Det bliver ret dramatisk til sidst - og spændende, fordi rollerne fuldstændig bliver byttet om, men alligevel flader det bare ud i en slags sødladen uforløsthed. Måske er det også meningen, at Ruths situation ikke skal tages så alvorligt. Måske var hun aldrig rigtig i fare? Kan det tænkes, at hun virkelig havde fundet det ultimative, hvad det så end er? En dybere mening med livet end halvfemsernes overfladiskhed og falskhed? En tro på, at det kan lade sig gøre at leve et godt liv som et godt menneske? Disse spørgsmål retfærdiggøres af Ruths underlige familie, der heller ikke kan sige sig fri for løgn og bedrag. Så det store spørgsmål er selvfølgelig, om de kan tillade sig at dømme Ruth og hendes måde at leve på, når de ikke selv er helt så smarte og lykkelige.
I og med at der ikke gives klare svar i "Holy Smoke", må man selv finde ud af, hvad man tror på her i livet, og hvad der virkelig er vigtigt.
19/11-2018
